Pærekage med ricotta og hasselnødder

pærekager

I vores sommerhus har vi to skønne pæretræer, som i år har givet rigelige mængder med pærer. Jeg sætter virkelig pris på at have mine egne frugter lige ude i haven. Gid jeg også kunne det i København. Udover at det er en hel anden oplevelse bare at spise en pære plukket direkte fra træet kontra en pære fra supermarkedet, så er det også en fantastisk frugt at bage med og bruge i madopskrifter. 

Jeg inviterede min mor på en testsmagning af denne pærekage, og hun sagde godkendt! Så derfor lavede jeg den igen til min hjemmeside, så andre kan få glæde af den nu. Lige i tid til pæresæson. God bagelyst!

Se vores andre nemme og gode opskrifter på bradepandekager.

pærekage med ricotta

Pærekage

Svampet pærekage bagt med ricotta og hasselnødder. En nem og hurtig kage, som passer perfekt til efteråret. Du kan erstatte pære med fx blommer, æbler osv.
5 fra 2 stemmer
Antal: 8 Stykker
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse50 minutter
I alt1 time

Ingredienser

Pærekage

  • 100 g smør
  • 3 stk æg
  • 170 g sukker
  • 250 g ricotta
  • 1 stk vaniljestang
  • 150 g hvedemel
  • 8 g bagepulver*
  • 1 tsk stødt kardemomme*
  • 15 g smør
  • 3 stk pærer
  • 50 g hasselnøddeflager
  • 20 g flormelis

Køkkenudstyr

Noter

TIP: Sérver evt. med vaniljeis, flødeskum, græsk yoghurt eller creme fraiche.

Fremgangsmåde

  • Smelt smør i en gryde til du har smeltet, klaret smør. Lad det køle en smule af.
  • Pisk æg og sukker sammen til en æggesnaps. Vend forsigtigt ricotta og kornene fra en vaniljestang i. 
  • Sigt hvedemel, bagepulver samt kardemomme i massen og vend det sammen. 
  • Tilsæt det smeltede smør til dejen og rør det godt sammen. 
  • Smør en springform på ca. 20 cm i diameter med smør og hæld dejen i. 
  • Fjern skroget fra pærerne og skær dem i både. Læg dem på toppen af dejen som du synes – tryk dem gerne lidt ned og drys til sidst med hasselnøddeflager. 
  • Bag kagen ved 180° varmluft, i ca. 50 min.
  • Lad kagen afkøle og drys med flormelis lige inden servering. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Nem pærekage med ricotta

Gammeldags pærekage kan som de fleste gammeldags kager godt blive lidt tunge i det. Derfor har jeg lavet et lille twist i min opskrift. Den indeholder nemlig én enkel ingrediens, som er med til at gøre kagen super fluffy og lækker svampet. Og det er selvfølgelig ricotta. Ricotta er en italiensk cremet ost, som er lidt grynet i det og har en unik, men mild smag. Den er dejlig let og sørger derfor for, at kagen også bliver det. 

Først og fremmest er det altså smart at bruge ricotta for konsistensens skyld, men den milde smag af ricotta går også rigtig godt sammen med de sødmefyldte pærer.

Lyder pære og ost også som en god idé i dine ører? Så kan jeg klart anbefale dig at prøve min opskrift på grillede pærer med gedeost. Det er i en helt anden boldgade end en hurtig pærekage, men til gengæld går de to ingredienser, pære og gedeost, fantastisk sammen. Og det er jo bare med at udnytte de skønne pærer, mens de er i sæson.  

Inspiration til flere skønne efterårskager: Æblekage med kanel og Blommekage med marcipan.

pærekage opskrift

En hurtig opskrift på kage med pære og nødder

Basen på selve kagen er simpel – æg, smør, sukker, mel osv. – og du kan i princippet også bruge andre frugter end pære. Fx æble eller blommer ville egne sig rigtig godt, og da de jo også er i sæson nu, så vil jeg vove at påstå, at det her er en helt oplagt kage at kalde for en efterårskage. 

Når basen er lavet og hældt i formen, skæres pærer ud i skiver og lægges på toppen sammen med hasselnøddeflager. Nødder generelt går nemlig rigtig godt sammen med pære, så du kan også bruge andre nødder end hasselnødder. Prøv fx mandelflager eller knuste valnødder. 

Læs også: Skønne kager kan man altid spise, og derfor vil jeg lige tippe dig om et par af mine krydrede favoritkager, nemlig krydderkage med rosiner, gulerodskage og squashkage.

En gammeldags pærekage med et twist

Kagen her er virkelig nem at lave, og opskriften bygger på kageopskrifter på gammeldags pærekage. Pæretærte er selvfølgelig endnu en klassiker, men den her pærekage er noget nemmere at have med at gøre. Her kan du nemlig bikse alle ingredienserne til dejen sammen i en skål og så skal pæreskiverne bare lægges ovenpå. 

Er du alligevel ude i at skulle bage noget med pærer, og har du god tid og lyst til at bruge den i køkkenet, er der dog ingen grund til ikke at springe ud i en pæretærte. Jeg har fx denne opskrift på tarte tatin på bloggen, som traditionelt set laves med æbler, men også sagtens kan laves med pærer. Tarte tatin aux poires! 

Prøv også: Hvis du er på udkig efter en god dessert med pærer, så kan jeg anbefale at du prøver at lave denne opskrift på rødvinspocheret pærer.

pærekage med nødder
pære til pærekage

Ingredienser til pærekage

svampet kage med pære

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments