
Det er simpelthen måneder siden, at jeg sidst har delt en morgenmadopskrift med Jer der ikke inkluderer boller eller smoothies. Jeg spiser jo andet til morgenmad end førnævnte, haha. Opskriften på denne crumble med bær havde jeg nær glemt, fordi den har ligget klar til Jer længe nu. Men bedre sent, end aldrig.
På hurtige morgener (hvor det ikke behøver være så fotogent) kan jeg godt lide at starte dagen med havregrød med frugt og peanutbutter eller en portion skyr med bær. Når det bliver for ensformigt for mig med bær og agavesuip på skyr, tyr jeg til alternativer. Det er nu at denne crumble med bær og havregryn kommer ind i billedet. Fordi, den smager ganske enkelt hammer godt med yoghurt eller skyr til. Så derfor skal I ikke snydes for en dejlig crumble opskrift med skyr til.
Crumble med bær til morgenmad
Jeg laver en meget simpel opskrift på bærcrumble (der desuden kan holde sig 2-3 dage på køl) og spiser den med min skyr. Egentlig kan man både spise denne bærcrumble til morgenmad, snack og dessert. Så hvis man får gæster på besøg til en kaffe om eftermiddagen, kan man passende lige gemme en smule til morgenmaden næste dag. Denne kage med frossen frugt gør det virkelig simpelt til altid lige at bikse noget sødt og lækket sammen. Jeg elsker altså sådan en opskrift på nem kage! Er du ikke så meget til en bærcrumble kan du lave en æblemos med crumble.
Havregrynscrumble uden sukker
Opskriften på denne crumbledej er oprindeligt med müsli, men det kan du snildt erstatte med havregryn. Det gør det måske og en smule lettere, da det næsten altid er noget der gemmer sig i køkkenskuffen- eller skabet. Derudover er den sødet med dadler, og indeholder ingen smør.
Opskrift på morgenmadcrumble får du her:

Morgenmadscrumble med bær
Ingredienser
- 4 spsk bærcrumble
- 150 g skyr
- 1 dl friske bær (, fx blåbær )
Fremgangsmåde
- Find din yndlingsskål frem og kom skyr i.
- Top med bærcrumble og friske bær.
