
Vegetarisk tærte til aftensmad
Vegetarisk tærte, er én af de hverdagsretter som jeg ofte spiser til aftensmad. Jeg synes det er så nemt lige at bikse sammen. Hvis du har nogle kedelige slatne grøntsager, som alligevel synger på sit sidste vers, kan de snildt kommes i tærten. Det er en god måde, at få brugt rester fra køleskabet.
Der er altid et hav af muligheder for fyldet. Med en frisk salat ved siden af, så er aftensmaden altså reddet. I dag blev det en vegetariske tærte, men du kan altid tilføje bacon, laks eller andet kød, hvis du vil. Elsker du tærter, så kan du tage et kig på denne laksetærte eller spinattærte.

Opskrift på grov tærtebund
Jeg bruger altid den samme opskrift på tærtedej, da den er grov og derved mætter rigtig godt. På den måde tilføres retten også fuldkorn og fibre.
Hvis jeg skal lave en større tærte, så laver jeg dobbelt portion af bunden. Jeg kan nemlig også godt lide, at bunden ikke er helt papirtynd.
Opskriften på den vegetariske madtærte får du her:

Vegetarisk tærte
Ingredienser
Tærtedej
- 1 stk tærtedej
Tærtefyld
- 1/2 stk broccoli
- 1 stk porre
Æggemasse
- 3 stk æg
- 2 dl hytteost (eller cremefraiche)
- 1 spsk muskatnød
- 2 stilke timian
- 15 stk soltørrede tomater (grofthakket)
- 100 g fetaost (eller mozzarella)
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Tærtedej
- Følg opskriften på tærtebunden, bagt med olie.
Tærtefyld
- Snit dine porrer i skiver. Broccolien laves til små buketter.
- Opvarm en stor pande med olie og steg porrer og broccoli ved middel varme i et par minutter, sammen med salt og peber.
Æggemasse
- Lav æggemassen ved at piske æg, græsk yoghurt, evt. mere salt og peber, samt muskatnød. Pil timiansbladene af stilken og rør med.
- Fordel fyldet af grøntsager og soltørrede tomater i den for bagte tærtebund.
- Hæld æggemassen henover og smuldr fetaosten henover.
- Bag tærten i ovnen i ca. 25 min.
- Velbekomme.


