Annonce

Gulerodssuppe

Gulerodssuppe opskrift

Suppe er perfekt i de kolde vintermåneder, hvor man savner solens varme. Men suppe kan også sagtens spises året rundt, både som hovedret eller som forret. Især denne gulerodssuppe vil med sin smukke farve kunne imponere enhver gæst, selv om det ”bare” er en gulerodssuppe.

Suppen har en fantastisk mild smag og knald på farven, så også børn vil elske den. Den milde smag gør desuden, at du kan toppe den med alverdens forskellige toppings, alt fra urter og nødder til bacon og creme fraiche. Ristede mandler, der hakkes groft, er fx en perfekt måde at tilføje crunch, ligesom jeg også gør i min kartoffel-porre-suppe

Gulerodssuppe med flødeost

Gulerodssuppe

Den bedste gulerodssuppe med flødeost og krydderurter. Suppen er virkelig nem at lave, har en skøn smag og er dejlig cremet.
4,67 fra 6 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

  • 10 stk gulerødder
  • 1 stk løg
  • 2 kviste frisk timian
  • 20 g smør
  • 1000 ml grøntsagsboullion*
  • 200 g flødeost
  • salt og friskkværnet peber
  • 0,5 stk citron

Serveringsforslag

  • ½ bundt bredbladet persille
  • 1 stk flute
  • 100 g creme fraiche 18 %

Fremgangsmåde

  • Riv gulerødderne groft, skær løg i tern og snit timian fint.
  • Smelt smør i en gryde.
  • Svits løg og timian af i smørret i et par minutter.
  • Tilsæt groftrevet gulerødder og svits med i ca. 5 minutter.
  • Tilsæt grøntsagsboullion og lad det koge ved svag varme i 10 minutter.
  • Blend suppen med en stavblender.
  • Tilsæt flødeost og lad det koge op igen ved svag varme til den er smeltet og suppen er cremet og jævn i konsistensen.
  • Smag til med salt, peber og citronsaft.
  • Servér med groft brød, grofthakket bredbladet persille og creme fraiche.
  • Velbekomme.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Cremet suppe med gulerod 

Gulerod er en billig grøntsag, og de fås året rundt i både danske og øko varianter. Derfor er gulerodssuppe en lækker suppe at lave lige meget hvilken årstid det er, og så kan dine topping evt. variere efter sæson. 

Jeg spiser gerne suppen med brød til og topper med creme fraiche og masser af grofthakket bredbladet persille. Persille er især lækkert om sommeren, og om vinteren kan man eventuelt toppe med noget lidt tungere, som fx rodfrugter eller bacon. 

Her til om vinteren er det er jo dejligt med en masse suppe opskrifter, og du finder bestemt mange på bloggen. Hvis du ikke lige er til gulerodssuppe, kommer her derfor alle mine andre suppeopskrifter. Jeg kan fx anbefale en skøn peberfrugtsuppe med knas, en porresuppe eller denne cremet suppe med champignon.

nem og cremet gulerodssuppe

Gulerodssuppe

Verdens bedste gulerodssuppe med flødeost 

For at gøre min gulerodssuppe dejligt cremet tilføjer jeg flødeost. Når gulerødderne har kogt, blendes suppen og vendes efterfølgende med flødeost. Det resulterer altså bare i verdens bedste cremede suppe. Den er hurtig at lave, smager skønt og er sund. Og så er det en rigtig god måde at spise grøntsager på. Har du andre rodfrugter og liggende, kan disse også tilføjes i suppen. 

Prøv også opskriften på en cremet rodfrugtsuppe er en klassisk kartoffelsuppe med bacon.

Opskrift på nem gulerodssuppe 

Suppe er generelt rigtig simpelt at lave, og denne opskrift på gulerodssuppe er ingen undtagelse. Den er nem, kræver få ingredienser og tager ingen tid at lave. Det er derfor en skøn hverdagsret, som kan laves på selv de travleste dage – eller når man bare ikke gider at lave aftensmad. Den fungerer også godt som forret, især hvis man har mange andre ting, der skal nås i køkkenet.

Gulerødderne skal skrælles og rives, men er skrællen pæn, kan du godt undlade at skrælle dem. Du kan også koge gulerødderne i chunks, i stedet for at rive dem – så skal de blot koges i grøntsagsbouillion i lidt længere tid, afhængig af størrelsen.

Suppe er perfekt hverdagsmad

For tiden spiser jeg særligt denne suppe som hverdagsmad, da den er så hurtig at lave. Især hvis jeg har bagt et lækkert stykke hjemmebagt brød, elsker jeg sådan en enkel og nærende suppe til. Og savner du mere inspiration til hverdagsmad, finder du også mange flere hverdagsopskrifter på hjemmesiden.

Gulerodssuppe med flødeost
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 979
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments