Butter chicken

Butter chicken

Jeg har glædet mig til at dele denne butter chicken opskrift med jer! Jeg er nemlig helt vild med indiske mad, og de mange smagsnuancer, som man kan opnå i en indisk curry. Den indiske butter chicken er muligvis på en delt førsteplads med chicken tikka masala – det er begge to nemme retter. Men jeg kan love dig for, at det indiske køkken også har meget mere at byde på.  

Retten er en af mine yndlings indiske retter med kylling og er perfekt til kolde vinterdage, hvor man gerne vil noget lækkert at varme sig på. Så den er ekstra oplagt disse dage. Som tilbehør spiser jeg gerne ris eller naanbrød og pynter retten af med friske koriander. Det smager nemlig så vidunderligt. 

Butter chicken har sit navn efter den lækre cremethed, som man opnår i saucen ved at putte smør i. Og så er den yoghurtmarineret kylling virkelig god, hvor det krydderiet Garam Masala spiller en rolle sammen med spidskommen, ingefær og lidt chili. Sådan en god krydderisammensætning, hvor der er knald på smagen og du får snerten af det stærke. 

Indisk butter chicken opskrift

Butter chicken

Her får du den bedste Butter Chicken opskrift. En skøn indisk ret, med lækre krydderier i en yoghurtmarinade.
4,75 fra 8 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse1 day 10 minutter
Tilberedelse35 minutter
I alt1 day 45 minutter

Ingredienser

Marinade

Sauce

  • 1 stk løg
  • 3 fed hvidløg
  • 50 g smør
  • 45 g olivenolie*
  • 1 dåser hakkede tomater
  • 100 ml fløde
  • 10 g rørsukker*
  • salt og friskkværnet peber
  • 0,5 stk citron

Pynt

Tilbehør

  • 4 stk fladbrød
  • 400 g ris

Fremgangsmåde

Marinade

  • Skær kyllingen i tern på 2 x 2 cm.
  • Kom yoghurt, graham masala, friskrevet ingefær, spidskommen og chilipulver i en pose.
  • Kom kyllingen i posen og masser det grundigt sammen. Lad det som minimum trække i 2 timer. Gerne natten over – det gør kylling dejlig mør.

Sauce

  • Hak løg i tern og pres hvidløgene.
  • Varm smør og olie i en sauterpande og sautér løg og hvidløg til de bliver gyldne og blanke. Tilsæt din marinerede kylling, sammen med hakkede tomtaer, fløde og rørsukker.
  • Lad kyllingen simre ved lav varme i 20-25 minutter, til kyllingen er mør.
  • Smag til med salt, peber og citronsaft.
  • Server med kogte ris og top retten med koriander og evt. cashewnødder.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

En autentisk indisk ret med kylling 

Indisk butter chicken, også kendt som Murgh Makhani, er klart en af de mest berømte retter fra det indiske køkken. Det er en populær og skøn curry som består af kylling der har marineret natten over i yoghurt, ofte tilsat med en krydderiblanding af garam masala, ingefær, koriander og hvidløg. Super nemt at forberede! 

Jeg deler nedenfor min bedste opskrift på butter chicken, som du kan spise med enten naanbrød eller ris – det er nemlig den mest autentiske måde at serverer retten. Du kan købe naanbrød, men også lave dem nemt selv. 

Hvis du smager denne butter chicken og får blod på tanden efter at prøve mere, så kan jeg kun anbefale dig at afprøve flere opskrifter på indiske retter. Der er så meget lækkert at gå i gang med, og så er det mad med knald på smagen. Du kan fx se nærmere på min opskrift på indisk dahl. Den smager så dejligt, og er ligesom denne butter chicken perfekt på lidt koldere dage.

Butter chicken opskrift

Nem opskrift på butter chicken

Er du ikke så velbevandret i det indiske køkken, vil jeg til gengæld virkelig anbefale butter chicken som et godt sted at starte. I Indien sætter man nemlig stor pris på meget, meget stærke retter, men denne opskrift på butter chicken passer godt til vores lidt mere sarte, danske smagsløg. Smøret og fløden gør den nemlig dejlig mild. 

Den bedste marinade til hjemmelavet butter chicken

Marinaden er hurtig og nem at lave! Marinaden som kyllingen skal ligge i består af yoghurt, frisk ingefær, spidskommen, chili og garam masala. Det er sidstnævnte krydderi, der er det allervigtigste, og som faktisk har en vigtig plads i det indiske køkken. 

Ideen med marinaden er, at smagen virkelig skal kunne trække ind i kyllingen. Derfor skal kyllingen også stå og trække i mindst et par timer, men faktisk gerne og allerhelst natten over. Det giver det bedste resultat.

Hvad er garam masala? 

Garam masala er en krydderiblanding bestående af en hel del krydderier, men de primære smagsgivere er paprika, kardemomme, kanel, nelliker og sort peber. Inden du laver marinaden, så prøv lige og duft til blandingen og læg mærke til de fantastiske nuancer!

Eftersom kyllingen skal trække natten over, er dette ikke en ret man laver på en halv time en travl hverdag, selvom den er nem. Tilgengæld kan du forberede retten og dermed have en let aftensmad næste dag. 

Men nogle gange – og på trods af tidspres – craver jeg simpelthen butter chicken. Så køber jeg den færdiglavede fra Meyers, som vel og mærke ikke er lige så god som den hjemmelavede, men som er et perfekt kompromis. Jeg håber du har lyst til at prøve min butter chicken opskrift! 

Hjemmelavet Butter chicken

Tilbehør til hjemmelavet butter chicken

Butter chicken kan serveres til mange ting. Det oplagte valg er selvfølgelig ris og/eller naan brød. Disse hjemmelavede fladbrød, er dog også rigtig gode og minder en del om naan-brød og kan derfor bruges uden problem. Dertil vil jeg anbefale en lækker myntedip, som har en skøn smag af mynte og hvidløg. 

Jeg er desuden en af de slags personer, som elsker frisk koriander – og det er også en vigtig krydderurt i det indiske køkken. Så jeg putter gerne en håndfuld koriander oven på min butter chicken – men det er selvfølgelig en smagssag. Et alternativ er cashewnødder, som også bruges meget i indiske retter. Der er så mange gode serveringsforslag til den indiske ret med kylling.

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1028
4,75 from 8 votes (7 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments