Gyros i fladbrød med tzatziki og grønt

Gyros med græske krydderier og nem mariande

Hjemmelavet gyros er overdrevet godt. Jeg kan stadig huske første gang, jeg smagte gyros – det var på en studietur til Athen dengang jeg studerede idræt. Hold op, det var lækkert! Det sprøde, spicy kød i et blødt fladbrød med en god dressing … mums!

Heldigvis er det også virkelig nemt at lave gyros selv – man skal bare bruge gyros krydderi til kødet og gyros brød at putte fyldet i. Både kød og brød er nemt at lave selv, men brødet kan også godt købes. Gyros krydderi består af gængse krydderier som spidskommen, chili og oregano – så det er sandsynligvis krydderier, du allerede har stående på hylden. 

græske gryos opskrift

Gyros med oksekød

Hjemmelavet græsk gyros af oksekød på panden. Her får du en nem opskrift på gyros med skønne krydderier. Servér i brød eller pita.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse10 minutter
Marineringstid2 timer
I alt2 timer 15 minutter

Ingredienser

Hjemmelavet gyros

Desuden

  • 150 g tzatziki
  • 4 stk fladbrød
  • 1 stk romaine salat
  • 2 stk tomater
  • 1 stk agurk
  • 0,5 stk rødløg
  • 0,5 bundt bredbladet persille

Køkkenudstyr

Noter

  • Du kan også bruge tyndstegsfilet.

Fremgangsmåde

Hjemmelavet gyros

  • Skær oksekødet i så tynde strimler som muligt.
  • Pres hvidløg.
  • Kom det i en skål og bland det godt sammen med de resterende ingredienser og lad det marinere i minimum 2 timer. Gerne natten over, hvis du har tiden.
  • Gyros kødet steges på en rygende varm pande i lidt olie. i ca 1-2 min. Krydr med salt og friskkværnet peber.

Gyros i fladbrød

  • Bag dine egne græske fladbrød (det er nemt!) og lun dem op igen, hvis de er blevet kolde.
  • Skær salat, tomat og agurk i små stykker. Skær rødløg fint og vend med grofthakket persille.
  • Smør fladbrød med tzatziki og fyld derefter grøntsager i. Spis den åben eller luk brødet sammen om fyldet.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Hvad er gyros?

Gyros stammer fra Grækenland, og er et fladbrød, der fyldes med grøntsager og lammekød, der tilberedes på rotisserie – ligesom shawarma. Du kan også bruge gris, kylling eller oksekød, og selvom man ikke lige har et rotisserie spyd, kan man sagtens få lækkert gyros kød. Jeg bruger oksekød i denne opskrift og steger det blot på en rygende varm pande. 

Gyros med oksekød

Opskrift på græsk gyros i fladbrød med tzatziki og grønt

Det er virkelig nemt at lave gyros selv. Altså virkelig nemt! Og det er så velsmagende. Kødet skal marinere i en gyros marinade bestående af krydderier og hvidløg, og ellers skal det bare steges på panden. 

Jeg serverer mine gyros inspireret af det græske køkken med hjemmelavet tzatziki, som jeg smører på nybagte græske fladbrød. Brødet kan du købe -og  det samme med tzatziki for en ekstra hurtig version. Det hele er selvfølgelig bedst hjemmelavet, men nogle gange er det rart, at det kan gå lidt stærkt, og så er det kun kød og krydderi, du skal koncentrere dig om. 

Gyros med oksekød på panden

Gyros kød kan være alt fra kylling til lam, og du kan såmænd også bruge vegetarisk kebab. Jeg foretrækker at bruge oksekød, som jeg skærer i tynde strimler og herefter marinerer. Det er lækkert og til at få fat på. Efterfølgende skal det blot steges på panden i et par minutter. Easy-peasy! 

Krydderi til hjemmelavet gyros marinade

Det, der tager mest tid – og kræver mest tålmodighed – er at lade kødet ligge i en marinade. Men den er til gengæld drønvigtig for at få alle de rigtige smage frem i kødet. Mit gyros krydderi består af spidskommen, koriander, chiliflager, timian, oregano og hvidløg – men bor du i nærheden af en bazar, kan du sandsynligvis også købe gyros krydderi. 

Gyros med tzatziki og grønt

græske gryos opskrift

Gyros tilbehør – hvad spiser man til? 

Tilbehør til græsk gyros kan være alt muligt. Jeg serverede mine gyros med salat, tomat, agurk og rødløg og en cremet tzatziki. Du kan også smøre med en frisk myntedip eller creme fraiche dressing. 

Udover grøntsager kan du også komme fx sprøde pommes fritter inde i brødet – det er nemlig ret typisk græsk og autentisk. Jeg fik det i hvert fald flere steder i Grækenland, og det lyder skørt, men det er altså så lækkert. Du kan selvfølgelig også bare servere pommes fritterne til. 

Gå videre på udkig i mine græske opskrifter, hvor du også finder en opskrift på hjemmelavet luftige pitabrød – så du kan lave gyros pita eller pita med kebab

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1003
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments