Annonce

Selleribøffer

selleribøffer med cheddar

Nem og lækker opskrift på gyldne, sprødstegte selleribøffer af revet knoldselleri, cheddar og pankorasp. Disse vegetarbøffer smager helt vildt godt og er perfekte med andet tilbehør som fx en grøn salat, ovnkartofler, en god sauce eller dip! 

Jeg har lavet bøfferne af selleri, og vendt det med blandt andet æg, rasp, cheddar og krydderier. Herefter steges de først gyldne på en varm pande i fedtstof, og derefter bages de færdige i ovnen. Du kan kalde dem for selleribøffer eller sellerifrikadeller – det er op til dig, hvad du synes de minder dig mest om. 

nem opskrift på sprøde selleribøffer uden kød

Selleribøffer

Nem og lækker opskrift på gyldne, sprødstegte selleribøffer af revet knoldselleri, cheddar og pankorasp. Disse vegetarbøffer gode med tilbehør.
4 fra 1 stemme
Antal: 6 bøffer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt35 minutter

Ingredienser

  • ½ stk knoldselleri (400 g)
  • 2 stk æg
  • 75 g pankorasp
  • ½ tsk muskatnød*
  • 75 g revet cheddar
  • 2 kviste timian
  • salt og friskkværnet peber
  • 30 g olivenolie*

Køkkenudstyr

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 200 grader, varmluft.
  • Riv knoldsellerien på et fint rivejern. Du skal bruge 400 g i revet vægt.
  • Bland revet knoldselleri i en skål med æg, rasps, 1/2 tsk stødt muskatnød, cheddar, finthakket timian samt salt og peber.
  • Rør det hele godt sammen til en "fars".
  • Form 6 bøffer á ca. 90 g stykket.
  • Varm en pande op, tilsæt olie når den er varm.
  • Steg selleribøfferne gyldne på panden i ca. 2-3 minutter på hver side.
  • Kom dem i et ildfast fad og steg dem færdig i 15 minutter.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Vegetarbøffer af knoldselleri – stegt på panden og i ovnen

Jeg har prøvet at eksperimentere lidt med en god vegetarisk ”bøf” – det er det jo egentlig ikke, men for at vi alle ved hvad jeg hentyder til, kalder vi dem altså selleribøffer. De mætter godt, som hvis det var bøffer og de har masser af smag fra knoldselleri, cheddar og muskatnød. Det er en vidunderlig smagskombination! 

Selleribøfferne er nemme at lave! For at bøfferne får deres flotte gyldne sprøde stegeskorpe skal de først steges på panden, og derefter varmes i ovnen – her smelter cheddaren rigtigt, og du får nogle saftige og lækre bøffer med knoldselleri! 

Inspiration til flere opskrifter med knoldselleri:
Bagt selleri med brunet smør og hasselback selleri.

Opskrift på selleribøffer med cheddar og rasp

De lækreste bøffer lavet af selleri med revet cheddar og pankorasp, som virkelig har en vidunderlig smag! Det ér muligt at lave saftige og lækre vegetardeller ud af selleri. Sellerien er fuld af smag og har en god tekstur – den er heller ikke så vandet, og det kommer virkelig det færdige resultat til gode. 

Tilbehør til selleri

Servér de lækre veggiebøffer til en simpel grøn salat, med en god dip, fx ajvar eller hummus.

Sprøde ovnkartofler og en valgfri sauce er også godt tilbehør til selleribøfferne. Det er faktisk kun dine smagsløg der sætter grænser, men jeg kan varmt anbefale dig at prøve disse ovnbagte bøfferne med selleri – de er bestemt det hele værd, trods de er uden kød. 

tilbehør til selleribøffer
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments