
Grillede pærer med gedeost – en så simpel, men en så lækker kombination at, jeg bliver nød til at dele med jer. Det er ikke raketvidenskab, men den er altså et indlæg værd. Det simple er bare nogle gange bedst. Og selvom det er simpelt, nemt og måske en opskrift man kan trylle frem selv, blot ud fra et billede, skader det ikke at dele alligevel. Sådan har jeg det ihvertfald med denne opskrift, fordi dette her, dét smager intet mindre end himmelsk. Hvis man kan lide gedeost, vel at mærke.
Opskrift med pærer i det salte køkken
Pære er en frugt, som fungere godt i både det salte og søde køkken. Det er desværre ikke pæreopskrifter jeg har flest af her på bloggen, men hvis du alligevel vil nuppe en anden salat med på vejen så kan du prøve denne rødbedesalat hvor der er pærer i. Opskrifter med pære er klart et område, hvor jeg skal oppe mig lidt.
Tilgengæld er der rigeligt af opskrifter med gedeost her på domænet, prøv fx en skøn gedeost salat med friske figner, rødbedetærte med gedeost eller gedeostburger.

Grillede pærer med gedeost og sennep
Pæren er helt fantastisk. Jeg havde nær glemt at dele denne opskrift! Jeg elsker pære, og selvom det er en frugt som vi ofte bruger i det søde køkken (ligesom her i denne pærekage) betyder det ikke, at pæren skal udelades i det salte køkken. Tværtimod. Det fungere virkelig godt.
Den grillede smag pæren får, er en god kontrast til det søde i frugten. Sammen med det salte fra gedeosten og det syrlige fra en skøn vinaigrette bliver alle fem grundsmage altså opnået.
Inspiration til flere opskrifter grillede salat opskrifter: Grillet squash salat med avocado og mynte eller grillede grønne asparges.
Få opskriften på grillede pærer med gedeost her:

Grillede pærer med gedeost
Ingredienser
- 2 stk pærer
- 100 g gedeost ((eller en rulle))
- 3 stk citrontimian stilke
Sennepsvinaigrette
- 50 g grov sennep
- 1 dl olivenolie*
- 1 tsk honning
- 1 tsk eddike
- flagesalt*
Fremgangsmåde
Sennepsvinaigrette
- Alle ingredienser piskes sammen.
Grillede pærer
- Halvér pærer og fjern kernehus. Halvér igen, så du har fire kvarte.
- Varm en grillpande op, til højeste varme – den skal gerne ryge.
- Grill pærerne ca i 1 minut på hver side, til de har taget farve.
- Anret dem i et fad eller skål, smuldr gedeost på og top med sennepsvinaigrette. Har du lidt nødder liggende, kan du riste dem og komme på. Drys til sidst med lidt friske krydderurt og flagesalt.
- Velbekomme.

