Cote du Boeuf

Cote du Boeuf

“Feminamaden” som min kæreste så pænt kalder det mad jeg (ofte) laver og deler med Jer her på bloggen har fået konkurrence. Der er aldrig blevet lavet så meget (moderne bistro)mad, siden der er flyttet en kok (aka min kæreste) ind i min lejlighed. Det samme gælder kokkeknive, som han desuden ikke mener man kan få nok af.

Cote du Boeuf

Côte du Boeuf

Côte du Boeuf – så bliver det ikke mere fransk, saftigt og mørt! Opskriften er let at gå til, og med ovnkartofler er det så lækkert! 
4,80 fra 5 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse1 time
Hviletid30 minutter
I alt1 time 10 minutter

Ingredienser

Ovnkartofler

  • 200 g kartofler
  • 2 kviste frisk timian
  • 1 fed hvidløg

Côte du Boeuf

  • 1000 g Côte du Boeuf (højrebs steak)
  • 3 fed hvidløg
  • 5 kviste rosmarin
  • 15 g smør
  • 2 tsk flagesalt

Svampe som tilbehør

  • 100 g blandede svampe

Fremgangsmåde

Tilbehør

  • Skær kartofler i både, vend dem med olivenolie og læg dem i et fad og vedlæg urter og et fed hvidløg. 

Côte du Boeuf

  • Tænd ovnen på 200°, varmluft. 
  • Tag en stor pande, og sæt den på det højeste blus. 
  • Steg fedtkanten i 2,5 minutter på tør pande. Salt bøffen med salt.  
  • Vend bøffen på den første stegside og steg i 2 minutter. Vend bøffen på den anden side, og tilsæt smør, hvidløg (med skræl) og rosmarin – steg i 2 minutter. Undervejs vendes smørret op over bøffen med en ske. Krydr med lidt ekstra salt efter behov.
  • Læg bøffen på en rist og sæt den i ovnen i 12 minutter (placér kartoflerne under, så de kan absorbere saften). 
  • Tag kødet ud efter de 12 minutter og lad det hvile i 10 minutter på en rist. 
  • Sæt det tilbage i ovnen i 10 minutter. 
  • Tag ud igen og lad det hvile på samme måde i 10 minutter. Mens kødet hviler, steges svampene af på en pande i 1 spsk olivenolie i ca. 3 minutter, ved højeste varme – smag til med salt og peber.  
  • Tag kartoflerne ud, når kødet har hvilet færdigt i de 10 minutter. Kødet er nu klar til udskæring.
  • Anret kødet med kartoflerne og stegte svampe.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Men altså, fair nok – jeg går meget op i min boligindretning. Så er det vel også en god fordeling (for mig – nok også ham), at det lille køkken nu bugner med alt hvad der hedder kokkeknive, pincet og store køkkenmaskiner. Så er begge parter glade og tilfredse, haha.

Tilbage til kokkekniven og en lækker Cote du Boeuf!

Endnu en lækker kokkekniv er flyttet ind i køkkenet, en Santoku fra Zwilling i serien MIYABI 5000MCD. Den ideelle kniv til at hakke og snitte store mængder grøntsager eller til kødudskæringer. Opskrifter med oksekødsudskæringer er ikke det der ligger allermest af på min blog, men det skal der ændres lidt på i dagens indlæg. Jeg tror faktisk kun det er opskriften på denne steaksalat med estragondressing der er at finde, lige nu.

I dag skal det handle om en lækker oksesteak, som min kæreste har været med til at sætte sit præg på. Han har hjulpet mig med at stege den perfekt mør, hvilket er herligt. Nu kan jeg nemlig få nedskrevet opskriften til Jer, om hvordan det gøres på bedste vis. Det er nemlig ikke min skarpeste side, og som tidligere skrevet, så er “feminamad” og bagværk nok dér, hvor jeg bedst træder i karakter. Men her gør kniven fra Zwilling sig stadig gældende, så kniven bliver nok en deler.

Nem opskrift på Cote du Boeuf

Feminamaden bliver aldrig nedlagt, men ind imellem er det godt med forandring – ‘forandringer fryder’, som man siger. I dag bliver det i en opskrift på oksesteak, eller rettere en opskrift på Côte du Boeuf. Bøffen er skåret højreb, og forekommer på ben. Det er nu en smuk udskæring, og der er noget ret maskulint over sådan en steak på ben. Uhm.

Udskæringen på sådan en Côte du Boeuf er virkelig lækker, og er sammen med rib-eye, en af mine favoritter. Kødet er i den lidt dyrere ende, og derfor skal det også tilberedes med omhu – og pudses. I dag bliver den stegt, men du kan også lave en Cote du Boeuf grillet om sommeren. Hvilken dejlig sommermad, måske med en salat til.

Tilbehør til en Cote du Boeuf

Jeg kan også virkelig anbefale at spise chimichurri eller pesto til, fordi begge dele virkelig går godt sammen med kød – særligt grillet kød. Eller vil en skive hjemmelavet hvidløgssmør, der får lov at smelte over kødet også smage vidunderligt.

Du kan desuden lave en bearnaise sauce eller champignonsauce til eller en hjemmelavet estragonmayo. Af andet godt tilbehør kan jeg anbefale hasselback kartofler eller knuste kartofler – begge tilberedes i ovnen.

Cote du Boeuf
Cote du Boeuf

En god bøf: Côte du Boeuf!

Jeg anbefaler at du køber din steak hos slagteren, i Torvehallerne eller på det lokale marked. Vi var på det økologiske marked i Paris, hvor vi fik denne dejlige kødudskæring med hjem, på intet mindre end 1200 g – hvad er mere Paris, end en lækker Cote du Boeuf, der kommer fra det franske køkken? Her serveret med ovnbagte kartofler og et mix af lækre svampe.

Cote du Boeuf
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4,80 from 5 votes (5 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments