Jeg er på barsel - vender stærkt tilbage
Kålsalater
Her på siden har jeg samlet en masse opskrifter på nemme og lækre salater med kål. Du finder lidt af hvert, da kål er meget alsidig og kan bruges på så mange forskellige måder – alt fra sprøde kålsalater til lynstegte eller bagte. Kålfamilien spænder bredt og den består af både hvidkål, rødkål, spidskål, glaskål, grønkål, palmekål, rosenkål og mange flere – hver sin kål har forskellige egenskaber, som kan blive til de skønneste salater.
Kål bidrager med bitterhed, sprødhed og gode fibre som både mætter og tilføjer noget struktur. Derfor er kålsalater helt perfekte som tilbehør til aftensmaden eller som fyld i fx pitabrød og tortillapandekager. Jeg elsker virkelig at bruge kål i mine salater, og det finder du hurtigt ud af når du tjekker de mange lækre og sunde opskrifter ud nedenfor.
Læs også: Alle salat opskrifter
Opskrifter på lækre kålsalater
Vi ved det alle sammen – kål er supersundt og spækket med vitaminer og fibre. De fleste kåltyper er grove og robuste i deres struktur, hvorfor de også kan tåle at man arbejder godt med dem. De kan krammes godt med dressinger, og det gør dem lettere at spise. Mange kål kan også tåle at tilberedes på panden eller i ovnen, og det kan virkelig anbefales.
Rå kålsalater: Du kan lynhurtigt lave en lækker salat med diverse kål på få minutter, hvor ingredienser blot snittes og vendes i en skøn dressing. Her kan jeg anbefale mine spidskålssalater eller grønkålssalater. Denne grønkålssalat med æble er min favorit!
Tilberedte kålsalater: Det er virkelig lækkert at lave et smørstegt spidskål på panden, eller rosenkål. En salat med stegt grønkål kan virkelig også anbefales!
Uanset hvilke tilberedningsmetode du er mest til, så finder du helt sikkert en opskrift på kålsalat eller to, der falder i din smag.
Salater med spidskål
Spidskål er fantastisk at bruge i rå og friske salater. Spidskål bidrager nemlig med det sprøde element i en opskrift. Og hvis du strimler spidskål helt fint, bliver det en vidunderlig spiseoplevelse, særligt hvis du serverer med en god dressing.
Salater med spidskål er super lækre, fordi de ligesom mange andre kåltyper har noget struktur og bid i sig. Salater med spidskål mætter godt og så er spidskålen godt at erstatte med de klassiske salatblade i en salat for mere fylde. Jeg har en del spidskålssalater her på siden, og jeg håber du finder dem spændende. Min spidskålssalat med æble er en favorit herhjemme ihvertfald!