
Var det noget med en lækker hjemmelavet opskrift på fuldkornspizza med grillede artiskokker, Serrano og frisk mozzarella? Jeg er selv ret begejstret for sådan en hjemmelavet pizza – specielt når skorpen er sprød og bunden tynd. Hvad der er endnu bedre ved den hjemmelavet variant er, at man kan toppe med lige præcis det fyld man elsker. Se også evt. opskriften på en hvid kartoffelpizza med selvplukkede svampe eller surdejspizza.
Pizzabund med fuldkornshvedemel
Normalt når jeg spiser en pizza er det med en klassisk hvid pizzadej, men jeg har prøvet at eksperimentere lidt med fuldkorn i dejen. Det giver en god smag til dejen og dermed også den færdige pizza, men det mætter også mere. Du behøver ikke bruge fuldkornhvedemel, har du grahamsmel eller ølandshvedemel, så brug det.
Hjemmelavet pizzadej og pizzasauce
Udover at du får min bedste opskrift på fuldkornspizzabund, så vil jeg også i samme indlæg dele en anden opskrift. Du finder derfor også en hjemmelavet pizzasauce der, efter min mening, bare er bedre end den man køber. Det smager bare bedst, og den er hurtigt lige bikset sammen. Du kan også købe den færdiglavet, til billige penge.
På disse pizzaer er bunden bagt først, med tomatsaucen. Derefter toppede vi med grillede artiskokker, Serrano skinke og frisk mozzarella. Du kan også sagtens bage det hele med. Jeg synes bare det er lækkert at få fyldet frisk nogle gange. Servér evt. pizzaen med en dejlig frisk salat til.
Opskriften på pizzabund med fuldkorn:

Fuldkornspizza med parmaskinke
Ingredienser
Pizzabund
- 2 dl vand, lunkent
- 20 g gær
- 1 tsk salt
- 2 spsk olivenolie*
- 250 g Tipo 00 hvedemel
- 160 g fuldkornshvedemel
Tomatsauce
- 1 portion tomatsauce
Fyld
- 1 glas grillede artiskokker*
- 10 stk soltørrede tomater
- 200 g serranoskinke
- 1-2 stk kugler frisk mozzarella
- 15 stk små cherrytomater, (halveret )
Fremgangsmåde
Pizzabund
- Rør gæren ud i lunkent vand sammen med salt. Jeg brugte mine røremaskine, men du kan sagtens gøre dette i en stor skål med håndkraft.
- Rør melet i gærblandingen, og ælt, til dejen er glat og smidig, gerne 10 minutter. Hvis du bruger hænderne, kan du ælte dejen på køkkenbordet i. Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet i en time, til dejen har dobbelt størrelse.
- Lav imens tomatsauce.
- Efter hævning; tænd ovnen på 250° varmluft, så den bliver brændende varm med en bageplade i.
Fyld
- Rul dejen ud på et meldrysset bord. Ælt igen og rul nu ud til to pizzabunde. Løft pizzabunden over på den brændende bageplade, som du først skal beklæde med bagepapir.
- Kom først tomatsaucen ud på din pizzabund.
- Bag bunden i ca. 15-20 minutter til bunden er sprød. Hold lidt øje undervejs.
- Når pizzaen kommer ud, kan den toppes skinke, artiskokker, tomater, revet mozzarella og frisk basilikum.
- Velbekomme.
