Annonce

Stegt squash med rucola og pesto

stegte squash med Parmensan

Her kommer en skøn servering med stegt squash, rucola, grøn pesto og Parmesan. Stegt squash med rucola og pesto er en vidunderlig kombination, som er perfekt som tilbehør til aftensmaden eller med lidt groft brød til.

Stegt squash på panden

Det er utrolig nemt at lave denne servering med stegte squash. Du skal blot skære squashen i grove stykker og stege dem hårdt af på en meget varm pande i lidt olie. Det giver en skøn smag af grill, når de steges af på denne måde.

Flere opskrifter med squash: Prøv disse fine squashroser eller squash galette med parmesan og pinjekerner.

Stegt squash på panden

Opskrift på stegt squash med rucola og Parmesan

Efter du har stegt dine squash og de er afkølet, vendes de med en god grøn pesto – jeg bruger en basilikumspesto, og nogle gange en rucolapesto. Begge pestoer smager rigtig dejligt med squash! Derudover har jeg vendt de stegte squash med rucola og masser af citronsaft.

Lige inden servering rive jeg med Parmesan ost på toppen. Det både smager godt og giver lige serveringen det sidste element.

stegte squash med Parmensan

Stegt squash på panden

Stegt squash med rucola og pesto er en skøn servering med brød til eller som tilbehør til aftensmaden.
Ingen bedømmelser endnu
Antal: 2 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

  • 2 stk squash
  • 15 g olivenolie (1 spsk)
  • 35 g grøn pesto
  • 20 g rucola
  • 1 stk citron
  • salt og friskkværnet peber
  • 20 g Parmesan

Fremgangsmåde

  • Skær squashen over på midten og skær den herefter i mindre ukurante stykker. Steg dem hårdt af på en meget varm pande i olivenolie i ca. 2-3 minutter. Kom dem i en skål og lad dem køle af.
  • Vend squash sammen med pesto, rucola og saften fra citronen og smag til med salt og peber.
  • Riv parmesan på toppen.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
stegte squash med rucola
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments