Gæstemad
Mine bedste opskrifter på gæstemad
Gæstemad behøver hverken være fancy, omstændigt eller tidskrævende at tilberede. Så længe du har med gode råvarer at gøre, så kommer du langt og kan nemt forkæle dine gæster med skønne retter – også dem der er lidt ud over det sædvanlige.
Jeg nyder at have venner eller familie over til en god omgang mad, for så får man nemlig lov til at skrue en ekstra tand op for lækkerierne. Generelt laver jeg retter til mine gæster, som jeg ikke laver så tit, som hvis vi bare er to, så det bliver noget særligt. Fx en culotte steg med bearnaisesauce, kartofler og en en god grøn salat til. Det kan de fleste spise med på, og lur mig om dine gæster vil blive glad for en hjemmelavet bearnaise. Jeg ville!
Alt mad kan i princippet være gæstemad, og selvom jeg godt kan lide at bruge ekstra tid i køkkenet, når vi får gæster, så er det altså også dejligt, når maden er nem, så man kan bruge mere tid som vært. Jeg har samlet alle mine bedste opskrifter nedenfor på en masse nem gæstemad. Du finder også lækre vegetariske opskrifter som du lave for dine gæster, der spiser mindre- eller slet ingen kød. Jeg håber du finder inspiration eller lidt idéer til din næste middag.
Idéer til gæstemad
Står du for gæstemiddagen, men mangler gode idéer på mad du kan servere? Så kan du tjekke siden ud her, der byder på lækker gæstemad for enhver smag. Du finder alt fra nemme snacks og starters til lækre forretter. Derudover får du nemme opskrifter på forskellige risottoretter, kødudskæringer, kartofler samt salater og andet tilbehør du kan servere til hovedretten.
Og så er det også altid godt at have et es i ærmet i form af noget sødt at afslutte på. Prøv fx min opskrift på klassisk tiramisu eller gå på opdagelse i alle mine opskrifter på desserter.