Frikadeller – de bedste klassiske deller!

gammeldags-frikadeller

Jeg tror, at hver familie har sin opskrift på frikadeller – sådan en opskrift, der går i arv, og som er blevet brugt gennem generationer. Sådan en opskrift på frikadeller har jeg også, og den er fra min mormor. Hele min barndom har min mor lavet ”mormors frikadeller” til mig, og nu er det blevet tid til at give opskriften videre til jer.

Frikadeller er jo så klassisk dansk og populært, som noget kan være. Alle ved, hvad vi taler om, og de fleste kan lide det. Denne opskrift på frikadeller kan tilpasses alles smagsløg. Til farsen bruger jeg hakket svinekød, men man kan også sagtens lave den på halvt kalv og svinekød, alt efter hvad man er til. Og man kan sagtens lege med krydderierne. 

Sådan laver du gode klassiske frikadeller

Gode frikadeller er faktisk ganske nemme at lave. Start med at lave farsen bestående af hakket svinekød eller kalvekød, som røres sammen med løg, æg, hvedemel og mælk. Lad så farsen hvile i et kvarters tid, hvorefter frikadellerne formes og steges i smør. For en sprød, gylden skorpe er det vigtigt, at du steger i smør. 

Jeg former frikadellerne, som min mormor har lært mig på bedste vis med en spiseske og min håndflade. Det er klart det nemmeste. 

Prøv også: Lammefrikadeller med avocadocreme og grøn salat.

frikadeller

tilbehoer-frikadeller

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min mormors opskrift er en ganske standard opskrift på frikadeller. Den er helt simpel og klassisk, men jeg kan love jer for, at den er god! Faktisk vil jeg vove at påstå, at det er den bedste. Der er jo en grund til at opskriften er blevet overleveret, og at min mor den dag i dag steger dellerne til perfektion. 

Du kan med fordel bruge opskriften som en grundopskrift på gammeldags frikadeller, hvor du kan tilsætte friske krydderurter, krydderier, revet grøntsager som fx squash eller fx feta, som du lyster. Hjemmelavede frikadeller er jo så lækre, fordi man helt selv kan bestemme, hvordan de skal smage – de behøver bestemt ikke være gammeldags. 

TIP: Servér de skønne frikadeller med en grøn kartoffelsalat eller en smørstegt spidskål.

Så længe skal frikadeller stege

Frikadeller skal typisk have 3-4 minutter på panden på hver side, men det er selvfølgelig lidt afhængig af størrelsen. Sørg for, at de får en gylden stegeskorpe – igen, det er vigtigt at stege i smør! – og så kan du evt. teste, om frikadellerne er færdigstegte ved at skære en over. Og når man står dér og sveder ved panden, så husk også at nuppe en hånddelle 😉 

Opskriften på de bedste mormorfrikadeller får du her:

gammeldags frikadeller

Frikadeller

Gammeldags klassiske frikadeller a la min mormor. Opskriften har gået i generationer og er verdens bedste frikadeller! Laves med fars, æg, løg og hvedemel og steges på panden.
5 fra 3 stemmer
Antal: 8 Frikadeller
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt35 minutter

Ingredienser

  • 400 g hakket svinekød
  • 1 stk æg
  • 25 g hvedemel
  • 0,5 stk løg
  • 100 ml mælk
  • salt og friskkværnet peber
  • 30 g smør (til stegning)

Noter

TIP: Tilføj krydderurter som fx friskhakket timian for at modernisere opskriften lidt. 

Fremgangsmåde

  • Hak løg fint eller riv det hvis du foretrækker.
  • Rør løg sammen med fars, æg, mel og mælk. Krydr med salt og peber og rør ingredienserne sammen til du har en samlet fars. Lad farsen hvile i 15 minutter.
  • Varm en pande op og tilsæt smør, lad det bruse op.
  • Form 8-10 frikadeller med en spiseske i din håndflade og steg dem gyldne på alle sider, til de er gennemstegte og har en fin stegeskorpe.
  • Velbekomme.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Her er min mormors bedste frikadeller

Når jeg er i det nostalgiske hjørne, så elsker jeg at servere mormormad. Og så er min mormors opskrift på gammeldags frikadeller jo helt oplagt. Skal det være ægte mormormad, er det svært at komme uden om at servere en lækker brun sovs. En god mormorsalat med mormordressing virker også hver gang! Prøv fx denne salat med granatæble, avocado og spidskål.

Du får straks mere inspiration til ægte, klassisk mormormad – inspireret af min mormors køkken!

Hvor længe skal frikadeller have i ovnen? 

Frikadeller kan også tilberedes i ovn. Vælger du denne fremgangsmåde, skal de have ca. 8-10 minutter ved 180° varmluft – afhængig af størrelsen.

Laver du mange frikadeller er det en fordel at tilberede dem i ovnen for at spare tid. Du kan også vælge at lave små frikadeller. 

hvad-spiser-man-til-frikadeller

opskrift-paa-frikadeller-

bedste-frikadelle-opskrift
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1003
5 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments