Kartoffelpizza med mascarpone og rosmarin
Kartoffelpizza med mascarpone og rosmarin er én af mine yndlings pizzaer! Hver gang vi skal have pizza til aftensmaden, så kommer der altså en klassisk kartoffelpizza på bordet – det er tynde skiver af kartofler ovenpå et lag af lækker mascarpone og frisk rosmarin på toppen. Du kender garanteret allerede den lækre hvide pizza og synes garanteret ligesom mig, at den klart kan anbefales.
Hvis du til gengæld ikke har prøvet at lave kartoffelpizza før, så håber jeg du vil prøve min opskrift. Jeg synes det er er en genial måde at lave hjemmelavet kartoffelpizza på, og det smager SÅ GODT.
En klassisk vegetarisk pizza med kartofler og sprød pizzabund!
Før vi snakker om toppings til verdens bedste kartoffelpizza, ja så bliver vi nødt til at snakke pizzadej. En god sprød pizzabund er virkelig vigtigt, og det er også derfor jeg klart foretrækker hjemmelavet pizzadej. Jeg bruger altid samme opskrift på pizzadej, og også her giver det bare en dejlig, sprød og luftig bund.
Kartoffelpizza med rosmarin og mascarpone er så velsmagende, at man ikke mangler hverken smag eller kød. Der er nemlig noget ved kombinationen, der om end er simpel, men bare giver den skønneste smag.
Pizzaen mætter også dejligt, så du kan sagtens servere sådan en omgang vegetarisk kartoffelpizza til aftensmad, frokost eller for gæster.
Opskrift på kartoffelpizza med mascarpone
Hjemmelavet kartoffelpizza med mascarpone og rosmarin er noget af det bedste pizza man kan få – hvis ikke verdens bedste! Det er klassisk italiensk med få ingredienser og masser af velsmag. Og lad os så snakke om de toppings.
Det er rigtig vigtigt at bruge nok mascarpone, så pizzaen ikke bliver tør. Hvis du synes det er svært at smøre mascarponen ud uden at ødelægge pizzadejen, så put det endelig bare på i klumper. Til en anden gang kan du også tage mascarponen ud af køleskabet lidt før eller give den nogle sekunder i mikroovnen – så bliver det nemmere at smøre ud.
Til kartoffelskiverne skærer jeg bare tyndt med en kniv. Du kan også bruge en kartoffelskræller til at skære skiverne eller et mandolinjern.
Jeg har bagt min pizza i pizzaovn, men du kan også sagtens lave kartoffelpizza i ovnen. Her er det allerbedst, hvis du har et bagestål eller en pizzasten, så pizzaen får nok undervarme og bliver sprød.
Opskriften giver to pizzaer. Hvis du gerne vil variere lidt, kan du jo lave den ene som en kartoffelpizza med rosmarin og den anden med noget andet fyld – helt op til dig!
Find min bedste opskrift på en lækker hvid pizza her:
Kartoffelpizza med mascarpone og rosmarin
Ingredienser
Pizzadej
- 195 ml vand (22 grader)
- 6 g gær
- 300 g Tipo 00 hvedemel
- 1 tsk flagesalt (6 g)
Fyld
- 200 g kartofler
- 1 kviste rosmarin
- 200 g mascarpone
- 15 g olivenolie* (2 spsk)
- 2 tsk flagesalt
Køkkenudstyr
Noter
Fremgangsmåde
Bund
- Opskriften på pizzadej giver i alt to pizzabunde. Følg fremgangsmåden i denne opskrift på pizzabunden – du kan også lave en koldhævet pizzadej.
Fyld
- Skrub kartoflerne grundigt, og skær dem i tynde skiver – brug evt. et mandolinjern.
- Hak rosmarin fint.
Afbagning
- OBS! Det er forskelligt hvordan jeg bager mine pizzaer – her har jeg bagt pizzaerne i min pizzaovn, men andre gange bager jeg den i almindelig ovn med bagestål. Brug den afbagningsmetode som du foretrækker 🍕
- Drys mel på bordet og rul pizzadejen ud til 2 pizzabunde, allerhelst så tynde som muligt. Det giver den bedste skorpe. Vigtigt du ikke bruger en kagerulle, men former med dine hænder.
- Smør bundene med mascarpone og fordel kartoffel samt finthakket rosmarin på toppen. Dryp en lille smule olivenolie samt flagesalt på.
- Ovn: Bag pizzaerne i ca. 5-10 minutter på 250 grader til bunden er sprød. Hvis du ønsker dem ekstra sprøde, kan du med fordel bruge et bagestål, pizzasten eller en varm bageplade. Hold øje med afbagningen, da ovne er forskellige. Tip: Hvis du kan skrue mere op for din ovn, er det også at foretrække. Pizzaovn: Bruger du pizzaovn, kender du din pizzaovn bedst. Hold desuden
- Top med lidt mere olivenolie og flagesalt, når pizzaen er færdig.
Kan man erstatte mascarpone med andet?
Ja, sagtens. Det er oplagt at erstatte med en anden italiensk friskost – nemlig ricotta. Men du kan også prøve creme fraiche, gerne 38% eller 18%, eller du kan bruge en hvilken som helst neutral flødeost eller anden friskost.