Tærte med figner og gedeost

Tærte med friske figner og gedeost

Skal aftensmaden stå på bordet om 30 minutter? Så er du landet det helt rette sted. Denne tærte med figner er nemlig super hurtig at lave, og så er tærten en utrolig lækker oplevelse at spise takket være den geniale kombi af friske figner og gedeost. 

Min madtærte med figner er lavet på en butterdej, som jeg har købt. Oftest advokerer jeg jo for, at man laver ting fra bunden, men når det skal gå stærkt, og der er tale om butterdej (som kan være enormt svært at lave selv), så er en købedej altså helt ok! Jeg formåede at lave denne tærte med figner på lige godt 25 minutter – og det er altså inklusiv bagetiden. Ret imponerende.

Jeg er så heldig at have et figentræ i sommerhusets have, og derfor går sensommeren med at eksperimentere med den ene figen opskrift efter den anden. I den her tærte med friske figner er jeg sådan set bare gået med, hvad der er eviggyldigt sandt: Figner, gedeost og honning passer rigtig godt sammen. 

Mine andre opskrifter med figner får du selvfølgelig også med på vejen.

Lækker tærte med figner og gedeost

Sådan en tærte med friske figner går godt som hverdagsmad, og den kan også snildt serveres til en hyggelig venindemiddag – gerne med en salat som tilbehør

Hvis du køber dig fra bunden, er det nemlig en virkelig nem opskrift, hvor man sådan set bare skal smøre creme fraiche på dejen og putte figner, gedeost og timian ovenpå. 

Mens tærten er i ovnen, kan du riste pinjekernerne og til sidst pynte tærten med honning, timian og pinjekernerne. Voila! Resultatet er en sprød tærte med figner, der bidrager med sødme – gedeost, der giver salt – og pinjekerner, der knaser. 

Er du lige så vild med gedeost som mig? Prøv også denne salat med figner og gedeost eller den franske Salade chevre chaud med gratineret gedeost!

Opskriften på en sprød tærte med figner og gedeost får du her:

tærte med figner og gedeost

Tærte med figner og gedeost

Simpel madtærte med figner og gedeost. Jeg bruger friske figner på tærten og kommer til sidst honning på, som smager helt vidunderligt.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

  • 1 stk færdiglavet butterdej
  • 150 g creme fraiche 18 %
  • 10 stk friske figner
  • 160 g gedeost
  • 3 kviste frisk timian
  • 30 g pinjekerner
  • 3 tsk akaciehonning
  • ¼ tsk flagesalt

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180°, varmluft.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir og læg butterdejen oven på det støvede papir.
  • Stik et par gange i butterdejen med en gaffel.
  • Fordel forsigtigt creme fraiche i et tyndt lag oven på butterdejen, men sørg for at have 1-2 cm fri i kanten hele vejen rundt.
  • Skær fignerne og gederulleosten i skiver og læg dem oven på creme fraichen.
  • Pluk timiankvistene fint og drys det på toppen.
  • Bag tærten i 15 minutter, indtil butterdejen er hævet i kanten og fignerne samt gedeosten er gylden.
  • Rist imens pinjekerner gylne på en tør pande.
  • Lad tærten afkøle en smule og dryp med honning, ristede pinjekerne, lidt flagesalt og frisk timian efter behov.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

En nem salt madtærte med friske figner, honning og ristede pinjekerner på toppen

Min madtærte med figner er ekstra nem, fordi den er uden æggemasse. I stedet smøres bunden nemlig med creme fraiche. Du kan også bruge mascarpone. 

Det sidste touch på tærten er et drizzle med honning, som du endelig ikke må udelade. Honningen binder nemlig ost og figner sammen på den fineste måde. 
Hvis du også elsker nem aftensmad og tærter, så finder du mange flere madtærter her.

Tærte med figner og gedeost
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 998
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments