Jeg er på barsel og vender tilbage i november med nye opskrifter. Tak fordi du kigger forbi! ❤️
Grillmad
Lune sommeraftener, hvor solen går sent ned og haven eller parken bare kalder på at blive nydt. Sådanne aftener er perfekter grillaftener. Når det skal være helt klassisk og nemt, er det ofte et par pølser man smider på grillen og dertil en kold kartoffelsalat, som desuden er forholdvis billig grillmad! Men jeg har sommer efter sommer også udforsket, hvad man ellers kan smide på grillen – og det er altså ikke så lidt!
Grillmad og tilbehør som kan kommes på grillen hører sig til. Nedenfor finder du en masse skønne grill-opskrifter med kød, fisk, frugt og grønt. Så tag endelig et kig i mit opskriftindeks her, hvor det er grillmaden, der styrer slaget. Og lad os så nyde de dejlige sommeraftener i fulde drag.
Opskrifter på grillmad
Jeg elsker grillmad og tilbehør til grillmad! I virkeligheden kan man jo grille året rundt, men om sommeren hvor temperaturen siger +15° og himlen er klar – ja, så er der altså intet bedre end at sidde udenfor med tæpper, til sent ud på aftenen og nyde alverdens dejlig grillmad.
Først og fremmest synes jeg at grøntsager generelt bliver overset, når det kommer til grillmad. Tit er det kødet, fx oksekødet, der får lov at spille hovedrollen eller grillspyd med kylling. Men i stil med mere bæredygtige spisevaner, så skal man ikke være bange for at smide grønt på grillen. Der kan man jo med fordel også lave nogle grøntsags-grillspyd!
Det perfekte tilbehør til grillmad
Grillede asparges og grillede majs er en rigtig god start når det kommer til tilhør, men man kan også grille gulerødder, spidskål og pærer! Pære er faktisk en fremragende frugt til madlavning, især når man kombinerer grillede pærer med gedeost og sennepsvinaigrette. Dét kan altså noget, og selvom det lyder funky skal du ikke være bange for at prøve det. Du kan generelt grille mange skønne grøntsager, og så er du altså hurtigt sluppet afsted med et billigt, sundt og lækkert måltid.
Derudover er det altid skønt med et godt udvalg af salater til grillmad. Der er så mange gode salater, som kan sættes på det store sommerbord til fx grillede pølser, kød og brød.


