Annonce

Saltede citroner

saltede citroner

Har du først smagt saltede citroner, så er der ingen vej tilbage! Det smager nemlig virkelig så godt! Og så er det super nemt at lave, så når du først kommer i gang er det svært at stoppe. Jeg er endnu ikke stødt på et sted, hvor man kan købe dem, så derfor siger det også lidt sig selv, at man bare må springe ud i det og prøve at lave dem selv. Jeg synes heldigvis det er sjovt og egentlig også ret simpelt, når man lige kommer i gang. 

opskrift saltede citroner

Saltede citroner

4,77 fra 13 stemmer
Antal: 1 Glas
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

Saltede citroner

Køkkenudstyr

  • 1 patentglas 500 ml

Noter

De saltede citroner bliver bedre med tiden og udvikler kun mere smag. Du vil opleve en stor forskel på smagen fra de saltede citroner der kan spises efter 1,5 – 2 måneder, sammenlignet med nogle der har stået 6 – 9 mdr.

Fremgangsmåde

  • Skyl citronerne grundigt og tør dem af. Skær enderne af citroner og halvér dem, eller skær dem i fire både. Jeg har halveret mine.
  • Find en stor skål frem. Kom de halveret citroner i skålen og tilsæt salt. Brug (rene!!!) hænder til at vende og gnide saltet godt ind i citronerne.
  • I et skoldet patentglas kommer du en spsk salt i bunden af glasset. Fyld halvdelen af citronerne i glasset og giv dem et godt tryk, så de frigiver væsken i glasset.
  • Du skal stå tilbage med et glas der er fyldt ca. 3/4 del op med citroner, og det er vigtigt at citronerne er dækket af saft. Dæk evt. med ekstra citronsaft, hvis det er nødvendigt.
  • OBS! Hvis du oplever at nogle citroner stikker op, så drys et godt lag salt på.
  • Luk låget og opbevar citronerne et mørkt og køligt sted i 1-2 måneder. Kig gerne til dem i ny og næ for at tjekke om citronerne stadig er dækket – hvis ikke, kan du prøve at vende glasset, så saltet fordeles.
  • Efterfølgende opbevares de i køleskabet, og du kan tage af dem når du lyster.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Marokkanske citroner er en skøn smagsgiver!

Har du været i Marokko, så har du jo nok stiftet bekendtskab med de gule herligheder. Saltede citroner er noget man bruger utrolig meget i det marokkanske køkken, da det kan give smag til alt. De kan bruges i gryderetter, supper, salater – ja nærmest alt, der har brug for salt. Så der er masser af muligheder for anvendelse. 

Udover de selvfølgelig er smukke, så bidrager de med en dejlig syrlig og salt smag, så de kan betragtes som et krydderi. De er meget aromatiske! Når du bruger saltede citroner i madlavningen, så husk dog at skære ned på den øvrige mængde af salt.

Saltcitroner

opskrift saltede citroner

Derfor skal du salte dine citroner

Der er tre rigtig gode grunde til, at du skal salte dine citroner. For det første giver det en længere holdbarhed til citronerne, så du slipper for madspild. For det andet er det en anderledes ingrediens, der både kan imponere og inspirere. Og for det tredje er det en fantastisk velsmagende ingrediens, som kan pifte enhver kedelig ret op eller tage en ret til et helt nyt niveau.

Opskrift på saltede citroner

Salt, citroner og et patentglas. Det er faktisk alt du skal bruge. Og ja, så en masse tålmodighed. Det tager nemlig 1-1,5 måned at lave saltsyltede citroner. Så jo før du kommer i gang, jo bedre.. 

Hvad kan de saltede citroner bruges til?

Saltede citroner bruges til at krydre og give smag til en ret. Det passer til alt fra fjerkræ til fisk, men også i salater. Og så er det helt genialt i simreretter! Prøv fx at hakke 1 teske saltede citroner og tilføje til risotto eller bygotto. Det giver virkelig et godt pift til retten! 

Derudover smager det fantastisk i dips og dressinger! Prøv bare at komme lidt i en fetadip.

Hvad hvis der dannes mug på de saltsyltede citroner? 

Når man sylter, er det enormt vigtigt at undgå at få bakterier og mug ned i glasset. Derfor er det også vigtigt i processen at have rene hænder og at skolde patentglasset før brug. 

Heldigvis gør saltindholdet og fravær af ilt det rigtig svært for mug at vokse. Derfor kan et uåbnet glas med syltede citroner sagtens holde sig i 1 års tid, men hvis du først har åbnet glasset og lukket luft ind, er der risiko for, at det bliver dårligt. Når du tager citronerne ud af glasset, er det derfor rigtig vigtigt at bruge rene redskaber, gerne i træ. Og luk glasset med det samme, så du undgår at der dannes mug. Så snart der kommer mug på, bliver du nødt til at smide citronerne ud. 

Mens citronerne syltes, er det også rigtig vigtigt, at de er helt dækkede af saft og salt. Så kan du være næsten sikker på, at de ikke mugner i et uåbnet glas. 

saltede citroner madlavning
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments