Avocadosalat med agurk, rødløg og rød peber

avocadosalat

Denne salat kom på bordet sammen med min ceviche med torsk, da jeg serverede den opskrift. Salaten blev virkelig lækker, og derfor synes jeg også, at I skal have opskriften på den alene. Den kan fint spises alene som et let måltid til frokost eller den kan serveres til andre retter, fx fra det asiatiske køkken.

Man kan også tilføje flere grøntsager for at give salaten mere tyngde, eller du kan servere et stykke kød eller fisk til, fx lynstegt tun

avocadosalat med koriander

Avocadosalat

Her er en skøn og nem opskrift på avocadosalat med modne avocadoer, agurk, lime, koriander og chili.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

  • 4 stk avocadoer
  • 2 stk agurker
  • 0,5 stk rød chili
  • 1 stk rødløg
  • 2 stk røde peberfrugter
  • 1 bundt friske koriander
  • 1 stk lime
  • 2 spsk olivenolie*
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Skær avokado og agurk i mindre chunks.
  • Snit chili, rødløg og peberfrugter fint. Hak ligeledes koriander fint.
  • Vendt det hele sammen med limesaft og olivenolie. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  • Anret i en skål og top med koriander.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Ingredienser til simpel avocadosalat

Tilbage til denne simple opskrift på avocadosalat, som består af 5 ingredienser: 

  • Avocado: I det asiatiske og mexicanske køkken er avocado helt essentiel. Den tilføjer en skøn smag og masser af cremethed til salaten. 
  • Agurk: Agurk er dejlig i enhver sommerlig salat – og går så godt sammen med avocado. 
  • Chili: Jeg finthakker frisk rød chili og vender i salaten. Det tilføjer et dejligt zing uden at det bliver for stærkt. Hvis du vil have en stærkere salat, kan du bruge jalapeno eller habanero. 
  • Rødløg: Rødløg hakkes eller tilføjes i ringe og giver en dejlig kontrastfyldt smag til avocado og agurk. 
  • Peberfrugt: Især hvis du ikke er til alt for spicy mad, så er rød peberfrugt genialt. Der er nemlig en god sødme og et godt knas at finde i peberfrugt. 

Det er altså nogle helt almindelige grøntsager, der udgør denne virkelig skønne salat. Måske har du allerede alle ingredienserne i køleskabet.   

avocadosalat med koriander

ingredienser til avocadosalat

Lækker avocadosalat med agurk

Avocado og agurk går fantastisk sammen. De er modsætninger, der mødes – avocadoen er fed og cremet, agurken er sprød og saftig. Derfor er det altså ikke en helt dårlig ide at smække de to grønne ingredienser sammen i en salat. 

Avocado og agurk er hver for sig også nogle dejlige ingredienser, som jeg bruger meget i mit køkken. Du finder derfor en masse opskrifter med agurk og opskrifter med avocado på min blog, som jeg håber kan inspirere til lidt mere end agurkesalat og avocadomadder. 

Dressing til avocadosalat

Ingen salat uden dressing! Til denne opskrift har jeg valgt en helt simpel dressing – nemlig bare en blanding af olie og lime. Altså lidt et mexicansk eller asiatisk take på en olie-eddike-dressing, hvor limesaft fungerer som det syrlige element. 

Alternativt kan du servere en gomadressing eller en ingefær-lime-dressing til. Skal salaten serveres til asiatisk mad er et skvæt soja også en god ide. 

avocadosalat med agurk

Følg gerne med på i nyhedsbrev, på Facebook og Instagram

Følg endelig også med på mine sociale medier, fx på min Facebook-side og/eller min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler en masse madbilleder med inspiration til nem hverdagsmad. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev, hvor jeg hver lørdag sender en madplan ud. 

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 998
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments