Kager – nemme og gode opskrifter
Opskrifter på kager til alle anledninger
Står du og mangler en nem opskrift på en kage til en fødselsdag, klassens time eller bare fordi, du har lyst til at forkæle dig selv eller dem, du holder af? Så er jeg sikker på, at du vil finde inspiration her på siden blandt de mange gode opskrifter.
Jeg har samlet opskrifter på mange forskellige typer af kager – både de gode klassiske kager som du kender dem men også nye og spændende smagssammensætninger, så der burde være noget for enhver smag.
Prøv fx min marokkanske appelsinkage hvor du skal koge en hel appelsin til kagen. Eller en lækker og flot blåbærmazarin der er perfekt at bage i sensommeren, hvor blåbær er i sæson. Denne serveres allerbedst med fuldfed creme fraiche.
Nemme kage opskrifter
For mange mennesker er det mest oplagt med de klassiske nemme skærekager som banankage, squashkage, gulerodskage eller kanelkage. Det er tre gode kageopskrifter, som alle er vilde med. Det samme gælder for chokoladekagen, drømmekagen og brownies. Det er nogle af de bedste kager til buffet, kollegaerne eller blot til kaffen.
Her på siden finder du gode idéer på kageopskrifter, som kan bages i alle former. Du kan være kreativ og bage kagerne i muffinsforme, springforme, brandepander eller randforme. Kun fantasien sætter grænser, så længe du følger mængderne og fremgangsmåden i opskrifterne. Bagetiden kan variere, men du skal blot holde lidt øje undervejs.