Annonce

Laksetatar med avocado

lækker tatar med laks og avocado

Her kommer en skøn og nem servering, som er den perfekte forret, fx til nytår eller til en gæstemiddag. Laksetatar med avocado er virkelig nemt at lave, og laksens farve sammen med avocadoens grønne farve, får serveringen til at se HELT vidunderlig ud. Synes du ikke? 

Hvis du står og mangler en festlig forret, kan jeg kun anbefale den her opskrift på laksetatar med fersk laks, avocado og krydderurter. Den er let, frisk og cremet. 

Hjemmelavet tatar med laks og avocado

Verdens bedste laksetatar skal selvfølgelig laves med fersk laks af god kvalitet. Køb derfor helst din laks hos en fiskehandler fremfor i supermarkedet. Hvis du kan finde en laksefilet, der er godkendt til rå konsumering, så kan du også springe første trin i opskriften over – nemlig hvor laksen skal frysen i minimum et døgn for at sikre, at den kan spises rå. 

Jeg laver den her tatar med laks med avocado for at få en virkelig cremet tatar. Det er en nem og lækker måde at gøre tataren cremet, hvor man ikke behøver blande laksen med fx mayonnaise. Og så passer avocado og laks jo så godt sammen – ikke kun i farverne, bestemt også i smagen! 

laksetatar med purløg

Opskrift på en nem laksetatar med fersk laks

Laksetatar med avocado kan laves på ingen tid! Når din laks er sikker at spise, skal den skæres i bidder og marineres i salt. Herefter vender man laksen sammen med citron, olivenolie og agurk og purløg, som begge skal snittes meget fint. Det er er oplagt at lave laksetatar med krydderurter, og jeg synes purløg egner sig rigtig godt. Du kan selvfølgelig også udskifte til klassikeren over dem alle, nemlig dild.  

Nu skal du bare skære avocadoen i tern og så anrette den på bunden af tallerkenen. Laksetataren kommer ovenpå og voila, så er der serveret. Det er så nem en opskrift! 

TIP! Du får et skarpt udtryk, hvis du anretter i en metaludstikker. 

lakse tatar

Laksetatar med avocado

Lækker laksetatar med avocado, fersk laks, purløg og agurk – en skøn forret til fx nytår. Rør alle ingredienser sammen og saml inden servering.
4,67 fra 3 stemmer
Antal: 2 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 200 g laksefilet (uden skind)
  • ½ tsk flagesalt*
  • 0,5 stk agurk
  • 0,5 bundt purløg
  • 0,5 stk citron
  • 15 g olivenolie* (1 spsk)
  • 1 stk avocado

Køkkenudstyr

  • Rund metaludstikker, 6 cm i diameter

Fremgangsmåde

  • Frys laksen i minimum 24 timer. Medmindre man har sikret sig, at den er godkendt til rå konsumering (spørg din fiskehandler). Når den er tøet op, fjernes skindet og den skæres i mindre chunks – og vendes med salt. Lad den marinere i ca. 30 minutter.
  • Skær agurk meget fint og snit purløget meget fint. Vend det sammen med laks, citron og olivenolie.
  • Skær avocado i mindre tern.
  • Anret avocado avokado i bunden af en tallerken og top med laksetataren. Brug gerne en metaludstikker, så du får et skarpt udtryk.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Servér laksetatar til forret nytårsaften eller gæstemiddag

Den her tatar med laks egner sig perfekt til forret. Om så du vil servere verdens bedste laksetatar med fersk laks til nytår eller bare for nogle gode venner en hel almindelig dag, så kan jeg love for at det bliver godt. Du kan evt. servere med en god grøn salat eller ristet brød til, fx surdejsbrød eller rugbrødsstænger. 

Er du glad for laks? Så finder du mange flere forretter med laks på min blog. 

laksetatar med avocado og agurk
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments