Annonce

Okse carpaccio

hjemmelavet okse carpaccio med rucola og parmesan

I dag står i det italienske køkkens tegn. Vi skal nemlig lave en ægte italiensk forret – okse carpaccio. Man kan købe sig til carpaccio kød, men det er også super nemt at lave en god hjemmelavet carpaccio selv – så på med forklædet og frem med italienske gloser, så er der snart serveret beef carpaccio med rucola og parmesan. 

Men hvad er carpaccio overhovedet? Hvilket tilbehør serverer man til? Og hvad er den rette carpaccio dressing? Alt det svarer jeg på lige her. 

Hvad er carpaccio?

Ja, udover at være en af mine yndlings italienske forretter, hvad er carpaccio så? Oprindeligt var det netop tyndskåret oksekød serveret råt med oliveolie og parmesan. I dag kan det også henvise til andre typer tyndskåret kød eller fisk, som serveres råt. Men i den her opskrift er det altså en helt klassisk okse carpaccio.  

okse carpaccio opskrift

Okse carpaccio er den perfekte forret

Carpaccio er en fantastisk god forret. Du kan servere den til fødselsdag, for middagsgæster, som tapas eller som forret til nytår. 

Skal der hellere fisk eller andet på bordet til nytår, så kan du også finde meget mere inspiration til forretter til nytår her. 

Hvis du spørger mig, så er det i det italienske køkken, at man finder de bedste forretter med kød. Beef carpaccio er fænomenal, men ligeledes er fx vitello tonnato. Mens carpaccio er lavet på oksekød, er vitello tonnato med kalvekød og tun, og italienerne ved bare hvordan man får det bedste ud af kødet.  

Opskrift på hjemmelavet carpaccio med rucola og parmesan

Min opskrift på hjemmelavet carpaccio er super nem. Du skal sådan set bare købe dig en god oksemørbrad, skære den i tynde skiver og anrette den. Det er lettest at skære tynde skiver, hvis du lægger oksemørbraden i fryseren i et par timer. 

Jeg anretter de tynde skiver carpaccio med rucola og parmesan samt pinjekerner og et drizzle af olivenolie. Man behøver nemlig ingen carpaccio dressing andet end en god olivenolie og salt og peber. Velsmagen findes virkelig i de simple, gode ingredienser her. 

hjemmelavet okse carpaccio med rucola og parmesan

Okse carpaccio

Lækker carpaccio med rucola og Parmesan. Prøv den italienske forret og brug en glade eller olivenolie som dressing.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

  • 200 g oksemørbrad
  • salt og friskkværnet peber
  • 35 g pinjekerner
  • 50 g rucola
  • 20 g olivenolie*
  • 30 g parmesan

Fremgangsmåde

  • Frys oksemørbraden i et par timer. Skær den herefter meget fint med en kniv og kom derefter skiverne direkte på tallerkenen.
  • Krydr med salt og peber.
  • Rist pinjekernerne til de er gyldne på en tør pande.
  • Top okse carpaccioen med ristede pinjekerner, rucola, olivenolie samt flager af parmesan. Skær flager med en lille urtekniv eller skræller – det er nemmest.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Hvilket kød skal man bruge til carpaccio?

Det helt rigtigt carpaccio kød er rå oksemørbrad. Det er klart det lækreste frem for oksefilet eller kalvefilet. 

Tilbehør til carpaccio

Jeg serverer altid carpaccio med parmesanflager, rucola og en god økologisk olivenolie. Du kan også bruge en balsamico glace som dressing. Andet tilbehør behøver man sådan set ikke, men et godt stykke brød er heller aldrig en dårlig ide. Jeg topper desuden med ristede pinjekerner. 

carpaccio forret
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments