Fetacreme / fetadip

hjemmelavet fetacreme

Jeg er stor fan af fetaost. Det har en skøn smag, og så er det perfekt at lave denne fetacreme med. Fetacreme kan bruges som dip eller dressing, og jeg laver den ved at blende den skønne salte ost sammen med græsk yoghurt, hvidløg, lidt olivenolie og saltede citroner. Har du ikke sidstnævnte, kan det udelades, da saltede citroner kræver lidt tålmodighed at fremtrylle. 

Sådan en lækker fetacreme er god til enten rosmarinkartofler eller ovnkartofler med krydderier, squash frikadeller, falafler eller i hjemmebagte pitabrød. Sådanne græsk inspirerede måltider kan altså bare noget!

fetadip : fetacreme opskrift

Fetacreme

Opskrift på lækker fetacreme / fetadip lavet med fetaost, græsk yoghurt, citron og hvidløg. Dippen er god som en del af andet tilbehør til aftensmaden.
4,78 fra 9 stemmer
Antal: 4 Personer
Tilberedelse5 minutter
I alt5 minutter

Ingredienser

Køkkenudstyr

Fremgangsmåde

  • Kom feta, græsk yoghurt, olivenolie og et fed presset hvidløg i en foodprocesser.
  • Tilsæt saltet citron hvis du har, ellers kan du bruge skal og saften fra 0,5 citron.
  • Blend alle ingredienser sammen til en en cremet konsistens. Smag til med salt og friskkværnet peber.   
  • Hak persille groft og vend i dippen, hvis du lyster.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Verdens bedste fetacreme som tilbehør

Det er især i det græske og mellemøstlige køkken, at man bruger fetaost, og derfor passer denne fetadip også skønt med mange græske og mellemøstligt inspirerede retter. Jeg er fx vild med disse falafel vafler, hvor sådan en klat fetacreme ville være en skøn tilføjelse. Cremen går også godt sammen med aubergine, enten stegt på panden eller bagt i ovnen. 

Fetacreme er også genialt, hvis du savner noget at dyppe grøntsagsstænger i som snack eller mellemmåltid eller som en del af et tapasbord. 

Prøv også: Grønkål med fetadressing og hakkede mandler.

opskrift på fetacreme

Fetacreme som tilbehør

Ingredienser til fetacreme / fetadip

Fetacreme er en dejlig enkel opskrift med kun 5 ingredienser, som du med muligvis allerede har i køkkenet:

  • Feta: Feta er selvfølgelig hovedingrediensen. Vælg derfor en god kvalitet af feta, gerne en i blok, som ikke allerede er skåret i tern. 
  • Græsk yoghurt: Græsk yoghurt giver dippen en bedre konsistens og gør den mere cremet. Brug gerne en græsk yoghurt med mere end 2% fedt. 
  • Citron: Saltet eller lidt saft og skal. Sørg for at smage til, før du tilføjer for meget. 
  • Olivenolie: Da olivenolien her godt kan smages, gør det en forskel hvilken du vælger. Brug derfor gerne en olivenolie, der er lidt bedre kvalitet end den, du steger i. 
  • Krydderurter: Brug fx persille, mynte eller koriander – de er alle lækre. Er du til mynte, får du også her opskriften på min myntedip.

Når du har blendet cremen og valgt dine krydderurter, så er det ellers bare med at få serveret din fetadip til en skøn græsk eller mellemøstlig ret!  

Sådan laver du en lækker fetadip

Fetadip er utrolig simpelt at lave. Du kan enten blande alle ingredienserne sammen og mase fetaen med en gaffel, eller du kan bruge en stavblender. Alle ingredienserne kan også kommes i en foodprocessor, så får du et fint og glat resultat. Det er dog cirka lige så let at stavblende. 

Du kan eventuelt lave dippen med persille, som skal vendes i efter at de øvrige ingredienser er blandet sammen. Husk også at smage til med salt og peber. Det er dog ikke sikkert at der skal mere salt i, da fetaen i forvejen er ret salt. Pas især på hvis du bruger saltet citron. 

Hvis du er vild med smagen af feta, så må du altså prøve denne fetasauce!

Opskrift på fetacreme med græsk yoghurt med hvidløg og citron

I min opskrift på fetacreme skal der både hvidløg og saltet citron i. Hvidløg giver et dejligt skarpt pust, og du kan sagtens komme mere end et fed i, hvis du gerne vil have, at cremen er lidt stærk af hvidløg. Saltet citron tilføjer både salt og en lidt anderledes syrlighed. Hvis du ikke har dem, kan du sagtens erstatte med citronsaft og lidt citronskal. 

Sådan laver du en lækker fetadip

hjemmelavet fetacreme med hvidløg

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 999
4,78 from 9 votes (9 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments