Knuste kartofler med hvidløgssmør og parmesan

Knuste kartofler med persille og hvidløg

Jeg har spist knuste kartofler utallige gange. Det er sådan en dejlig og anderledes måde at spise kartofler på, som det måske ikke er alle, der har prøvet før? I så fald, vil jeg i hvert fald anbefale at du giver det et skud – og opskriften kommer her. 

Kartoflerne her, som først skal knuses og bages i ovnen er det perfekte tilbehør til rødt kød – alt lige fra bøffer, til culotte eller cuvette. Til kylling eller en vegetarbøf går det også rigtig godt!

Knuste kartofler med hvidlogssmoer

Knuste kartofler med hvidløgssmør

Knuste kartofler med hvidløgssmør er en skøn tilbehør til kød, fx bøf eller cuvette. På toppen er revet parmesan, timian og persille.
4,75 fra 8 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse25 minutter
I alt45 minutter

Ingredienser

  • 600 g kartofler
  • 100 g hvidløgssmør
  • 0,5 bundt bredbladet persille
  • 3 kviste frisk timian
  • 50 g Parmesan
  • salt og friskkværnet peber

Køkkenudstyr

Fremgangsmåde

  • Skrub kartoflerne grundigt og lad skrællen forblive på.
  • Kog kartoflerne al dente i ca. 15-20 minutter (afhænger af størrelse). Hæld vandet fra og læg dem i et ildfast fad. 
  • Knus kartoflerne – evt. med bunden af et glas – og læg en god teske hvidløgssmør i hver katoffel. 
  • Drys med lidt lidt grofthakket persille, fintsnittet timian, en god mængde revet parmesanost og krydr med salt samt friskkværnet peber. 
  • Bag kartoflerne i ca. 20-25 minutter ved 180° varmluft, til de bliver sprøde i kanten og osten ligeså. 
  • Top med friske krydderurter og evt. ekstra parmesanost. 
  • Velbekomme. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Knuste kartofler med hvidløgssmør og persille

Min opskrift på knuste kartofler er tænkt som tilbehør til aftensmaden og er nok til fire personer. Det kan godt være svært ind i mellem at hitte på gode ideer til tilbehør. Derfor har jeg lavet en samling med mine opskrifter på tilbehør til aftensmaden, hvor denne opskrift på knuste kartofler selvfølgelig er med. 

Jeg serverer de knuste kartofler med hvidløgssmør, for kartofler og hvidløgssmør har jo bare altid været kærester, hvis du spørger mig. Og knuste kartofler især smager skønt med kombinationen af smør og hvidløg. 

Hvis du er kørt lidt død i kogte kartofler, så er det her den oplagte vej tilbage til at sætte pris på kartofler.  

Knuste kartofler bagt i ovnen

Kartoflerne skal først forkoges og så knuses. Et godt tip er at bruge bunden af et glas til at knuse dem. Herefter bages de færdigt i ovn i et fad med en god klat hvidløgssmør og bliver dejligt sprøde. 

Kartoflerne passer sig selv i ovnen, og fremgangsmåden er derfor ikke meget mere besværlig end for almindelige kogte kartofler. Har du rester af kogte kartofler, fra aftensmaden dagen før fx, kan du også trylle disse om til knuste kartofler i fad.  

Knuste kartofler med hvidløgssmør og parmesan opskrift

Knuste kartofler med hvidløgssmør

Opskrift på sprøde maste kartofler med Parmesan

Disse knuste kartofler med hvidløgssmør bliver dejlig sprøde, da jeg også drysser med lidt parmesan både før og efter kartofler kommer i ovnen. Parmesanen gratinerer og giver en lækker smag af umami. 

For at kartoflerne bliver sprøde i kanten kan du desuden sætte ovnen på grill effekt de sidste par minutter af stegningen. Sørg blot for at holde øje med dem.  

Læs også: Hvis du er glad for kartofler og søger inspiration, kan du se nærmere på min opskrift på sprøde kartoffel rösti eller kartofler i ovn med rosmarin.

Variationer af knuste kartofler i fad

Hvis du ikke er til hvidløgssmør, er der selvfølgelig også andre måder at gøre knuste kartofler lækre. Eller hvis du bare vil variere opskriften lidt: 

  • Pesto: Tilsæt en teske af din yndlingspesto, fx persillepesto eller grøn pesto. Pesto kan tilsættes både før og efter, kartoflerne kommer i ovnen. Du kan se et udvalg af gode pesto opskrifter her.
  • Rosmarin: Hak et par stilke rosmarin groft og vend det i smør, med eller uden hvidløg. 
  • Bacon: Kartofler og bacon er endnu en vidunderlig kombi. Top fx med bacontern efter kartoflerne har været i ovnen. 
Knuste kartofler med parmesan

Tilbehør til knuste kartofler

Knuste kartofler kan serveres som tilbehør til mange retter. Det meste kød passer godt til, og jeg kan fx godt lide at servere det til en lækker cote du bouef.

Salater kan man sjældent få for meget af, og kartoflerne her passer skønt med alt fra en simpel tomatsalat med mozarella til bønnesalat med feta. Og så måske med en god, langtidsstegt culottesteg, som du kan se på billedet ovenfor. Uhm, det er godt. 

Disse kartofler kan også serveres med en klassisk tatarsauce, med creme fraiche, en spicy salsa eller et drys persille. 

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 999
4,75 from 8 votes (8 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments