Annonce

Lammespyd med chimichurri og bulgursalat

krydrede lammespyd på grill

Hjemmelavede lammespyd med chimichurri er noget af det nemmeste at lave. Det smager så godt, året rundt, da de både kan laves på en grillpande eller almindelig grill om sommeren. Jeg serverer en lækker bulgursalat med rucola, feta og granatæblekerner som tilbehør til de krydrede lammespyd.

Men der er mange muligheder for gode tilbehør, men eftersom disse lammespyd er middelhavsinspireret, så vil jeg forslå at bevæge sig i samme boldgade.

Grillede lammespyd er genial til aftensmad, og sammen med en god salat, dips eller brød bliver du dejligt mæt. Jeg laver lammespyd af lammekølle, men andet lammekød kan også bruges. Vil du lave med hakket lammekød kan du kigge nærmere på kofta på spyd.

Grillede lammespyd på panden eller grill

Du kan lave grillede lammespyd på en udendørs grill om sommeren, eller du kan stege lammespyd på en varm grillpande. På den måde kan du faktisk få disse krydrede lammespyd året rundt! Tilberedningen er den samme.

Opskrift på spyd med marinerede lammekød

Til opskriften på disse lammespyd skal du bruge lammekølle, som skal marinere i en lækker krydderblanding i minimum 1 time. Herefter sættes kødet på nogle spyd, fx træspyd eller metalspyd, og så steges de på en varm grillpande i ca. 2-3 minutter på hver side.

grillede lammespyd

Grillede lammespyd

Nem og lækker opskrift på grillede lammespyd med chimichurri og bulgursalat som tilbehør.
5 fra 1 stemme
Antal: 2 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse20 minutter
Marineringstid1 time

Ingredienser

Chimichurri

  • 50 g bredbladet persille
  • ½ bundt purløg
  • ½ stk rødløg
  • 15 ml rødvinseddike
  • salt og friskkværnet peber

Salat med rucola, feta og bulgur

Fremgangsmåde

  • Skær lammekødet så fint som muligt og bland det med de tørre krydderier, presset hvidløg og olivenolie.
  • Lad kødet marinere i ca. 1 time på køl, gerne flere timer eller natten over.
  • Kom kødet på små træspyd og steg dem på en meget varm pande, ca. 2-3 minutter på hver side.

Chimichurri

  • Hak persille, purløg og rødløg fint og bland sammen med de resterende ingredienser og smag til med salt og peber.

Salat med rucola, feta og bulgur

  • Kog bulguren efter anvisningen på pakken. Lad det køle af og vend herefter med rucola, feta, olivenolie og saften fra citronen.
  • Servér salaten med grillede lammespyd og chimichurri.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Den bedste marinade til lammespyd

Der skal en god marinade til disse lammespyd, og den består af en masse lækre krydderier! Du skal blandt andet bruge chiliflager, spidskommen, timian, oregano og hvidløg. Alle disse ingredienser røres sammen med en god olivenolie til den bedste lammespyds-marinade!

Det er vigtigt at det marinere i noget tid, minimum 1 time, men gerne flere timer hvis du har tid. Du kan evt. lammekødet natten over i køleskabet, i en pose eller lufttæt beholder.

Hvilket tilbehør passer godt til lammespyd?

Der er lidt græske og mellemøstlige vibes over disse lammespyd, og derfor er en simpel salat med bulgur eller cous cous godt tilbehør. Jeg har her lavet en lækker bulgursalat med feta, rucola og granatæblekerner som tilbehør til disse krydrede lammespyd.

En dejlig græsk salat med hjemmelavet tzatziki vil også være formidabel som tilbehør til sådanne grillede spyd med lammekød. Du kan også servere lammekødet i fladbrød med tzatziki og grønt, hvis du blot tager det af spyddene.

grillede lammespyd
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 979
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments