Fyldte portobellosvampe med feta og krydderurter

For et par uger siden delte jeg på min Instagram et billede af fyldte portobellosvampe med feta, hvidløg og friske krydderurter. Svampene lavede jeg til aftensmad og spiste dem i selskab med mine forældre i deres skønne orangeri. Amen, prøv bare lige at se alle de smukke krukker min mor har stående med blomster og krydderurter. Det fortjener jo næsten et helt indlæg for selv. Det må jeg lige overveje, hvis hun vil gå med til det også 🙂
Eftersom I var helt vilde med billedet, og viste interesse for en opskrift skal den også lande. Jeg nuppede nemlig et par billeder, da de også var færdige.

Fyldte portobellosvampe med feta
Ingredienser
- 1 stk løg
- 2 fed hvidløg
- ½ bundt bredbladet persille
- ½ bundt basilikum
- 75 g feta
- ½ stk citron
- 2 spsk olivenolie Reklame for med24.dk
- salt og friskkværnet peber
- 8 stk portobellosvamp
Fremgangsmåde
- Pil løg og hvidløg. Hak dem fint.
- Skyld krydderurterne og hak dem groft.
- Smuldr feta i en skål og vend det med citronsaft, citronskal og olivenolie. Vend hvidløg, løg og krydderurter med. Krydr med salt og peber.
- Rengør portobellosvampene og tag stilken ud. Skær den i små tern og rør sammen med resterende ingredienser.
- Læg portobellosvampene i et ildfast fad eller på en bageplade, beklædt med bagepapir.
- Fyld svampene og bag dem i ovnen ved 180 grader, i ca. 15 minutter feta er gylden.
Fyldte portobellosvampe med feta til aftensmad
De her fyldte portobellosvampe med feta og flødeost kan jeg virkelig anbefale dig at lave hvis du fx får gæster – både som tilbehør, til en helstegt kylling i ovnen eller til en god grønkålssalat med feta.
Svampe er lækkert og feta er lækkert. Så de to i kombination er altså (overdrevet) lækkert! Det er bare næsten svært ikke at tænke enten ost i en form af enten feta, flødeost eller revet mozzarella når det skal handle om portobellosvampe.
Opskriften her på portobellosvampe med fyld er nemme at lave, og har så meget smag i sig. Svampe tilfører nemlig utrolig dejlig umami (også kendt som det 3. krydderi), som er en ud af fem grundsmage der omfatter surt, sødt, bitter og salt.


Opskrift med portobello svampe
Svampe har ikke altid været min kop the. Egentlig kunne jeg slet ikke lide nogen former for svampe da jeg var lille. Jeg brød mig ikke om deres konsistens, men jeg har i mit voksenliv forstået mig på, at jeg ikke var alene om den holdning.
I dag elsker jeg svampe – alle slags; morkler, karl-johan, trompet, østershatte, kantareller og jeg kunne fortsætte! Det har også betydet at der har dukket lidt flere opskrifter med svampe frem på bloggen, fx svamperisotto.
Opskrifter med portobello svampe er også noget som jeg har udvidet her på hjemmesiden, da de jo smager fantastisk! Ofte kan man faktisk anvende de store portobellosvampe, som man anvender champignon i retter. Specielt fordi, at de har lidt mere smag i sig end de små brune eller hvide svampe har.
Læs også: Hvis du elsker konceptet omkring at fylde grøntsager, vil jeg lige tippe dig om min opskrift på fyldte peberfrugter med quinoa eller fyldte champignon med ost.
De bedste bagte portobellosvampe med fyld
Portobellosvampen er så stor at vi kan fylde dem med alverdens lækkerier. Det har jeg gjort i dagens anledning, hvor jeg har lavet portobello svampe med hvidløg, velsmagende krydderurter og dejlig saltet feta. En så skøn kombination, som smager helt forrygende når de har været en tur i ovnen, og osten har smeltet lidt.
Svampene skal bages i ca. 15 minutter, og derefter har du lækker tilbehør du kan servere som forret, tapas eller som tilbehør til hovedretten, fx en god Cote du boeuf. De fyldte svampe er også gode alene eller med en salat til.











Det lyder rigtig lækkert. Det vil jeg prøve. Tror ikke jeg har smagt porobellosvampe. Og der ser virkelig skønt ud i din mors orangeri. 👍😊
Hej Hanne, tusinde tak for din søde kommentar. Så har du virkelig noget at se frem til – de smager så dejligt!
Ja, hun er heldig min mor. Det er sådan et dejligt orangeri – særligt om sommeren. KH Maria
Lækker opskrift 🙂
Jeg er også vild med portobellosvampe, men er lidt træt af, at de bliver våde, når de er i ovnen. Hvordan undgår du det ?
Hej Agnethe, tusinde tak – jeg elsker også den spise så meget. Du kan eventuelt prøve at presse væden ud af fyldet 🙂 Men de vil afgive væde. Kh Maria
Har lavet den med ramsløg istedet for med persille og hvidløg. Meget lækkert og udnævnt til gæstemad.
Hej Lene, det lyder helt vidunderligt. Smart tænkt! 🙂 Det skal jeg også prøve! Tak for at dele. KH Maria
Smagte OK men 15 minutter i ovnen er IKKE nok. Vh Karem
Hej Karen, dejligt du kunne lide dem! :-))) Det kommer nok meget an på størrelsen af dem – sådan er det med de fleste tilberedninger. Kh Maria
Har lige lavet denne opskrift. Det blev virkelig lækkert! Og et godt kødalternativ til n salat
Hej Anna, tusinde tak altså <3 Dejligt du deler! KH Maria
De er SÅ lækre
Hej Ilse, tak fordi du skriver – det er jeg så glad for at høre! Rigtig god aften, kh Maria
Jeg serverede dem – sammen med en lækker salat – som forret til min brors fødselsdag Mortensaften 2021. Virkelig en herlig smagsnombe-succes.
Nu skal de prøves igen 👍
Ej hvor fantastisk! Det er så dejligt at høre :-)))
Kan man røre fylder sammen dagen inden☀️ Og så fylde i når de skal i ovnen
Hej Tina, det ser jeg ikke noget problem i 🙂 Kh Maria
Jeg skal lave retten i aften – men kan man tilberede svampene på grillen (i en foliebakke)?
Hej Camilla,
Det kan du sagtens, ja 🙂