Tacos med oksekød

Opskrift på tacos med oksekød

Disse tacos med hakket oksekød er endnu en dejlig mexicansk ret, som er noget af det mest simple at lave! Det er nem comfort food, præcis som jeg elsker det. Når vi engang imellem spiser ude, er jeg vild med at spise tacos på en god mexi-restaurant, fordi de bare har styr på dét der med smagene og fyldet. Men eftersom at jeg også er ret vild med at prøve at lave opskrifter ud fra de retter, jeg smager rundt omkring, så kommer her mit bud på lækre tacos med en masse krydderier.  

Krydderierne er især vigtige, så vi ikke snyder os selv for god smag i kødsaucen, som selvfølgelig skal laves med kærlighed. Så brug masser af krydderier til kødsaucen og lad den gerne trække længe. 

Tacos med fyld

Tacos med oksekød

Små lækre tacos med oksekød og tilbehør af avocadodip og hjemmelavet tomatsalsa. Find den bedste opskrift på både Taco kødsovs og fyld lige her.
4,15 fra 7 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 8 stk tacos
  • 2 stk avocadoer

Oksekødsfyld

Serveringsforslag

  • 0,5 bundt friske koriander
  • 100 g salsa
  • 10 stk cherrytomater
  • 5 g Tabasco
  • 2 stk lime

Fremgangsmåde

Oksekødsfyld

  • Hak løg og peberfrugt i tern og pres hvidløg.
  • I en gryde svitses presset hvidløg og løg klare i lidt olie, på middel varme. Når løgene tager farve, tilsættes hakket oksekød som brunes af.
  • Tilsæt krydderier samt peberfrugt i tern, og steg videre i 2-3 minutter.
  • Tilsæt tomatpuré, sorte bønner samt fond. Lad det stå og simre i 15 minutter under omrøring.
  • Smag til med salt, peber og evt. mere chili.

Tacos med oksekød

  • Pak dine tacos ind i sølvpapir eller bagepair og lun dem i ovenn ved 180°, varmluft i c. 8 minutter.
  • Fordel oksekødsfyld på tacos og top med moste avocadoer, koarinader og evt. tomatsalsa, friske tomater samt creme fraiche.
  • Servér med lime og evt. Tabasco for ekstra intensitet.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Er du på udkig efter flere spændende mexicanske retter?
Så tag endelig et kig på disse majstortillas med mexikrydret kylling eller chili con carne. Jeg er sikker på de vil falde i god smag, hvis du er glad for det mexicanske køkken.

Opskrift på tacos med oksekød

I opskriften her får du en lækker opskrift på en taco kødsovs, som selvfølgelig kan skiftes ud, hvis du har mere lyst til noget andet – kylling fx. Oksefyldet kan godt være lidt tungt som tilbehør, men kan også bruges, hvis man vil have oksekød til mexicanske madpandekager. Her bruger du selvfølgelig bare en normal størrelse tortilla pandekage. 

Taco-fyld kan også sagtens laves med andet end oksekød. Fx kan man nøjes med at putte alle sine friske yndlingsgrøntsager i tacoen eller stege grøntsager som aubergine, squash og rød peber. 

Prøv også: Tacos med pulled pork.

Tilbehør til tacos med oksekød

Tacos er små bløde tortillas, som man selv kan fylde med det man elsker. I Danmark har vi en tendens til kun at købe de ultra-sprøde tacoskaller, som også er lækre, men ikke helt det samme som soft tacos af tortilla. 

Jeg fylder dem op med alt muligt lækkert – lidt afhængig af, hvad jeg lige er i humør til, men både guacamole og salsa er absolut gengangere. Derudover er lime også ret vigtigt i det mexicanske køkken. Så sørg for at have lime på lager, når du vil servere taco. Giv din taco et godt squeeze limesaft, og lad ellers citrusfrugten pynte med sin skønne grønne farve. 

Jeg synes også, at koriander hører sig til, men eftersom mange ikke er så vilde med krydderurten, kan den også sagtens udelades. Det kan eventuelt erstattes med persille eller frisk oregano, som også hører sig til i det mexicanske køkken

Tacos er en nem aftensmad

Jeg synes tacos er den perfekte aftensmad og en perfekt løsning hvis du mangler nem hverdagsmad. Det er så hyggeligt først at lave en taco og så spise den. Hvis ikke du kan finde små tortilla pandekager, kan du også vælge at lave dine egne, men det kræver selvfølgelig lidt mere forberedelse. En alternativ metode er at skære mindre tacos ud fra en stor tortilla pandekage, men det betyder også der er lidt spild.  

Har du rester, kan det bruges som frokost dagen efter, selvom det måske er lidt for snasket til en madpakke. Eftersom tacos er streetfood i Mexico, så skal det nemlig helst grisse lidt. Jeg har også en forestilling om, at man i Mexico spiser sådan en taco i en bid, men det er måske også bare noget jeg har set på film! 

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1003
4,15 from 7 votes (7 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments