Pizza med squash og rygeost

Pizza med squash

En gang imellem skader det ikke at udfordre lidt med de klassiske retter. Det er nemlig altid sjovt at sammensætte nye smage, og hvis de lykkedes er det blot en lille sejr. Ihvertfald når man blogger om mad, og gerne vil inspirere sine læsere til at tænke lidt ud af boksen, en gang imellem. Det var sådan idéen til denne pizza med squash og rygeost kom til.

Jeg overvejede et kort øjeblik at kalde den for nordisk pizza. Vi har nemlig alle dele af pizzaens ingredienser til rådighed her i Danmark. Og hvad er bedre end at bruge squash nu når den også er i sæson?

Jeg er blevet om jeg vil kreere en lækker opskrift for Mejeriforeningens ostekulturkampagne Ost & ko, hvor den lækre og cremede fynske ost midtpunktet. Det sagde jeg selvfølgelig ja til med det samme, da jeg elsker alt slags ost – i særdeleshed – også rygeost. Og er der noget som jeg synes vi skal hylde noget mere, så er det alle de fantastiske danske oste vi har på markedet! Selv spiser jeg en del rygeost, på grund af dens milde smag og herlige konsistens. Og hvad er bedre end at blive spurgt om man vil lave en opskrift, med fokus på et produkt man i forvejen bruger? Det er simpelthen noget af det fedeste, synes jeg!

Pizza med squash

Pizza med squash og rygeost

En lækker og smuk pizza med squash og rygeost. Få en simpel og lækker opskrift på en nordisk pizza med sprøde grøntsager og massere af urter her.
5 fra 3 stemmer
Antal: 2 Pizza
Forberedelse1 day 4 timer
Tilberedelse20 minutter
I alt1 day 4 timer 20 minutter

Ingredienser

Rygeostcreme

  • 200 g rygeost 10 %
  • 300 ml sødmælk
  • 0,5 stk citron
  • salt og friskkværnet peber

Pizza

  • 1 stk squash
  • ¼ bundt bredbladet persille
  • 1 stk færdiglavet pizzabund
  • 30 g olivenolie*
  • 2 tsk flagesalt

Køkkenudstyr

Noter

Tip: Du behøver ikke bage din bund med surdej. Hvis du er mere til gær, kan du bruge denne pizzabund med fuldkorn.

Fremgangsmåde

Rygeostcreme

  • Rør alle ingredienserne sammen i en skål.
  • Stil cremen på køl.

Fyld

  • Skær squash så fint som muligt på langs – anvend evt. et mandolinjern
  • Rengør og pluk dine urter i små buketter.

Pizzabund

  • Du kan bruge den pizzabund du foretrækker.
  • Form to pizzabunde og læg dem på en bageplade, beklædt med bagepapir.
  • Lad pizzabunden afkøle lidt og smør din rygeostcreme på pizza.
  • Top med squashstrimler, friske urter, olivenolie og flagesalt.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Opskrift på en nordisk squash pizza med rygeostcreme

I stedet for at det altid skal være mozzarella eller parmesanost der er omdrejningspunktet for en pizza, så synes jeg vi skal prøve at hylde nogle af de danske oste. Der er desuden en masse skønne faste oste på markedet, der fint kan gå for en parmesanost. Nå, men det var jo den her pizza med rygeost det skulle omhandle i dag, men prøv alligevel at tænk lidt over det førnævnte.

Jeg har bagt pizzabunden først, dernæst toppet den med alverden urter og crudité, der i denne omgang består af squashskiver. En fantastisk kombination af den sprøde pizzabund der er bagt med surdej er helt vidunderlig til den cremede røgede og salte rygeost. Og de forskellige urter, der er en fryd for både øje og smagsløg. Så har du altså en god pizza i vente! Du kan også vælge at bruge min opskrift på en helt almindelig pizzadej, som er nem at gå til og blot kræver få ingredienser.

Prøv også: Kartoffelpizza med mascarpone og rosmarin

Rygeostens dag

Lige om hjørnet, er det Rygeostens Dag, fredag d. 13 september. Det er lidt sjovt med de her mærkedage, som der efterhånden findes for de fleste retter, fødevarer og køkkener. Men om ikke andet, vil jeg gerne være med til at fejre denne dag og sætte fokus på, at rygeost sagtens kan bruges i flere af de klassiske hverdagsretter. Vil du også det, så har du allerede fra i dag af til at forberede dig med dagens opskrift.

Hele idéen med opskriften er at udfordr en hverdagsret med et rygeost-twist. Og derfor bruger jeg den milde, luftige og røgede ost som topping. Jeg håber du vil lade dig inspirere, om ikke andet til at bruge rygeost meget mere i din hverdag.

Er du helt vild med rygeost, så kan du kigge nærmere på at komme det i en tærte. Fx denne vegetariske tærte, hvor du kan erstatte noget af fetaosten med rygeost. Eller kan du se nærmere på en klassisk opskrift, med en skøn rygeostcreme der serveres til varmrøget laks. De to i kombination har nemlig altid være kærester, så den er jeg sikker på falder i god jord!

Inspiration til flere rygeost opskrifter: Er du helt vild med smagen af rygeost, som i denne creme? Så er jeg sikker på du vil være ellevild med bagt butter squash, som jeg har toppet med rygeostcreme og pistacienødder. Mums.

Pizza med squash
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
5 from 3 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments