Annonce

Tærte med græskar og trompetsvampe

tærte med græskar

Tærte er noget jeg spiser meget af i perioder, da de jo kan varieres med et hav af forskellige grøntsager. Når jeg først får lavet en tærte, bliver den hurtigt spist, og jeg får blod på tanden efter at lave flere og udfordre min kreativitet med nye ideer. 

Jeg har derfor efterhånden en del opskrifter på tærte, så det siger jo lidt om mig og mit forhold til tærter … Heldigvis ved jeg, at jeg ikke er ene om min forkærlighed for tærter. Det er noget mange elsker, og så er det jo rart at have forskelligt fyld at vælge imellem eller blive inspireret af, når nu man beslutter sig for at lave en tærte. Så dyk endelig ned i min oversigt over opskrifter på tærter!

tærte med græskar

Tærte med græskar og svampe

Tærte med græskar, svampe og timian smager skønt og er en dejlig efterårsret. Du kan bruge fx Hokkaido eller Butternut græskar til tærten.
4,80 fra 5 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse30 minutter
Tilberedelse1 time
I alt1 time 30 minutter

Ingredienser

Tærtebund

  • 1 stk færdigkøbt tærtedej

Fyld

  • 100 g trompetsvampe
  • 500 g Hokkaido græskar
  • 30 g olivenolie*
  • 2 kviste frisk timian
  • 6 stk æg
  • 200 g creme fraiche 18 %
  • 100 ml sødmælk
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Tærtebund

  • Når du laver tærtebunden skal du følge op opskriften, der er bagt med smør. Men det er op til dig, hvad du foretrækker.

Fyld

  • Sæt ovnen på 180° varmluft.
  • Rens trompetsvampe.
  • Skyld græskar grundigt, skær det over og fjern kerner.
  • Skær græskar i mindre stykker, ca. 1,5 x 1,5 cm og vend dem med lidt olivenolie samt salt og finthakket timian. Bag græskar i ovnen i ca. 20 minutter. 
  • Pisk æg, creme fraiche og mælk sammen i en skål til en homogen masse. Krydr med salt og friskkværnet peber.
  • Fordel de bagte græskar i den forbagte tærtebund – fordel ligeledes svampene ovenpå. Tilsæt æggeblandingen på og bag tærten ved 170° varmluft i ca. 60 min. 
  • Velbekomme.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Efterårstærte med græskar og trompetsvampe

Efteråret er over os, og både græskar og svampe er i sæson nu. Det skal udnyttes! Yes, du har nok gættet det – denne opskrift her er på en efterårstærte med græskar og svampe. En skøn kombination, som både med sin smag og sit udseende skriger efterår. Og hvis du nu er på søgen efter endnu flere efterårsretter, så kan du se alle mine opskrifter med svampe her.

De sorte trompetsvampe er mine favoritter, da de er så fulde af smag. De kaldes også sorte kantareller, da de er i familie med almindelige, gyldne kantareller. Jeg har før brugt trompetsvampe på pizza med kæmpe succes – en hvid pizza med kartoffel og smukke, sorte svampe. What’s not to like?! 

Trompetsvampen kan godt være lidt udfordrende at finde i supermarkeder, så man skal være heldig i et velassorteret supermarked eller i skoven. Man kan også bruge kantareller i stedet eller et mix af svampe.

trærte med græskar og svampe opskrift

tærte med græskar-1

Opskrift tærte med græskar

Nem opskrift på tærte med græskar

Er man ligesom mig glad for at lave tærtedej fra bunden, så kan det godt kræve lidt tid i køkkenet at lave en tærte. Heldigvis er processen simpel og nem: Lav tærtebund, lav fyldet og æggemassen, bag tærten – og voila!

Denne tærte med græskar kan bages enten i springform eller tærtefad.. Man kan også sagtens udfordre konventionerne lidt ved at bruge et firkantet ildfast fad. Det er i hvert fald ikke formen det skal komme an på. Med en springform eller et almindeligt ovnfast fad får du selvfølgelig ikke den klassiske tærteform, men det er klart mindre vigtigt end smagen. 

Den perfekte tærtedej til hokkaido tærte

Jeg bruger altid min egen opskrift på tærtedej, som du finder her. Jeg har både en sundere variant, som laves med groft mel og olie og en almindelig version, hvor jeg bruger almindeligt mel og smør. 

Bemærk: Til denne opskrift på madtærte skal der bruges dobbeltportion af tærtedejen med smør. 

Er du presset på tid, men i humør til tærte, så er det også helt fint at bruge en færdiglavet tærtedej – det kan man sagtens. Det kan gøre det nemmere at gøre tærte til et overskueligt projekt i hverdagen.   

Vegetar tærte med hokkaido eller butternut squash

Min tærte med græskar kan laves med enten butternut græskar eller hokkaido. Begge typer af græskar fungerer super godt, og de får begge en dejlig, smøragtig konsistens, når de bliver bagt. Så om du laver en hokkaidotærte eller butternut squash tærte kan komme an på, hvad der er at finde i supermarkedet eller hvad man lige har lyst til. Hvis du tilgengæld gerne vil lave en opskrift med sidstnævnte græskar, og hvor det virkelig kommer til sin ret er et hasselback butternut squash virkelig lækkert!

Tærten her er en vegetar tærte, men mangler absolut ingenting, hvis du spørger mig. Græskar og svampe er fulde af smag, og æggemassen indeholder masser af protein. 

At lave vegetarisk tærte er faktisk en god måde at spise kødfrit, og derfor har jeg også en del andre gode opskrifter på hjemmesiden. Du kan eksempelvis se nærmere på vegetariske tærte opskrift, som er oplagte nu i efteråret og i vintermånederne. Et andet godt bud er rødbedetærte med timian med pang på farverne, og løgtærte som indeholder porre og løg, der begge kommer i sæson nu her. Eller prøv min tærte med gedeost, hvor man kan udnytte det sidste friske spinat, hvis sæson varer til november. 

tærter med græskar
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments