Annonce

Blomkålsalat med kapers, persille og sennepsdressing

blomkålssalat opskrift

Tre ingredienser og en hjemmelavet dressing. Det er alt, hvad du skal bruge til den her skønne blomkålssalat, som serveres kold. Den er genial, hvis du lige mangler en salat at servere til hovedretten, en ret at tage med til samskudsgilde eller en nem frokost. 

Min opskrift på salat med blomkål er nem og hurtig at lave, da jeg bruger rå blomkål og salaten serveres kold. Der skal altså ikke tilberedes noget. Hvis du er glad for blomkål, kan du altså roligt gemme den her opskrift!

Lækker blomkålssalat med kapers, persille og sennepsdressing

Til dig, der har fulgt med på bloggen i lidt tid, så ved du nok, hvor meget jeg elsker kålsalater. Det er alt fra friske spidskålsalater til lynstegt palmekål og savoykål, jeg har kastet min kærlighed over. Og den her salat med blomkålsbuketter er altså ingen undtagelse: Blomkålen er crunchy, dressingen er cremet, skefulden af kapers gir umami. Mums.

Opskrift på rå blomkålssalat – nem salat med blomkålsbuketter

Opskriften på den her salat med blomkålsbuketter er ganske enkel. Start med at lave dressingen, pluk så små buketter af blomkål og vend buketterne sammen med dressingen og finthakkede kapers og persille. 

Jeg synes blomkål passer rigtig godt sammen med kapers og med persille, og derfor behøver man faktisk ikke flere ingredienser til en dejlig salat med blomkål. Blomkål har en ret mild smag, og derfor er det dejligt med de salte kapers og persillen, der jo bare giver en god og frisk smag af urter. Jeg serverer min blomkålssalat med sennepsdressing – og dét er virkelig prikken over i’et.

Den bedste dressing til blomkålssalaten

Hvis du spørger mig, så er den bedste dressing til blomkålssalat nemlig en sennepsdressing. Jeg bruger en grovkornet sennep, og det er super lækkert. Dressing laves ved at røre sennep sammen med agavesirup, hvidvinseddike og olivenolie. Resultatet bliver en cremet dressing, som giver en cremet blomkålssalat.

En anden god blomkålssalat dressing kunne være en tahindressing.

blomkålssalat med persille og kapers

Blomkålsalat med persille og kapers

En kold, simpel og sprød blomkålssalat med kapers, sennepsdressing og persille – super nem at lave! Og tager ikke lang tid.
4,75 fra 4 stemmer
Antal: 2 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

Sennepsdressing

Blomkålssalat

  • 1 stk blomkål
  • ¼ bundt bredbladet persille
  • 15 g kapers

Fremgangsmåde

  • Kom sennep i en skål og vend det sammen med sirup og eddike. Pisk langsomt olien i lidt ad gangen og smag til med salt og peber.
  • Pluk blomkålen i små buketter.
  • Hak persillen og kapers fint og vend det sammen med blomkålen og sennepsdressingen.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Inspiration til flere opskrifter med blomkål

Hvis du ligesom mig også elsker sådan en rå blomkålssalat og faktisk ikke kan få nok af blomkål, så kommer her nogle flere opskrifter, der forhåbentlig kan inspirere!

Prøv fx min blomkålscouscous, som er en ”couscous”-salat. Her bruger man couscous lavet på blomkål frem for almindelig couscous. Det har samme konsistens, så det er et godt trick til at få flere grøntsager inkorporeret. 

Du kan også prøve min spinatsalat, hvor der ligeledes er blomkål i. I den salat skærer jeg blot blomkålen i tynde skiver i stedet for at tilføje dem som buketter. 

Og kronen på blomkålsværket må være mine blomkålsnugget. Her steger jeg blomkålsbuketter, som bliver til lækre, vegetariske nuggets, og som smager drøngodt dyppet i chilimayo.

cremet blomkålssalat med sennepsdressing
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments