Annonce

Lun perlespelt salat med grillede grøntsager og hummus

perlespelt salat

Denne salat har jeg (uden at lyve) spist hver anden dag den seneste måned på arbejdet. Det kan jo lyde helt absurd kedeligt, men jeg elsker den simpelthen bare så meget. Kombinationen af lækre kogte perlespelt, den lettere spicy dressing og hjemmelavet hummus på toppen sammen med knasende sprøde saltmandler – ja, det er altså bare en god smagssammensætning. Og teksturmæssigt, lige efter bogen: Noget sprødt og noget cremet, mums!

Lun perlespelt salat

Perlespelt salat

En lækker perlespelt salat med let spicy dressing og grillede grøntsager samt hummus på toppen. En skøn vegansk salat med perlespelt.
4,58 fra 7 stemmer
Antal: 2 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse35 minutter
I alt45 minutter

Ingredienser

  • 200 g perlespelt
  • 1 stk squash
  • 0,5 stk spidskål
  • 0,5 stk blomkål
  • 1 dl chilisauce
  • 60 g hummus
  • 15 g olivenolie* (1 spsk)
  • salt og friskkværnet peber

Drys

  • ¼ bundt bredbladet persille
  • 20 g mandler

Noter

TIP: Til retten kan du bruge de grøntsager du har liggende. Vi veksler mellem tomater, peberfrugt, squash, gulerod, blomkål, spidskål mv. 

Fremgangsmåde

  • Kog speltkernerne efter pakkens anvisning i letsaltet vand. Hæld vandet fra og lad kernerne afkøle en smule.
  • Skær grøntsager i grove stykker og steg dem hårdt af på en pande i olivenolie.
  • Vend speltkernerne med de grove grøntsager, chilisauce og et nip salt og peber.
  • Anret i to skåle.
  • Kom et par spiskeskeer hummus på toppen. Drys med hakkede saltmandler og persille.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

En lun perlespelt salat med grillede grøntsager og hummus

Jeg elsker at spise simple grønne salater, hvor der fx ikke altid behøver at være et stivelses- eller proteinholdigt element i. Det er dog aldrig den slags salater jeg spiser til frokost eller aftensmad alene, da det ikke mætter mig. De salater fungerer bedre til fx en simpel pastaeret eller fisk og fjerkræ.

Når jeg skal spise en salat til frokost, skal den være mere mættende og fyldig. Det er denne perlespelt salat et godt bud på. Den har nemlig fylde og indeholde gode fedtstoffer, proteiner og fibre – alt godt til mig, hvis jeg skal blive ordentlig mæt. Præcis som min opskrift på perlebygsalat med urteolie, perlebygsalat med tomat og basilikum eller grøn bulgursalat med feta som der er lidt i samme boldgade.

I dagens salat er de kogte perlespelt vendt sammen med en skøn chilisauce, som min kæreste Olivier står bag. Nøj, den er god – også bare til fx at spicy en suppe op med. Nå, men ovenpå den lettere spicy salat med perlespelt har jeg hummus, hakkede saltmandler og persille. De tre ingredienser sætter lige prikken over i’et.

perlespelt salat opskrift

Lun perlespelt salat

Salat med perlespelt og variationer af grøntsager

Til opskriften kan du bruge de grøntsager du har liggende i skuffen. Der er intet facit for den del i opskriften, hvorfor en salat med perlespelt spidskål derfor også blot kan blive løsningen hvis du nu kun har det liggende. Dog er det lækkert hvis du som minimum kan gøre brug af et par stykker, som fx squash, gulerod og spidskål.

TIP: Har du ikke nogen perlespelt, så kan du bare bruge perlebyg.

Flere opskrifter med perlespelt og perlebyg

Er du på udkig efter flere opskrifter med perlebyg eller perlespelt, så er rummer bloggen nogle comfort retter, som tilmed er varme. Blandt andet på skønne forårsretter som perlebygotto med asparges og bygotto med fennikel.

Der er også en skøn efterårsvariant at finde, som er min opskrift på speltotto med svampe og græskar.

perlespelt salat med hummus
perlespelt salat med tomatsauce
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 981
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments