Annonce

Kartoffel porre suppe

Kartoffel porre suppe med mandelknas

Olivier lavede den lækreste suppe tilbage i sensommeren. Vi havde nogle kartofler og porrer til overs, og så er der jo kun én ting at gøre: At lave kartoffel-porre suppe selvfølgelig. Man kunne selvfølgelig lave en kartoffel porre tærte, men det var nu ikke hvad vi havde lyst til.

Af denne suppe, havde vi en portion til rester, som vi spiste til frokost den næste dag i sommerhuset, og jeg fik lidt billeder af den. I sådanne stunder føler jeg mig ret heldig! 

Kartoffel porre suppe med mandelknas

Kartoffel porre suppe

Simpel opskrift på en skøn og varm kartoffel porre suppe, som serveres med mandelknas til.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 Personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt35 minutter

Ingredienser

Kartoffel suppe

  • 1000 g bagekartofler
  • 6 stk porrer
  • 30 g olivenolie*
  • 4 kviste frisk timian
  • 2 kviste rosmarin
  • 3 fed hvidløg
  • 3000 ml grøntsagsboullion*
  • 100 ml fløde
  • 50 g smør
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 stk citron

Mandelknas

Andre serveringsforslag

  • 4 skiver groft brød
  • 200 g creme fraiche 18 %

Fremgangsmåde

Kartoffel suppe

  • Skær kartoflerne i mindre stykker.  
  • Skær porrerne fint og skyl dem grundigt. Hak timian og rosmarin fint.
  • Varm en stor gryde op på højeste blus og kom 2 spsk olie i. Når olien er varm kommes porrer, timian, rosmarin og de 3 fed hvidløg i. Steges af i ca. 1-2 minutter.
  • Kom nu kartoflerne ved og tilsæt bouillon, hvis ikke bouillon dækker så kom vand i til det gør.
  • Lad det hele koge indtil det er mørt. i ca. 30-40 minutter. I mellemtiden kan mandelknas laves. Når suppen er færdig blendes den med fløde og smør og smages til med salt, peber og citronsaft. 

Mandelknas

  • Vend mandlerne med 1 spsk olivenolie. Hak timian og rosmarin fint og vend det med mandlerne og flagesalt.
  • Kom det hele på en bradepande og rist det i ovnen i ca. 15 minutter ved 160°, eller indtil mandlerne er gyldne. Når de er færdige køles de af og vendes med den grofthakket persille og revet skal fra 1 citron. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

En lækker kartoffel porre suppe med knald på smagen!

Jeg synes ofte, at en kartoffelsuppe kan blive lidt kedelig i smagen, hvis ikke den er spækket med krydderurter eller andre grøntsager. Der skal ligesom lidt mere til for, at man får en lækker og velsmagende suppe. Med denne opskrift er det præcis dét, du får. 

Suppen laves her med timian, rosmarin og selvfølgelig porrer – alle er dejlige smagsgivere, som sammen med hvidløg og citron skaber en god dybde og velsmag. 

Jeg elsker at spise suppe, fordi de netop kan give et kick af smag, og det vil jeg altså sige, at denne suppe gør. Så selvom det er sommer, og ikke nødvendigvis suppevejr, så spiser jeg med glæde denne suppe! Især når jeg er så forkælet, at min kæreste laver den til mig. 

Nem opskrift på kartoffel porre suppe

Kartoflerne og porrerne skal selvfølgelig skæres, men derudover er der ikke meget arbejde i at lave den her suppe. Den passer nemlig næsten sig selv, og imens suppen koger færdig, kan du lave det lækre mandelknas. Det kunne også bare være saltmandler, hvis du har sådan nogle stående. Topping skal man nemlig ikke gå ned på, når den står på kartoffel porre suppe. 

Når suppen er kogt færdig, skal den sådan set bare blendes og voila, så er der serveret!

Topping til hjemmelavet kartoffel suppe med porre

Der er selvfølgelig rigtig mange muligheder, når det kommer til toppings. Jeg har her lavet en lækker mandelknas, som både tilføjer mere smag og crunch. Sidstnævnte er virkelig vigtigt i en suppe, hvis du spørger mig. 

Blandingen består af ristede mandler og persille, timian og citronskal. Det kunne også være lækkert at toppe suppen med bacontern eller brødcroutoner – masser af muligheder! Suppen kan også med fordel nydes med brød til. Olivier og jeg spiste surdejsbrød smurt med lidt bailikumpesto, og det passede super godt til. 

Du kan skifte fløde ud med kokosmælk i suppen

I denne opskrift skal du bruge 1 dl fløde til at gøre suppen cremet. Men du kan også sagtens lave den uden fløde. I så fald kan du i stedet erstatte med kokosmælk, som også giver en cremet konsistens uden nødvendigvis at overtage i smagen. Eller bruge creme fraiche, ligesom jeg har gjort i min opskrift på jordskokkesuppe.

Jeg bruger fx kokosmælk i denne græskarsuppe, og det er en skøn ret! Dog synes jeg ikke det er et problem at bruge den lille mængde fløde, som jeg tilføjer i min kartoffel-porre-suppe. Jeg føler mig nemlig godt tilpas og sund med alle de gode råvarer, som også er i suppen. Så selvom man bruger fløde, er det stadig en sund kartoffelsuppe. 

TIP: Hvis du er på udkig efter flere suppeopskrifter, så skal du endelig kigge mit arkiv igennem over supper lige her

Sund kartoffel porre suppe.
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments