Svampelasagne med spinat og knoldselleri
Den bedste, mest cremede og saftige svampelasagne med et mix yndlingssvampe, spinat og knoldselleri. Du får altså her en skøn lasagne uden kød, men med masser af smag, med knald på umami og grøntsager. En rigtig efterårslasagne, og ekstra særlig hvis du finder svampene selv.
Svampelasagnen er en hvid lasagne, forstået på den måde at den er uden oksekød og tomatsauce, ligesom vi kender fra italiensk lasagne. Dét kan virkelig noget! Opskriften kommer med en hjemmelavet beachamelsauce, svampefyld og pankorasp på toppen for lidt ekstra knas – her kan du sagtens bruge almindelig rasp, men vi havde kun pankorasp liggende.
Svampelasagne
Ingredienser
Svampefyld
- ½ stk knoldselleri
- 1 stk rødløg
- 2 stk portobellosvampe
- 400 g blandede svampe (fx kantareller, champignon, østershatte)
- 15 g smør
- 200 g frossen spinat
- salt og friskkværnet peber
Bechamel
- 100 g smør
- 100 g hvedemel
- 800 ml sødmælk
- 1 tsk muskatnød*
- 1 stk citron
- salt og friskkværnet peber
Svampelasagne
- 8 stk lasagneplader
- 50 g pankorasp
- 1 stk mozzarellakugle
Fremgangsmåde
Svampefyld
- Skær selleri, rødløg og svampe i mindre stykker og steg det i smørret i 3-4 minutter.
- Kom kogende vand over spinaten og dræn den for vand og tilsæt til resten af fyld. Smag til med salt og peber.
Bechamel
- Smelt smørret i en gryde, tilsæt melet og bag det hele igennem under omrøring i ca. 5 minutter.
- Tilsæt herefter mælken lidt ad gangen, og kog det hele hurtigt igennem. Smag til med revet muskatnød, revet citronskal samt salt og peber.
Svampelasagne
- Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
- Tag en så smal form som muligt. Og smør den eventuelt med lidt fedtstof.
- Kom først svampefyldet i bunden, herefter bechamel og til sidst lasagnepladerne. Det skal ende med at det sidste lag består af svampefyld, bechamel, mozzarella og rasp.
- Bag i ca. 45-50 minutter. Stik gerne en nål igennem pladerne, hvis man ikke møder modstand er lasagnen færdig.
Tips til opskriften
- Brug friske lasagneplader, evt. færdigkøbte eller hjemmelavet efter denne opskrift på pastadej.
- Har du ikke pankorasp, kan du sagtens bruge almindelig rasp. Det ville jeg havde gjort, men havde kun banko liggende.
- Vælg dine yndlingssvampe til lasagnen, og gerne et mix.
- Servér med en simpel grøn salat til.
Nem vegetarisk lasagne med svampe
Hvis du har fokus på at spise mere grønt og mindre kød, så er denne vegetariske svampe lasagne med spinat lige noget for dig! Du savner på ingen måde kødet – til gengæld får du smag for alle pengene. Du går heller ikke sulten i seng, for denne her svampelasagne lægger altså en god bund!
Udover svampe er der både spinat og knoldselleri i lasagne – både for at give fylde, men også for at det ikke føles så tungt kun at spise svampe.
På toppen af lasagne er der lidt mozzarella og rasp, som giver et knasende og sprødt bid. Og mellem lagene finder du naturligvis en lækker hjemmelavet bechamelsauce, kogt med kærlighed, muskatnød og citronskal. Den er SÅ god, og du må endelig ikke snyde dig selv for den hjemmelavet version.
Opskrift på svampelasagne med spinat og knoldselleri
Denne opskrift kødfri lasagne med svampefyld, spinat og knoldselleri er super nem at lave. Du skal blot stege knoldselleri, rødløg og svampe af på en pande i smør. Spinaten skal blot drænes for vand. På 10 minutter kan du lave bechamel, og så er du klar til at samle din lasagne med svampe og spinat:
- Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
- Tag en form som muligt, og smør den med lidt fedtstof.
- Kom nu først et lag svampefyldet i bunden, herefter bechamel og til sidst lasagnepladerne. Gentag og lad det sidste lag består af svampefyld, bechamel, mozzarella og rasp. Bag i ca. 45-50 minutter. VOILA, så har du en lækker cremet og god svampelasagne!
Det tager lidt tid at lave opskriften, men det er mest af alt tilberedningen af ovnen der tager mest tid. Derudover er den nem at forberede. Så på med forklædet, og invitér også gerne gæsterne på mad.