Salat med kylling og kartofler i lækker bacon-kapers-dressing

Salat med kylling og kartofler

Denne her salat med kylling og kartofler i lækker bacon-kapers-dressing smager helt vildt godt! Det er en rigtig god, sund, mættende måltidssalat der kan spises til frokost eller aftensmad. Den er meget nem at lave, og så er den god både lun og kold.

Kyllingen skal blot steges på panden, ligesom forårsløg skal. Kartoflerne koges og skæres i mindre stykker og så vendes de sammen med fintsnittede hjertesalat og den lækreste dressing med bacon og kapers!

Inspiration til flere mættende salater: Bulgursalat med kylling eller pastasalat med pesto, tomater og mozzarella.

Lækker salat med kylling og kartofler

Salaten er nem at lave og spækket med grøntsager. I salaten finder du udover den mør-stegte kylling også kogte kartofler, fintsnittet hjertesalat og stegte forårsløg. Det er en dejlig kombination med råvarer der rimer på forår og sommer. Nok mest sommer, men ihverfald de lidt mere lune aftener.

Dressingen består af: bacon, kapers, olivenolie og citron. Det er en virkelig lækker syrlig-salt dressing, der bare går perfekt sammen med de kogte kartofler, kyllingen og de friske sprøde løg og hjertesalat.

Opskriften på lun salat med stegt kylling og kogte kartofler får du her:

Salat med kylling og kartofler

Salat med kylling og kartofler

Opskrift på nem og lækker salat med kylling og kartofler vendt sammen i en lækker dressing. Den er perfekt til frokost og aftensmad.
5 fra 1 stemme
Antal: 2 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse25 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

Salat

  • 150 g kartofler
  • 2 tsk flagesalt
  • 1 stk hjertesalat
  • 2 stk kyllingebryst
  • 15 g olivenolie*
  • salt og friskkværnet peber
  • 4 stk forårsløg

Dressing

  • 30 g bacon
  • 30 g kapers
  • 1 stk citron
  • 100 g olivenolie*
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Salat

  • Kog kartoflerne i saltet vand i ca. 20 minutter, indtil de er møre. Køl herefter ned og skær i kvarte.
  • Snit hjertesalaten så fint som muligt.
  • Skær kyllingen i mindre stykker og steg dem i 3 minutter på en varm pande i olivenolie. Smag til med salt og peber og stil til siden.
  • Steg forårsløg på en meget varm pande i ca. 2-3 minutter indtil de har fået en flot grill farve.

Dressing

  • Skær bacon i tern og steg det sprødt på en varm pande. Kom herefter på fedtsugende papir.
  • Kom bacon i en lille skål med hakkede kapers, skal og saft fra en halv citron. Tilsæt olivenolien og rør sammen.
  • Vend hele salaten sammen og smag eventuelt til med salt og peber.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
mættende Salat med kylling og kogte kartofler
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 985
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments