Sunde squashmuffins
I weekenden var jeg på besøg hos Grennesminde med min mor, som er et økologisk gartneri beliggende udenfor København. Jeg fik høstet mig en kæmpe squash, som blev brugt til opskriften på de her lækre sunde squashmuffins.
Jeg er vild med at bage sundere muffins, som man kan have med på farten, spise som snack eller have med i madpakke. Skal de med i madpakken vil jeg nok udelade flødeostcremen på toppen. Så hvis du er på udkig efter en sund snack, der stadig kan tilfredsstille din søde tand, så er sunde muffins med squash et godt valg. Så hvorfor ikke give sunde squashmuffins et forsøg? Du vil ikke fortryde det!
Sunde squashmuffins
Ingredienser
- 2 stk æg
- 15 g kokosolie*
- 45 g kokossukker*
- 2 stk squash (350 g)
- 1 tsk bagepulver*
- 2 tsk kanel*
- 1 tsk stødt kardemomme*
- 100 g havremel*
- ¼ tsk flagesalt
- 50 g affedtet kokosfibermel
- 50 g valnødder*
Frosting
- 100 g flødeost
- 30 g skyr
- 15 g honning
- 1 tsk vaniljepulver*
- 0,5 stk citron
Noter
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200°, varmluft.
- I en skål piskes æg, kokosolie og Sukrin til en luftig konsistens. Riv squash groft.
- Vend herefter revet squash i.
- I en anden skål blandes de tørre ingredienser sammen: bagepulver, kanel, kardemomme, havremel*, salt samt kokosfibermel.
- Bland dette sammen med squash-blandingen og rør godt. Vend grofthakkede valnøder i kagedejen.
- Smør dine muffinsforme og hæld dejen heri.
- Bag dine muffins i ca. 15-20 minutter, i midten af ovnen til de er lettere gyldne. Lad dem afkøle, og lav imens frostingen.
Frosting
- Pisk flødeost, skyr og honning.
- Bland vaniljepulver, citronskal og saft i.
- Smøres på, når muffinsene er helt afkølet.
Opskrift på sunde muffins med revet squash
Med disse sunde muffins med squash får du ekstra grøntsager ind i din kost. Squash er en sund og næringsrig grøntsag, der indeholder en række forskellige vitaminer og mineraler, herunder C-vitamin, A-vitamin og kalium. Ved at tilføje squash til dine muffins kan du opnå en ekstra sundhedsfordel og få mere grønt i din kost.
Squash er virkelig lækkert at komme i kager og muffins. Du kan evt. tjekke min opskrift på squashkage, som er dejlig svampet og lækker. Så kan du overveje om det skal være en skærekage eller muffins med squash du vil gå i køkkenet for at bage.
De søde små squashmuffins her er spækket med havregryn, squash selvfølgelig og skønne krydderier som kardemomme og kanel. Det synes jeg nemlig der skal i.
Sunde squashmuffins til madpakken eller picnic
De her muffins er super nemme at lave og er tilmed gode som en lille snack i madpakken. Faktisk kan selv småbørn og babyer nyde godt af dem.
Du kan sagtens undlade at smøre flødeosten på, og spise dem som de er. De er til den sunde side, da de er uden raffineret hvidt sukker. Du kan dog sagtens komme sukker i, i stedet for kokossukker.