Pastasalat med rød pesto og peberfrugt

Pastasalat med rød pesto og peberfrugt

Pastasalat kan laves på rigtig mange måder med alle mulige forskellige grøntsager og dressinger. I dag får I min opskrift på en simpel pastasalat med rød pesto, som selv italienere nok ikke ville rynke på næsen over. Den smager fantastisk og ser dejlig indbydende ud og opskriften er drønnem at lave. Mangler du en madpakke til i morgen, så er det bare med at komme i gang. 

Pastasalat med rød pesto og peberfrugt

Min opskrift på rød pastasalat er lækker til frokost, den kan nemt tages med på madpakken eller serveres som tilbehør til aftensmaden. Det er også en oplagt ret at tage med til sammenskudsgilde eller grillaftener. Pastasalaten laves med peberfrugt, tomater og rød pesto og er en mættende pastasalat uden kød. Man kan altså også sagtens spise salaten for sig selv uden tilbehør. 

Opskrift på rød pastasalat med tomatpesto og rucola

Til pastasalat med rød pesto skal du starte med at bage peberfrugter møre. Alt imens kan du koge pasta og skære cherrytomater. Når både pasta og peberfrugt er kølet ned, vender du alle ingredienserne sammen med en rød pesto. Det er altså super nemt at lave sådan en rød pastasalat uden kød. 

Jeg bruger ofte denne tomatpesto i mine pastasalater, når pastasalaten skal være rød. Man kan også købe en god én, fx den fra Løgismose er jeg ret vild med. Du kan også prøve min pastasalat med grøn pesto

Udover peberfrugt og cherrytomater tilføjer jeg også rucola. Det giver en bitter og skøn smag, og det grønne pift løfter desuden salaten. Kan du ikke lide rucola, kan du skifte ud med fx feldsalat eller en salatblanding. 

opskrift på pastasalat med rød pesto-kopi

Pastasalat med rød pesto og peberfrugt

Pastasalat med rød pesto, rucola og rød peberfrugt er skøn rød pastasalat uden kød, som mætter og er perfekt som tilbehør eller i madpakken.
5 fra 3 stemmer
Antal: 2 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse30 minutter
I alt35 minutter

Ingredienser

  • 2 stk røde peberfrugter
  • 250 g tørret pasta
  • 40 g rød pesto
  • 6 stk cherrytomater
  • 40 g rucola
  • 10 ml rødvinseddike
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Skær kernehuset og det hvide fra peberfrugterne og skær dem i mindre stykker. Bag dem til de er møre, i ca. 30 minutter.
  • Kog pastaen som anvist på pakken. Køl herefter ned.
  • Skær cherrytomater i kvarte.
  • Vend pastaen sammen med pesto, bagte peberfrugter, cherrytomater og rucola. Smag til med edikke, salt og peber.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Tilbehør til rød pastasalat

Pastasalat med rød pesto kan serveres til nærmest alt. Pastasalaten fungerer særligt godt til sommerens grillmad, men den går også rigtig fint bare til ovnkylling, frikadeller eller falafler, mens sommeren er på vej. 

pastasalat med rød pesto og rucola
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1002
5 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments