Pasta med stegte tomater, kapers og oliven

nem pasta med stegte tomater

Her kommer en hurtig og nem pasta med tomater, som bliver stegt på en pande sammen med oliven, kapers, timian og hvidvin. Det er sådan en lækker pastaret, som tilmed er enormt billig! Du kan lave den på under 30 minutter, og for at være lidt mere præcis: 20 minutter! Dét er jo perfekt på en hverdag, hvor man vil bruge minimal tid i køkkenet eller bare har lyst til noget simpelt.

Se også mange flere nemme pastaopskrifter lige her.

Nem opskrift på pasta med tomater, kapers og oliven

Til denne opskrift har jeg anvendt hjemmelavede pappardelle pasta med udgangspunkt i denne grundopskrift på hjemmelavet pasta. Men du kan bruge hvilken som helst pasta – tørret eller frisk pasta til opskriften.

Jeg koger blot pastaen i letsaltet vand og kommer det i gryden til sidst med de stegte tomater, oliven og kapers. Det skal kun lige stege små 30 sekunder, for at det stadig har en dejlig tekstur med bid.

Når du vælger tomater til retten kan du lave et mix af cherrytomaterne – det er op til dig.

pasta med tomater, kapers og oliven

Pasta med stegte tomater

Pasta med stegte tomater smager vidunderligt og er super nemt at lave. Du kan bruge den pastatype og cherrytomater du forestrækker.
5 fra 1 stemme
Antal: 2 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 15 stk cherrytomater
  • 45 g olivenolie*
  • 30 g kapers
  • 10 stk sorte oliven uden sten
  • 2 kviste frisk timian
  • 100 ml hvidvin
  • 250 g tørret pasta
  • 30 g Parmesan
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Sæt en gryde over med letsaltet og bring den i kog.
  • Skær tomaterne i halve, oliven og skær dem i mindre stykker og pluk timianen.
  • Lad en gryde blive meget varm, tilsæt olivenolien og lige bagefter tomaterne. Lad det stege af i ca. 30 sekunder. Tilsæt kapers, oliven og timian og lad det stege med yderligere 30 sekunder. Kom hvidvin i gryden og lad det fordampe.
  • Kog pasten 1 minut mindre end anvist på pakken og kom det op i gryden til tomatsaucen. Vend det hele sammen i 1-2 minutter, smag til med salt og peber og top med friskrevet parmesan.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
opskrift på pasta med tomater
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 999
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments