Pasta med muslinger

Pasta med muslinger

Denne opskrift startede med, at jeg gerne ville lave en opskrift på Spaghetti Vongole, en god klassisk pastaret fra Italien med hjertemuslinger. Men jeg er i sommerhus, og herude på landet er det ikke bare lige sådan, at skaffe hjertemuslinger. Derfor kommer her i stedet en opskrift på pasta med blåmuslinger, som må siges at være mindst lige så lækker som den ægte vare på italiensk. 

Opskrift på Pasta med muslinger

Pasta med muslinger

Pasta med muslinger er en skøn ret der er simpel at lave og smager vidunderligt. Smagt til med fløde, hvidvin, hvidløg, tomat og citron.
4,25 fra 8 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse25 minutter
I alt35 minutter

Ingredienser

  • 1500 g blåmuslinger
  • 1 stk løg
  • 1 fed hvidløg
  • 5 kviste frisk timian
  • 2 stk gulerødder
  • 2 stk tomater
  • 30 g olivenolie*
  • 100 ml hvidvin
  • 500 ml fløde
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 stk citron
  • 500 g spaghetti
  • ½ bundt persille
  • 1 bundt frisk estragon

Fremgangsmåde

  • Rens muslinger grundigt i rindende vand. Hvis der er nogle muslinger som er åbne, kan du banke dem på skallen – lukker de sig ikke, skal de kasseres. 
  • Snit løg og hvidløg fint og hak timianen. Skær gulerødder og tomat i mindre stykker. 
  • Varm en stor gryde op på højeste blus, kom olivenolien i og steg løg, hvidløg og timian i ca. 30 sekunder, kom herefter tomat og gulerødder og steg yderligere af i 30 sekunder. 
  • Kom muslingerne på og rør det hele sammen, tilsæt hvidvin og kom låg på gryden og lad muslingerne dampe i ca. 5-10 min eller indtil de har åbnet sig. Når de er færdige sigtes væsken over i en anden gryde hvor i fløden tilsættes og dette skal reducere ved middelvarme i ca. 15 min. 
  • I mellemtiden pilles ¾ dele af muslingerne ud af skallen, den sidste ¼ skal bevares i skallen, mest for syns skyld. Gem også grøntsagerne.
  • Se hvor lang tid spaghettien skal have i følge pakkens anvisning og kog dem ca. 2-3 min mindre. De skal nemlig koges færdige i flødesaucen. 
  • Når spaghettien mangler, ca. 2-3 minutters kogetid vendes det sammen med flødesaucen og smages til med salt peber og citronsaft.
  • Kog det nu indtil spaghettien er al dente, og når der mangler 1 min tilsættes muslingerne, både dem i skal og dem som er taget ud af skallen. Kom ligeledes grøntsagerne der blev dampet med muslingerne i. 
  • Server med grofthakket persille og estragon. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Pasta med muslinger og fløde

Til denne udgave med blåmuslinger bruger jeg stadig spaghetti, og så en generøs slat fløde, som gør retten cremet og dejlig snasket. 

Hvis du har en sjat suppe tilbage fra min opskrift på dampede muslinger, så kan du med stor fordel også bruge den som base og så spæde til med fløde og mere grønt. Her bruger jeg tomater, gulerødder og løg samt en masse grønne krydderurter, så retten ikke bare smager godt men også ser tiltalende ud. Hvis du er ellevild med en klassisk omgang pasta, så vil du med garanti være vild med min opskrift på pasta med tomatsauce.

Pasta med muslinger og tomat

Pasta med blåmuslinger

En simpel opskrift på spaghetti med muslinger

Mad skal være simpelt og velsmagende. Princippet om simpelhed er vigtig i det italienske køkken, og derfor ser man sjældent lange ingredienslister, når man laver italiensk mad. Denne ret kan også roligt siges at være pasta med muslinger på italiensk vis, da retten er simpel, fuld af smag og lækker cremet. 

Pasta er jo altid en sikker vinder, og tilføjer du fløde og hvidvin, kan du være helt sikker på, at du har et hit. Tomat og hvidløg tilføjer desuden en skøn smag, som vi kender så godt fra det italienske køkken. Hvis du kan lide muslinger, så vil du helt sikkert kunne lide denne pastaret. 

Det mest tidskrævende ved at lave retten, er at muslingerne skal renses grundigt. Det kan godt kræve lidt tålmodighed, da man også skal sikre sig, at alle muslinger er gode. Hvis nogle af muslingerne af åbne, bør du slå på dem, så de lukker sig. Hvis ikke de lukker sig, skal de kasseres. Hvis skallen er i stykker, skal muslingerne også kasseres. 

Min nye yndlings pasta med tomat, hvidløg og muslinger

Jeg må nok indrømme, at jeg er faldet ret hårdt for spaghetti vongole – selv i denne lidt mere danske udgave. Jeg har planer om at lave den igen og igen, og servere retten for venner og familie. Den lækre smagssammensætning er der ingen, der skal snydes for! 

Skal det være helt rigtigt, så lader du bare muslingeskallerne være i pastaretten, selvom det jo selvom kun er kødet inde i, man spiser. Men for synets skyld, så ser det drøngodt ud med de blå skaller. Man kan selvfølgelig også fjerne dem fuldstændigt, men det er jo hyggeligt at nappe dem ud selv. 

Er du på udkig efter andre ferske pastaretter, hvor fisk får lov at spille hovedrollen, så prøv også gerne min pasta med røget laks og dildpesto, hvor spaghetti og varmrøget lask går op i en højere enhed. Eller en simpel pasta med laks og spinat i fløde.

Spaghetti med muslinger
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 998
4,25 from 8 votes (6 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments