hummus salat med topping

lækker hummus salat

Hummussalat eller hummusfad – Jeg synes begge beskriver denne opskrift lige godt. Denne snack eller anretning til mezze er vidunderlig! Den er nemlig nem, og du kan vælge om du vil lave helt hjemmelavet hummus, eller om du vil smide den sammen på under 5 minutter og bruge en købt. Jeg elsker mad som kan deles og som kan spises med fingrene. Denne opskrift er både billig, vegetarisk og super lækker.

Hummus salat med topping

Denne hummus salat adskiller sig fra hummus ved at være proppet med den bedste og smagfulde topping. Vi skal have noget sprødt og rødt nemlig tomaterne, noget grønt og groft, her anvendes persille, noget til stærkt, her bruges frisk rødløg, noget væskende og grønt, det er agurkestykkerne og noget ekstra fedme og smag fra oliven og olivenolie.

Denne toppede hummus er bare skøn, for med hvert dyppede brød får du lidt af alt topping! Jeg bruger pitabrød eller fladbrød til min hummus salat, for det er jo oplagt til denne mellemøstlige anretning med hummus.

Opskrift på lækker salat med hummus

Denne opskrift er simpelthen noget af det nemmeste, men samtidig også noget af det smukkeste. Her bliver sanserne mættet sammen med maven. Hvis du bruger en købt hummus skal du kun finde kniv og skærebræt frem til at skære topping. Du kan hurtig læse dig frem til hvordan du skal gøre, men ellers vil jeg anbefale at du kigger på den lille video nedenunder.

Lav den som en forret til dine gæster eller som en vidunderlig eftermiddagssnack før aftensmad!

tilbehør til hummus salat

Hummus salat

Cremet hummus salat med grøntsagstopping, som er lækker at dyppe pitabrød eller andet brød i – en nem, hurtig og lækker salat med hummus.
5 fra 2 stemmer
Antal: 2 Personer
Forberedelse15 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

  • 1 portion hummus (el. 6-8 spiseskeer)
  • ½ stk agurk (finthakket)
  • 10 stk cherrytomater (skåret i kvarte)
  • ½ stk rødløg (finthakket)
  • 50 g sorte oliven uden sten (finthakket)
  • 1 håndfuld persille (grofthakket)
  • 40 g olivenolie*
  • salt og friskkværnet peber

Servering

  • 2 stk pitabrød (groft brød, tortilla eller lignende)

Fremgangsmåde

  • Smør hummusen ud på en tallerken og top med agurk, cherrytomater, rødløg, oliven, persille og dryp med en god olivenolie på toppen. Krydr med salt og peber.
  • Server hummussalaten med pitabrød, groft brød eller andet til.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Tilbehør til hummus salat

Denne hummus salat serveres bedst med noget brød, det kunne hjemmebagte pitabrød, som på billederne. Eller måske har du lyst til at servere det med naanbrød på panden eller måske hjemmelavet tortillas. Det skal blot være noget brød som nemt kan brydes unden at krumme for meget. Hvis du vil have mere sprødt til den cremet og bløde hummus, kan du jo også vælge at riste brødet før.

tilbehør til hummus salat
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1012
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments