Bagte porrer med sennepsvinaigrette og parmesanflager
Den her opskrift må du altså bare prøve! Jeg syntes selv, at der manglede nogle flere gode opskrifter på tilbehør til aftensmaden, og gerne de grøntsags bestemte af slagsen. Og nu hvor de skønne porrer er i sæson er det oplagt at lave en ny opskrift, som disse ovnbagte porrer i fad med sennepsvinaigrette og parmesanost. Porrer kan nemlig mere end assisterer kartofler i en kartoffel porre suppe, selvom den suppe selvfølgelig også er ekstremt lækker!
Porrer er en skøn løgplante, som giver en super smag til mange retter, men som du skal til at se, kan de også stå alene med en lækker vinaigrette.
Bagte porrer er perfekt tilbehør til aftensmaden
Da denne opskrift er så ligetil er det en perfekt side til aftensmaden. De bagte porrer skal jo kun en tur i ovnen og mens de klarer sig selv derinde har du tid til at lave hovedretten. De passer til det meste, om det er en steg eller fiskeretter der skal på bordet. Fx bagt fisk er de bagte porre fremrangende at servere til. Eller klassiske svinekoteletter.
Derudover ville jeg også snildt kunne finde på, at servere dem som en del af et grønt bord fyldt med andre skønne grøntsagsretter, som fx en perlebygssalat med tomat og basilikum som ses på billedet nedenfor.
Opskrift på porrer i fad med ost
Porrer er rettens hovedingrediens, og dens skønne smag bliver fremhævet med de rette ingredienser. I denne opskrift står porrerne sammen med nogle skønne ingredienser der blandes til en lækker vinaigrette der passer perfekt til de bagte porrer.
Efter herligheden har været en tur i ovnen kommes osten over. Du kan rive den eller snitte flager ligesom jeg har gjort. Det smager jo ens, men udtrykket er forskelligt. Parmesanosten er det lette øverste element som er det sidste trin inden du kan servere dit fad med ovnbagte porrer.
Få opskriften på bagte porrer her:
Bagte porrer med sennepsvinaigrette
Ingredienser
- 8 stk porrer
- 45 g grovkornet sennep
- 30 g akaciehonning
- 15 ml eddike
- 90 g olivenolie*
- 50 g Parmesan
- salt og friskkværnet peber
Køkkenudstyr
Fremgangsmåde
- Skær toppen af porrerne og tag det yderste lag og rens dem for mulig jord.
- Kom dem i et fad og bag, pensl med lidt olivenolie og bag dem i ovnen ved 180° varmluft, i ca. 10-15 minutter, eller indtil de er møre.
- Skær dem over på langs og tag det yderste lag af, da dette kan være trægt.
- Vend grovkornetsennep, honning, eddike og olien sammen og smag til med salt og peber.
- Kom vinaigretten over porrerne og riv parmesan ud over, som du synes.
Ovnbagte porrer med sennepsvinaigrette
Eftersom, at denne opskrift er tiltænkt som tilbehør til aftensmad skal tilberedningen selvfølgelig være nem – og det er den helt afgjort. Mens ovnen varmes op, renses porrer, hvorefter de lægges i et ildfast fad og pensles med olie. Nu skal porrer i ovnen, hvor de bliver bløde og let gyldne. I tiden hvor porrerne er i ovnen, kan du passende lave sennepsvinaigrette. Vend såmænd bare honning, olie, eddike og sennep sammen, så har du en skøn vinaigrette.
Når du tager porrerne ud er de næsten klar til servering, de mangler kun lige at blivet skåret på langs, hvorefter du kan hælde sennepsvinaigrette over.
Er du glad for en god sennepsdressinger til dine grøntsager, vil du med garanti være vild med min opskrift på sød kartoffelsalat, der også er en skøn skøn grøn servering. Den servere jeg med en dejlig sennepsdressing.
Læs også: Kyllingetærte med porre, der er perfekt til frokost eller aftensmad.