Risotto – klassisk grundopskrift du kan bruge til alle sæsoner

den bedste risotto opskrift

Sådan en risotto opskrift er af italiensk oprindelse og består af grundingredienserne: Risottoris, tør hvidvin og revet parmesanost. Hvad der kommer i af kød eller grøntsager kommer an på dine smagsløg, eller den opskrift du vælger at følge.

Når du koger risotto vil du gerne slutteligt stå med en blød og cremet tekstur, men med en smule bid siddende i midten af riskornet. Derfor skal riskornet kunne klare den nærmest konstante omrøring i gryden.

I dette indlæg har jeg også samlet alt du skal vide om risotto og alle de spørgsmål du måtte sidde inde med.

Variationer af risotto med grøntsager

En risotto kan varieres og det gør den til en vidunderlig spise. Retten kan tilpasses sæsonen, og dertil gøres super interessant, så du faktisk ikke behøver tilbehør.

Risotto er altså en sand italiensk klassiker, der kan laves i utal af variationer – det er kun fantasien der sætter grænser. Retten er altså en god måde, hvorpå du kan få brugt op af din grøntsagasskuffe. Dog findes der nogle enestående gode opskrifter, som fx svamperisotto, tomatrisotto, aspargesrisotto eller risotto med spinat. Med andre ord, du kan tilpasse en risotto med sæsonens råvarer.

Til efteråret elsker jeg at lave en græskarristotto med salvie eller en risotto med bagt jordskokker.

Grundopskrift på klassisk italiensk risotto bianco

Vi mangler den alle sammen, opskriften på en helt klassisk risotto, som du selv kan pifte op som du vil med skønne grøntsager, friske krydderurter og ost. I dag får du sådan en grundopskrift på risotto. Gem den, den er god at have i ærmet hvis du en dag skal have gæster til middag.

Risotto er virkelig lækkert og ægte comfort food for mig. Vi spiser en del risotto herhjemme, og vi tager altid udgangspunkt i denne grundopskrift som vi så videreudvikler på. Det er dejlig nemt og opskriften holder hver gang.

Få min bedste basisopskrift på risotto her:

risotto opskrift

Risotto – grundopskrift!

4,29 fra 7 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

  • 1 stk løg
  • 50 g olivenolie*
  • 30 g smør
  • 250 g risottoris
  • 100 ml hvidvin
  • 1500 ml hønsefond
  • 50 g Parmesan
  • 1 stk citron (skal og saft)
  • salt og friskkværnet peber
  • 4 kviste frisk timian

Fremgangsmåde

  • Hak løg fint.
    Varm en gryde op på medium varme. Tilsæt olivenolie og smør i gryden, lad det bruse op og kom hakket løget i – rør rundt til løgene er klare i farven.
  • Tilsæt risottoris og rør det rundt i ca. 30 sekunder. Kom hvidvin på risene og lad det fordampe et par minutter.
  • Tilsæt hønsefonden lidt ad gangen, mens du rører i gryden – det er ikke sikkert du skal bruge det hele, det kommer meget an på dine ris' absorbereingsevne – måske du skal bruge mere. Det tager ca. 15-20 min. Når risene er ved at være færdige tilsættes parmesan, lidt citronskal samt saften fra citronen.
  • Smag til med salt og friskkværnet peber og rør lidt friskhakket timian i, lige inden servering, hvis du har lyst og ellers gem det til toppen.
  • Servér straks, inden den sætter sig for meget.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Hvilke ris til risotto?

Risottoris er at finde i de fleste supermarkeder. Den nemme løsning er at tage pakken hvor der vitterligt står “risottoris” på. Mere generelt skal du, når du vil lave risotto, gå efter ris med en vis karakter og kvalitet. Riskornene skal være runde og fyldige, korte til mellemlange, og så skal indholdet af amylopektin være højt – det lyder fancy, men det er blot stivelse, og amylopektin vil derfor sikre at din risotto bliver cremet og lækker.

I velassorterede supermarkeder vil du kunne finde specifikke ristyper til risotto såsom carnaroli, med hvilken du kan opnå en skøn smag og som har et højt indhold af amylopektin, som sikre dig den perfekte risotto med ris som ikke koges ud, men stadig giver en lækker sammenhængende og cremet risotto tekstur. En anden herlig risotto ris type er arborio ris, som dog har et lavere stivelsesindhold end førnævnte, den kræver desuden måske et vågent øje da din risotto kan blive meget grødet ved brug af denne ris, men hvis du er en haj til risotto burde det ikke skræmme dig.

risotto opskrift

den bedste italienske risotto med parmesan

Kan man bruge grødris til risotto?

Lad os starte med at holde grødris op mod risottoris; begge er korte, polerede ris korn som er buttede af facon. Det samme gælder sushiris. Dog ville en ægte italiener ikke godkende det, da grødrisene jo netop er dyrket til at koge ud og blive blødt og klistret, ergo intet bid, dermed i de øjne ville det ikke gå an. Men dertil er der nogle tiltag der kan gøres for at resultatet bliver bedre.

Du kan skylle grødrisene før, eller når du laver risottoen tilsætte kogende vand. Disse tiltag er gælder ikke for risottoris sorterne. Smagen vil også være anderledes, men hvis du har grødris stående, og ikke magter i supermarkedet kan du snyde dig til smagen med en bouillonterning i det kogende vand, det smager godt men det er selvfølgelig ikke helt det samme.

Hvilken hvidvin til risotto?

Ofte laves risotto med vin, og typisk er det hvidvin som bruges, da den giver retten en vis syrlighed der balancerer den fyldige fede cremethed. Du kan bruge en tør hvidvin, men hvis du har en anden stående så bruger du bare den. Det betyder ikke det helt store. Men typisk skal der jo ikke en hel flaske i, så det er en fordel at bruge en, som du også nyder at drikke bagefter.

grundopskrift på risotto

Hvad serverer man til risotto?

Lad os lige starte med at få kortene på bordet. For når du skal servere risotto skal det være den bedste risotto! Du tænker måske, jamen hvad er verdens bedste risotto? Svaret er, en klassisk grundopskrift, som er perfekt cremet, indeholder ost der giver karakter og ekstra smag og som desuden er tilsmagt med kærlighed. Så kan du faktisk ikke gå galt med tilbehøret, for retten kan – i min optik – stå alene med et glas kold hvidvin. Og så tror jeg, at selv en italiener ville være tilfreds!

Hvis du dog ønsker at servere din risotto med noget, vil jeg foreslå enten foreslå dig at servere risottoen som tilbehør til fx bagt laks, eller kylling. Men jeg ville til hver en tid servere risottoen som hovedret med en skive hjemmebagt brød, eller en lækker frisk og sprød grøn salat, der kan stå i kontrast til den cremede og lidt tunge, men vidunderlige ret.

Kan man fryse risotto?

Ja risotto kan godt fryses ned. DOG sker der ændring i teksturen når du fryser retten ned, og det er jo en skam når du har stået og fyldt din risotto med kærlighed. I stedet vil jeg foreslå at du sætter den i køleskabet, her er holdbarheden omtrent 5 dage.

Opskrifter med rester af risotto

Du kan bruge din rest af risotto til nye retter. Det kunne være friterede risottokugler, som blot er bolde formet af din risotto rest rullet i rasp hvorefter de er stegt på panden til de er sprøde.

Du kan også blot røres ristottoresterne sammen med æg og mel samt krydderier og stege dem i smør på panden, så du har skønne risottodeller. Smager vidunderligt.

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4,29 from 7 votes (7 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments