Oksemørbrad bøffer med urter på panden

Oksemørbrad bøffer stegt på panden

Oksemørbrad er et vidunderligt stykke kød. Det er mørt og lækkert og kan nemt skæres ud til oksemørbradbøffer, så man hurtigt kan tilberede et lækkert stykke kød. Bøffer af oksemørbrad er også kendt som tournedos fra det franske køkken og kan serveres til nytår, en gæstemiddag eller bare på en fredag aften sammen med lækkert tilbehør. 

I den her opskrift viser jeg altså blot, hvordan man skærer en oksemørbrad ud til bøffer, og hvordan man steger lækre, møre bøffer på panden. Det er simpelt og smager fantastisk!

De bedste oksemørbrad bøffer på panden

Jeg bruger en hel oksemørbrad til bøffer af mørbrad, og tilberedning er super nem, især fordi det er en kort stegetid. Oksemørbraden skal først skæres ud til bøffer, og så skal bøfferne have 2-3 minutter på hver side på panden, så de bliver rosastegt. 

Jeg steger i både smør og olivenolie – en kombination, der giver endnu mere smag til kødet. Der ryger desuden nogle friske krydderurter på panden: Både rosmarin og timian passer rigtig godt til bøffer af oksemørbrad.

Opskrift på bøffer af oksemørbrad

Oksemørbrad kan bruges til mange ting, men det er fantastisk nemt at bruge oksemørbrad til steaks/bøffer. Man kan selvfølgelig også lave en helstegt oksemørbrad af kødet – så kræver det bare en længere stegetid og hviletid, end hvis du bruger din oksemørbrad til bøffer. 

Hvor tyk skal en mørbradbøf være?

I opskriften her skærer jeg mørbradbøfferne, så de har en tykkelse på 3-5 cm. I virkeligheden er det en smagssag, men jeg vil anbefale denne tykkelse. 

opskrift på oksemørbrad steaks

Okse mørbradbøffer på panden

Lækre okse mørbradbøffer stegt på panden i smør, olie og med friske urter. Her får du en meget nem opskrift!
4,80 fra 5 stemmer
Antal: 2 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

  • 400 g oksemørbrad
  • 50 g smør
  • 10 g olivenolie*
  • 4 kviste rosmarin
  • 2 kviste frisk timian

Noter

  • Tip! Servér gerne med skysaucen. Det smager dejligt! 

Fremgangsmåde

  • Skær mørbraden ud i mindre bøffer, ca. 3-5 cm tykkelse.
  • Lad panden blive rygende varm, tilsæt olie og smør. Lad det bruse op.
  • Tilsæt bøfferne samt urterne og steg i ca. 2-3 minutter på hver side.
  • Tag bøfferne af panden og lad dem hvile i ca. 8-10 minutter. Krydr med salt og peber.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Kan man skære en oksemørbrad ud til bøffer?

Ja, det er netop det, man gør i denne opskrift. Man køber altså en hel oksemørbrad, som så skæres i mindre bøffer på tværs af oksemørbraden. 

Kan man skære en oksemørbrad ud til bøffer?

Ja, det er netop det, man gør i denne opskrift. Man køber altså en hel oksemørbrad, som så skæres i mindre bøffer på tværs af oksemørbraden. 

Hvad er stegetiden for mørbradbøffer af oksekød?

Stegetiden er ca. 2-3 minutter på hver side – så får du møre bøffer. Herefter skal de hvile i 8-10 minutter – et meget vigtigt step, da saften fra bøfferne på den måde trækker fra midten og ud i hele bøffen.

Hvad skal temperaturen være?

Hvis du har et stegetermometer og gerne vil ramme den rigtige temperatur, så gå efter en temperatur på mellem 52-56 grader. På den måde bliver dine oksemørbradbøffer rosastegt. 

bøffer af oksemørbrad med tykkelse på 3-5 cm

Tilbehør til mørbradbøffer

Når du skal vælge tilbehør, så kommer vi altså ikke uden om at der skal sovs til oksemørbrad bøffer! Tournedos serveres klassisk med bearnaisesauce, men du kan også sagtens servere en rødvinssauce, pebersauce eller champignonsauce til. De fleste af de lidt tungere saucer passer altså rigtig godt til oksemørbradbøffer.

Der skal selvfølgelig også kartofler og grønt til sådan nogle lækre bøffer af oksemørbrad. Servér bagekartofler, hasselback kartofler, rosmarinkartofler – eller dine favoritkartofler! Jeg vil mene de fleste slags kartofler passer til oksemørbradbøffer. Og så bare lidt grønt til – det kunne være stegt squash eller andre gode salater

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4,80 from 5 votes (4 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments