Brun sovs

brun sovs opskrift

På landet, hvor jeg er vokset op, siger vi brun sovs. Eller jeg gør. Og det har jeg altid gjort. Lige indtil jeg mødte min kæreste, der er kok. Så kom der andre boller på suppen, eller skal vi skrive saucen, som han kalder det. 

Brun sovs eller brun sauce – jeg vil da indrømme, jeg veksler lidt nu og da, men for mig vil den sauce man serverer til alt fra flæskesteg, stegt andebryst eller helstegt and, kartofler, frikadeller, hakkebøf osv. nok bare altid gå under navnet brun sovs! Og for mig skal en god gammeldags brun sovs være kraftfuld i smagen og samtidig perfekt afbalanceret og passe til det øvrige måltid.  

Jeg har spist så meget sovs som barn, særligt hos min farmor. Hun var dygtig til at lave sådan en god brun sovs – den spillede bare hver gang, og jeg vil elske at kunne gøre hende kunsten efter en dag når jeg får børnebørn. Fordi mormormad – og i det her tilfælde, farmormad – må aldrig udfases. 

brun sovs opskrift

Brun sovs

Den bedste opskrift på klassisk brun sovs/brun sauce lavet med stegesky/fond. Brug den brune sovs til frikadeller, flæskesteg mv.
4,50 fra 2 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse5 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

  • 75 g smør
  • 75 g hvedemel
  • 7,5 dl stegesky (fra and, gås eller flæskesteg: Se noter)
  • salt og friskkværnet peber
  • 3 dråber brun kulør

Noter

Stegesky: Når skyen er sigtet, skal den have lov at sætte sig i 15-20 minutter, hvorefter den vil dele sig i hhv. fedt og væske – brug evt. et klart glas, så du kan se fordelingen. Her vil fedtet stige til toppen og det fjernes forsigtigt med en ske. Gem endelig fedtet, da det er lækkert at stege fx rødkål. 

Fremgangsmåde

  • Tilsæt smør i en tykbundet gryde.
  • Varm gryden op og lad smørret bruse af. 
  • Tilsæt mel og pisk godt med et piskeris. 
  • Tilsæt gradvist din fond mens du pisker, ved middel varme til du har en sauce efter ønsket konsistens – måske der skal mere/mindre fond eller stegesky til.
  • Lad saucen stå og småsimre ved lavt blus under omrøring i 10-15 minutter, så du fjerner smagen af mel. 
  • Smag til med salt, peber og et par dråber kulør.
  • Justér til med fx mælk eller fløde for konsistens, hvis den er blevet for tyk eller du blot foretrækker smagen af fløde. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Opskrift på brun sovs eller brun sauce

Ingen jul uden en god brun sovs vel? Det er vigtigt med en god sauce til julemiddagen, og nærmest prikken over i’et vil jeg mene. Det er jo sovsen der gør det, ikkesandt? Der skal være sovs til det helt store julebord med and og/eller flæskestegen, hjemmelavet rødkål og brunede kartofler.

En god sauce skal smage af noget, have den rigtige konsistens og hverken være for flydende eller tyk.

Min opskrift på sauce er meget lige til og hvis du følger den step for step, vil jeg garantere dig, at du får den bedste brune sovs til dine frikadeller, julesteg eller hvad du måtte spise til. Opskriften her er en brun sovs er med kulør, men du kan med fordel udelade det hvis du foretrækker den mere lys. Brun kulør gør bare saucen mere brun. 

Hjemmelavet brun sovs

brun sovs opskrift

Ingredienser til nem brun sovs 

Jeg laver en opbagning der består af smør, hvedemel og stegesky. Derfra kan du lege med smagen og tilsætte fx ribsgelé for sødme eller rødvin for syre. Det er også muligt at tilsætte fløde for både smag og konsistens.  

  • Smør: Der skal smør til at lave en opbagning, sammen med hvedemel og stegesky. 
  • Hvedemel: Hvedemel bruges sammen med smør til opbagningen. Smagen forsvinder, når saucen får lov at koge igennem.
  • Stegesky: Du kan bruge din overskydende sky/fond fra en hjemmelavet flæskesteg, andesteg eller gåsesteg. Det er blot vigtigt at du sier den gennem en sigte, inden du starter på din sovs. 
  • Ribsgelé: Det er en smagssag, men det er med til at balancere og giver sødme. Jeg synes personligt det bliver for sødt. 

Opbagt brun sovs uden fløde

Jeg bruger ikke fløde i min brune sovs, men laver en opbagning. Du kan dog sagtens tilsætte lidt fløde til sidst, for at gøre sovsen mere cremet eller for smagens skyld. 

Opbagt sovs er en klassisk sovs, som laves af en opbagning af smør, hvedemel og en væske som kan være, mælk, fond eller stegesky. Først smeltes smør i en gryde og derefter røres hvedemel i til en lille melbolle. Væsken (fx stegeskyen/fond) piskes langsomt ind i melbollen og sovsen jævnes – du styre selv konsistens med væsken. 

Tip: Bliver saucen for tynd, kan du sagtens redde den med lidt maizena eller meljævning. 

Sådan laver du den bedste brun sovs til juleaften

Det er ikke svært, at lave en god brun sovs. Det er faktisk ret nemt. Det allerbedste er, hvis du laver den med din overskydende skysauce fra enten andestegen eller flæskestegen. Også fra en gåsesteg, hvis du spiser det juleaften. Det kan du læse mere om, under opskriften.

Min version er en opbagt brun sovs og den laves på den klassiske måde med smør, mel og væske – allerhelst fra en flæskesteg, helstegt kylling eller andesteg. 

I fremgangsmåden nedenfor finder du min opskrift til, hvordan du får en god brun sovs! Du kan for resten lige her se alle mine juleopskrifter, hvor du kan finde det perfekte juletilbehør til maden, læse opskrifter på velduftende julebag og spændende salater.  

Stegesky som base til saucen

Til den brune sovs skal du bruge en væske, som i det her tilfælde er stegeskyen/fond fra en steg – det kan være en flæskesteg, gåsesteg, helstegt kylling eller andesteg.

Når du tilbereder fx and og nogle gange gris – afhængig af hvor fed den er – drypper der mængder af fedt ned i fadet under tilberedningen. Det fedt skal skilles fra, og det gøres således:

  • Si al overskydende stegesky gennem en sigte over i en klar glasskål, så fedtet kan skilles fra væsken.
  • Lad det få lov at sætte sig i minimum 15-20 minutter, hvorefter du kan se en opdeling af hhv. fedt og væske. Fedtet vil stige til toppen og det fjernes forsigtigt med en ske, da vi kun ønsker væsken til sovsen. Gem endelig fedtet til at stege fx gammeldags rødkål. 

Hjemmelavet brun sovs til flæskesteg og andesteg

Det er ikke kun til jul vi spiser flæsesteg – det gør mange af os året rundt. Men flæskesteg og brun sovs har jo altid været kærester. Det samme med andestegen, som også er match made in heaven. Og når du alligevel er i gang med enten andestegen eller flæskestegen, så har du grundbasen af en skøn stegesky til at lave din sovs. 

Hvis du har lavet en flæskesteg, kan du gå direkte til min opskrift på flæskestegssauce her.

En god brun sovs er dejligt at spise til flere ting. Nogle kommer det sågar ovenpå en burger! Servér den brune sauce til lige det, du har lyst til. 

brun sovs til and og jul

brun sovs til kartofler

Brun sovs til flæskesteg
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 999
4,50 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments