Annonce

Solbæris med solbærkompot og mørk chokolade – cremet og fyldig!

hjemmelavet solbæris

Hvis man kender mig, så ved man at is er min yndlingsdessert. Jeg eeeelsker is, og jeg kan spise det året rundt i al slags vejr. Fornylig har jeg fået mig en ismaskine, og derfor er den seneste måned blevet brugt på at teste opskrifter, smage, konsistenser osv. Det har været en god måned!

En af de opskrifter, jeg har testet, er solbæris. Jeg er blevet meget tilfreds med min opskrift, og derfor lander den på bloggen i dag. Bær er genialt gode at bruge til is, hvis man vil ha’ et frisk sommerpust af en is. 

Generelt er bær i desserter, hvorfor mange af mine opskrifter på desserter også indeholder bær. Så har du bær i haven, er det da bare med at få dem brugt til noget sødt og lækkert! Hvis ikke is, så måske en frisk dessert. Jeg kan klart anbefale at bruge den til disse nøddekurve med is.

opskrift på solbær is

Inspiration til flere solbær-opskrifter: Hjemmelavet rødgrød med fløde

Opskrift på solbæris med chokolade

Vi har solbær i haven i sommerhuset, og derfor måtte jeg bare prøve mig frem med at lave hjemmelavet solbæris med mørk chokolade på toppen. Og nøj, hvor er det lækkert. 

Basen er en slags grundopskrift på vaniljeis, og derfra har jeg leget videre med smagen. Har du ikke lige solbær på hænderne, kan du derfor sagtens tilsætte en anden type bær. Du kan også vente og se – for der kommer snart mange flere opskrifter på is til min samling!

Det er ganske simpelt at lave solbæris, og du kan forberede både solbærkompot og vanilje-isbase i forvejen. Så kan du bare smide isen på ismaskinen, når det passer. 

Solbær is

Solbæris

Lækker cremet solbæris som er lavet på en base af fløde og sødmælk, som er vendt med solbærkompot som du også får opskriften på. Du kan også bruge marmelade, men der skal en del til.
4,84 fra 6 stemmer
Antal: 8 Personer
Forberedelse25 minutter
Tilberedelse45 minutter
Frysetid4 timer
I alt5 timer 10 minutter

Ingredienser

Solbærkompot

Vaniljeis

  • 1 stk vaniljestang*
  • 90 g sukker
  • 300 ml sødmælk
  • 250 ml fløde
  • 6 stk æggeblommer

Desuden

Fremgangsmåde

Solbærkompot

  • Rens solbær og kom dem i en gryde med sukker og vanilje. Der skal ikke tilsættes vand til gryden.
  • Lad det simre i 45 minutter til 1 time, på lavt blus, til du har en reduceret og meget mørk solbærkompot. Rør undervejs. Smag til med citronsaft og evt. mere sukker, hvis dine solbær er syrlige.
  • Hæld den på glas og lad den køle fuldstændig ned. Når den er afkølet vil den sætte sig fuldstændig.

Vaniljeis

  • Flæk vaniljetangen og skrab vaniljekornen fri. Bland med lidt af sukkeret, så du laver din egen vaniljesukker. Gem den tomme stang, der er stadig masser af god vanilje heri.
  • Kog sødmælk, fløde og den tomme vaniljestang op til lige under kogepunktet, som er lige under 100°C.
  • Pisk æggeblommerne med hjemmelavet vaniljesukker til en luftig æggesnaps.
  • Hæld forsigtigt den varme mælke-fløde-blanding i æggesnapsen under kraftig piskning. Dette er nu din ismasse.
  • Hæld ismassen tilbage i gryden og varm den op til ca. 82°C, ved lav varme – det må ikke brænde på. Rør allerhelst i det hele tiden. Køl ismassen helt ned i køleskabet, efter den har ramt de 82°C.
  • Tip! Du kan sagtens lave din ismasse dagen før, så du blot skal køre isen på maskine.
  • Når din ismassen er helt kold, er den klar til at blive kørt på ismaskinen. Når massen er kørt længe nok og du har en tyk softice tilsættes solbærkompotten lidt ad gangen – tilsæt i alt 5 spiseskeer og gem en spiseske til senere.
    OBS! Vælger du at bruge en solbærmarmelade, skal du bruge ca. 5-6 spiseskeer, svarende nærmere til et glas.
  • Fordel isen i en lille form, ca. 1-1,5 L – på toppen kommer du det sidste solbærkompot på og kører det rundt i overfladen. Drys med grofthakket mørk chokolade.
  • Kom isen på frys i minimum et par timer – gerne til næste dag.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Spørgsmål og svar til opskriften på solbæris

Kan man bruge solbærmarmelade hvis man ikke har tid til at lave solbærkompot?

Ja, det kan du sagtens. Brug din yndlings solbærmarmelade eller farmors hjemmelavede. Fordelen ved kompotten er dog at du selv kan justere mængden af syre og sødme, og du får langt flere bær i isen. 

Hvis mine solbær er syrlige, hvad gør jeg så?

Ingen ko på isen. Der skal blot tilsættes mere sukker end angivet i min opskrift. Smag ismassen til, når du har legeret den. Altså når fløden koges op og legeres ned i æggesnapsen, kan du smage til inden isen afkøles og skal køres på ismaskinen. 

Serveringforslag

Spis din is med solbær som den er eller servér fx som pandekager med is. Du kan også bruge solbæris som lag mellem to hjemmebagte cookies, så du får en frisk, hjemmelavet is-sandwich. 

Hjemmelavet solbæris lavet på ismaskine

Jeg laver denne solbæris på ismaskine, fordi det giver det bedste resultat. Mens isen bliver kold, bliver den nemlig rørt rundt, og det giver altså en vidunderlig cremet is. 

Det er desuden super nemt at køre isen på ismaskine, da den passer sig selv. Man skal bare lige kigge lidt til den en gang imellem. Det kan jeg i hvert fald ikke lade være med … Efter 40-45 minutter på ismaskinen, skal du desuden tilsætte solbærkompotten til massen. 

Prøv også: Den bedste hjemmelavet hasselnøddeis.

Solbæris med mørk chokolade opskrift

hjemmelavet solbær is med solbærkompot

Solbær is
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 979
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

6 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments