Linsefrikadeller

Linsefrikadeller med havregryn

Jeg har haft nogle dejlige dage med min mor i sidste uge og vi var alene til frokosten. Vi biksede derfor en lækker salat sammen, som vi nød sammen med disse pandestegte vegetariske spicy linsefrikadeller. Det var så lækkert og som tilbehør spiste vi en dejlig sprød grøn salat til. Genialt til frokost og aftensmad! 

Tyrkiske linsefrikadeller

Linsefrikadeller

Her får du en opskrift lækre linsefrikadeller der er hurtige at lave – smager dejligt og krydret med spidskommen.
5 fra 4 stemmer
Antal: 8 Stk
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

Køkkenudstyr

  • Stegepande

Noter

TIP: De er også lækre som linsebøffer i burger. 

Fremgangsmåde

  • Skyl linserne godt i en si. Lad dem dryppe af for vand.
  • Pil løg og hvidløg og hak begge ingredienser fint. Bland løg og hvidløg med kogte linser, æg, nigellafrø, grofthakkede saltede citroner/ revet citronskal, krydderierne samt havregryn, hvedemel og salt. Rør det godt sammen til en fars.
  • Varm en pande op med lidt olie. Form linsefrikadeller i ønskede størrelser – alt efter formål – og steg dem gyldne i ca. 5-7 min på hver side, afhængig af den størrelse du former farsen i.
  • Spis dellerne lune til en kold salat, i et lunt pitabrød eller evt. med en tahindressing til i en sandwich.
  • Velbekomme.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Krydrede linsefrikadeller med cirtonskal

Disse linsefrikadeller er en smule inspireret af min opskrift på falafler, men med et lille twist af citronskal. Det smager virkelig godt, og det tilfører en ekstra frisk og syrlig smag til de ellers krydrede linsedeller – hvis du har en portion saltede citroner stående, kan jeg virkelig kun anbefale dig at tilføje en spiseske af dem i, grofthakket. 

Dellerne er godt krydret, fordi sådan kan jeg allerbedst lide det. Og så er det en god måde, hvorpå man kan give smag til linserne der ellers ikke smager af meget. Spar derfor ikke på krydderierne, og ændre gerne på krydderierne, hvis du fortrækker fx noget mere græsk fremfor tyrkiskinspireret. Er du glad for stærk mad, så kan du med tilføje lidt frisk chili eller chilipulver til denne opskrift, så der virkelig kommer bid i. Det er super lækkert – dog ikke så børnevenligt. 

Vi lavede i alt otte deller, så vi havde til frokosten næste dag også. Du kan sagtens lave dobbelt portion, så du evt. også har til madpakken sammen med en grøn salat eller på et stykke rugbrød. Det fungerer dellerne nemlig også helt perfekt til. Det samme gør sig gældende for squash frikadeller med feta.

Tyrkiske linsefrikadeller

Hurtig opskrift på linsefrikadeller

Hvilke linser kan bruges til linsefrikadeller?

Der findes et utal af forskellige linser, og du kan bruge lige dem, du har lyst til i denne opskrift. Jeg har brugt grønne linser, da jeg synes de giver en skøn farve, men du kan også sagtens bruge røde linser, belugalinser eller en helt tredje. Vær dog opmærksom på at kogetiden afhænger af hvilken type linser du vælger, men det kan læses på pakken. 

Jeg synes klart det er nemt i hverdagen at købe en dåse, hvor de allerede er færdigkogte. Det sparer mig for både tid og planlægning. Særligt sidstnævnte, hvis jeg pludselig får lyst til at lave en portion linsedeller. 

Opskrift på vegetariske linsedeller med grønne linser

Det er super simpelt at lave linsefrikadeller. Generelt når man laver frikadeller gælder det om at have den rette konsistens af fars, så man kan få flotte deller, der ikke smuldrer. Er din fars blevet for våd, tilføj da mere havregryn – hvis den er for tør kan du tilføje lidt væske. 

Og ellers skal dellerne bare formes med en ske og på panden. Du kan også vælge at bage dem i ovn – dog får de en lidt lækrere sprød skorpe af at blive stegt i olie på panden. Men hvis du skal servere linsedeller for mange mennesker, kan det være en fordel at tilberede dem i ovn. Opskriften er desuden virkelig nem at lave og kræver ikke andet end gode ingredienser og en pande. Nemmere bliver det vist ikke! Spis linsefrikadellerne sammen med en frisk salat til, fx denne mættende quinoasalat med feta

Kødfri aftensmad med vegetariske frikadeller

Linsedellerne her er den perfekte måde at få inkorporeret et vegetarisk aftenmåltid i sin uge. Frikadellerne laves nemlig på linser og æg, således at der er masser af protein i, og de derfor sagtens kan erstatte almindelige frikadeller. 

Man kan også sagtens lave linsefrikadeller uden æg, men det kan dog godt være sværere at få farsen til at hænge sammen, da æg fungerer som bindemiddel. Vil du gerne lave opskriften vegansk, kan det dog sagtens lade sig gøre. Tilføj dog blot 1 spsk knust hørfrø eller opblødte chiafrø, når du blender de øvrige ingredienser sammen. 

Tilbehør til linsedeller

Da linsedellerne er krydrede godt med spidskommen, passer de rigtig godt sammen med andre flere mellemøstligt inspirerede retter, som fx denne nemme kikærtesalat med rødløg. De er også geniale at putte i pitabrød, men man kan også sagtens servere dem som de er med tahindressing og en god grøn salat til, eller som man nu ville servere almindelige frikadeller, fx med kold kartoffelsalat til.

Krydrede linsefrikadeller
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
5 from 4 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

10 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments