
Jeg havde nær glemt opskriften her på en lækker hverdagsret. Hvordan kan det lade sig gøre?! Nå, men nu får I den og bedre sent end aldrig. Opskriften er er nem og heller ikke bestemt tidskrævende. Den lækre ret jeg vil dele med jer i dag er pikant kylling i fad med grøntsager. En dejlig og cremet ret, hvor du både får det snaskede fra tomatsaucen og nogle dejlige grøntsager, der er med til at mætte. Retten er meget klassisk og minder nok egentlig lidt om koteletter i fad – bare med kylling, fremfor gris. Da jeg var barn serverede min mor ind imellem den klassiske med gris. Jeg er dog ikke så glad for grisekød, hvorfor jeg har erstattet med kylling. Det samme har jeg gjort med retten kyllingeboller i karry.
Pikant kylling i fad med grønt
Aftensmad på under en time, som desuden næsten passer sig selv kan de fleste vist godt lide. Særligt på de dage, hvor tiden er knap eller man blot ønsker et måltid der stadig er velsmagende, men lavet fra bunden. Her er ovnretter med kylling et godt bud. I får derfor er et bud på en nem aftensmad, som hele familien kan samles omkring.
Kylling i fad med pikant og flødesauce
Uha, jeg synes altså ofte det kan gå hen at blive lidt tørt med disse slags retter her, hvis ikke der er nok sauce til – specielt hvis der serveres ris til som i forvejen kan være lidt af tør fornøjelse. Jeg har opgraderet tomat-flødesaucen og sørget for at den bliver endnu mere cremet ved at tilsætte flødeost (med pikantsmag) – jeg lover, det er virkelig lækkert! Det er altså ikke en helt fedtfattig kylling i fad. Jeg forestiller mig også, at denne pikant kylling i fad ville være helt perfekt med lidt bacon i. Retten er en herlig mættende ret, men også lidt tung – den vil derfor være herlig at servere med en let grøn salat til.
Som tilbehør servere jeg ofte ris til disse slags simreretter i ovnen – gerne brune ris. Men kylling i pikant serveret med en hjemmelavet kartoffelmos ser jeg aldrig som en fare, for god kombination. Hvis vi lige bliver ved simreretterne, så vil jeg altså slå et slag for min opskrift på kylling satay sauce! Hold nu op, hvor er den ret bare lækker – specielt hvis man elsker peanutbutter.
Få opskrift på cremet pikant kylling i fad med grøntsager

Pikant kylling i fad
Ingredienser
- 500 g kyllingebryst
- 1 stk løg
- 2 fed hvidløg
- 4 stk gulerødder
- 1 spsk paprika
- 10 stk cherrytomater
- 150 g flødeost (gerne pikantsmag)
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 dl fløde
- 0,5 stk citron (saften)
- salt og friskkværnet peber
Tilbehør
- 400 g ris
Fremgangsmåde
- Kog ris efter pakkens anvisning.
Pikant kylling
- Kyllingefileterne skæres i tern, og steges af på en pande i lidt olie til de har taget farve. Kom dem herefter i et ildfast fad.
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Løg skæres i skiver. Hvidløg presses. Gulerødder skrælles, og skæres i grove tern. Cherrytomater halveres. Kom det hele i samme fad som kyllingen og fordel det iblandt hinanden.
- Hakkede tomater, fløde, flødeost, paprika, citronsaft, salt og peber røres sammen i en skål. Hæld massen over kylling og grøntsagerne.
- Sæt det i ovnen, og giv det 20 minutter.
- Server med ris og friske krydderurter som fx basilikum.
- Velbekomme.

