Shakshuka med chorizo

Shakshuka bagt i ovnen

Vi skal et par måneder tilbage, hvor jeg spiste denne nordafrikanske ret, shakshuka, til frokost i et dejligt selskab. Nemlig med min veninde Anna, som jeg indimellem laver opskrifter med, og deler med jer her på domænet.

Shakshuka er en velsmagende og lidt spicy ret, som oprindeligt stammer fra Tunesien og som spises meget i nordafrikanske lande. Den varme og krydret ret kan laves i mange varianter. Du kan fx også lave shakshuka med kikærter, men som “hovedregel” består den altid af et æg, det bliver lettere tilberedt/pocheres i en krydret tomatsauce.

Lyder det ikke som en frokost du kunne have lyst til at lave? Jeg laver den selv når jeg er lidt idéforladt, når det kommer til frokost, men også til aftensmad. Det tager ikke meget mere end 30 minutter at lave.

Nordafrikans ret med chorizo

Shakshuka

Shakshuka med chorizo bagt i ovnen. En lækker og velsmagende ret, der stammer fra nordafrika. Retten har varme krydderier og kan spises til morgen, frokost og aften.
4,80 fra 5 stemmer
Antal: 2 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

Topping

  • 50 g feta
  • ¼ bundt bredbladet persille

Serveringsforslag

  • 4 skiver groft brød

Fremgangsmåde

  • Løg, peberfrugt og chorizo hakkes i fine tern. 
  • Halvér cherrytomaterne.
  • Varm panden op, med lidt olivenolie. 
  • Rist røget paprika og spidskommen af på den varme pande under omrøring i et minuts tid til det begynder at dufte fantastisk.
  • Tilsæt løg og peberfrugt og sauter til løgene begynder at tage farve. 
  • Tilsæt hakkede tomater og vend med rundt et par minutter. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  • Tænd ovnen på 180°C, varmluft.
  • Find et fad frem og hæld blandingen heri – du kan også fortsætte med panden. Tryk de halvveret cherrytomater ned i tomatmassen.
  • Lav fire fordybninger og slå æggene ud i blandingen. 
  • Bag i ovnen på 180°C varmuft, i 10-15 minutter til æggene har sat sig. 
  • Top med frisk persille og smuldret feta. Nyd med et stykke brød til. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
Shakshuka med chorizo

Shakshuka med chorizo

Opskrift på shakshuka med chorizo

Æg i tomatsauce bagt i ovn siger du? Jep! Det bliver altså næsten ikke nemmere, end med ovn mad. Godt nok skal du lige svitse lidt grønt af på panden først, men derefter smider du hele herligheden i ovnen. Jeg elsker den slags mad, som kan passe sig selv så fint.

Æggene skal bages med og æggehviderne skal opnå en fast konsistens, hvor blommen gerne må være mere flydende. Ønsker du en mere grøn shakshuka, kan du evt. tilføre retten lidt spinat eller aubergine.

Det er ikke en nødvendighed at tilføje chorizo til retten, men det smager virkelig godt og tilføjer lidt ekstra umami. Chorizoen har en skøn smag, som virkelig kommer til sin ret her – bogstavelig talt.

Spis shakshuka til morgenmad, frokost eller aftensmad

Shakshuka er et skønt måltid. Du får en simpel og ikke så tung udgave af et måltid, som tilmed er super simpelt at lave! Retten er super mættende, nærende og fuld af smag! Du kan også prøve en grøn version som er uden kød.

Efter min mening er denne skønne ret helt ideel til det som et nemt aftensmåltid, men også til frokost eller morgenmad. Du kan med fordel servere et dejligt skive grydebrød til den varme shakshuka.

Prøv også huevos rancheros, hvis du er vild med metoden om at bage æg på denne her måde i en lækker tomatsauce.

Nordafrikans ret med chorizo
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4,80 from 5 votes (5 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments