Lamme meatballs med auberginehummus

Lamme meatballs med auberginehummus

Jeg er i fuld gang med mit bachelorprojekt, og jeg glæder mig til at blive færdig. Heldigvis kan jeg efterhånden, se en ende på det. Det er rart. Jeg har derfor for det meste hovedet i bøgerne, og havde helt glemt at jeg havde denne lækre opskrift liggende. Selvom vejret lige nu skriger mere på varme gryderetter, skal I ikke snydes for opskriften alligevel.

Det er ikke lammeopskrifter jeg har delt mest af, her på bloggen. Men det skal der laves om på, nu. Jeg er nemlig selv glad for lam, og spiser det måske en gang om måneden.

Jeg har givet mig i kast med en denne nye lammeopskrift, som er inspireret af en kombination af meatballs med oksekød og kofta på spyd. Jeg elsker krydret mad og både meatballs og kofta er krydrede kødboller, der bare smager mega godt.

Lamme meatballs med auberginehummus

Lamme meatballs

Lamme meatballs med auberginehummus, er en dejlig velsmagende ret. Kødboller er lette at lave og er lækre i selskab med naanbrød.
5 fra 4 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

Auberginehummus

  • 2 stk auberginer
  • 240 g kogte kikærter (svarende til 1 dåse)
  • 45 g olivenolie*
  • 15 g lys tahin
  • ½ bundt friske koriander
  • 0,5 dl vand
  • 1 fed hvidløg
  • salt og friskkværnet peber

Lamme meatballs

  • 1 stk rødløg
  • 400 g hakket lammekød
  • 2 stk æg
  • 15 g havregryn*
  • ¼ bundt bredbladet persille
  • 1 tsk stødt spidskommen*
  • 1 tsk salt og friskkværnet peber

Tilbehør

  • 100 g græsk yoghurt 10 % ()
  • 100 g salatmix

Fremgangsmåde

Auberginehummus

  • Tænd ovnen på 180°, varmluft.
  • Skær auberginer i tynde skiver, på langs og pensl overfladen med lidt olivenolie.
  • Bag dem i ovnen i 10-15 minutter, til de er lettere møre. Hold øje. 
  • Blend de bagte auberginer med de resterende ingredienser. Smag til med salt og peber.

Lamme meatballs

  • Snit rødløg fint.
  • Rør lam, æg, havregryn, rødløg, persille, spidskommen og salt sammen. 
  • Form til 18 små meatballs og steg dem gyldne på en pande, ved middelhøj-varme. 
  • Servér lamme kødbollerne på en bund af salat. Dertil auberginehummus, et lunt naanbrød, friske koriander og græsk yoghurt. Top med lidt nigellafrø.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
Lamme meatballs med auberginehummus

Opskrift på lamme meatballs med auberginehummus

Der er delte meninger om lam, og dermed også opskrifter med lam. Nogle synes lam smager af meget, nærmere lidt uld-agtigt. Det kan jeg godt være enig i, men det kommer meget an på udskæringen på lammet. Fordi lam kan virkelig også smage helt fantastisk(!), minus den der uld-agtige smag.

Læs også: Italienske kødboller i tomatsauce. Hvis du nu ikke er så meget til at bruge lam i dine kødboller, kan du lave nogle med oksekød i stedet for. Det er en anden smag og desuden mere tilgængelig i diverse supermarkeder. I min opskrift på italienske kødboller, servere jeg en dejlig tomatsauce og pasta.

Krydrede lammeboller

Selvom jeg blev inspireret af italienske kødboller, gav det mig en idé til at lave en udgave der var krydret på en lidt anden måde. Det blev derfor til disse lamme kødboller, med auberginehumms, salat og en hjemmelavet myntedip. Dertil et lunt naanbrød. Du kan købe de bløde og krydrede brød færdiglavede eller bage dine egne på panden, super nemt! Jeg har en god opskrift, som du kan bruge – den får du lige her.

Hummusen er hurtigt lavet, med en færdigblandet pose fra Valsemøllen Green Life. Her har jeg blot blendet bagt aubergine med hummus, hvidløg og korinader. Hvis du er helt vild med den smukke grøntsag, kan du også lave en af mine andre retter med aubergine bagt i ovnen.

Lamme meatballs med auberginehummus gør sig dejligt gældende til både frokost eller aftensmad. Særligt i sammenspil med en lækker græsk salat, nu hvor vi i forvejen er i middelhavskøkkenet.

Lamme meatballs med auberginehummus
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
5 from 4 votes (4 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments