Tomatgalette med ricotta og pesto

En sprød tomatgalette lavet med en simpel færdigkøbt tærtebund, som smøres med en lækker ricottacreme og pesto er en hurtig og nem løsning til aftensmaden. Galetten består af et mix forskellige solmodne tomater, hvor du kan bruge dem du foretrækker eller allerede har i køkkenet.

Her får du mit bud på en skøn fransk galette, som faktisk er det galette er: En slags tærte bagt uden tærteform. I dag deler jeg denne vegetariske tomatgalette, der smager så englene synger. Den er blevet en favoritopskrift hos mig, fordi den er så nem og hurtig. Og fordi den smager helt vildt godt, naturligvis.

opskrift på galette med tomat

Tomatgalette med ricotta og pesto

Nem og hurtig tomatgalette med ricotta og pesto

Opskriften udspringer faktisk af min tanke på at lave en tomattærte, men det kom jeg alligevel fra. Jeg havde ikke nogle æg liggende, så opskriften på tomatgaletten gav lidt sig selv. Der er nemlig ingen æg i. I stedet for er bunden smurt med en ricottacreme som er lavet med ricotta, olivenolie, masser af frisk oregano og timian og selvfølgelig salt og peber. Ricottacremen smører jeg først på bunden, dernæst kommer jeg et mix friske tomater på, skåret i skiver, og så folder jeg kanten op om tomaterne.

På toppen kommer jeg lidt basilikumspesto, men du kan bruge den pesto du foretrækker. Og så drysser jeg ellers en lille håndfuld hakkede pistacie, oregano og olivenolie ovenpå inden galetten kommer i ovnen og bages i 30-35 minutter.

Når tomatgaletten kommer ud kommer jeg endnu et par spiseskeer pesto på. Så i denne servering får du altså en kombination af bagt pesto og frisk pesto. Godt smager det! Spis galetten til aftensmad eller til frokost. Der er nok til 4 personer med en salat som tilbehør.

Opskriften på galette med tomat får du her:

Tomatgalette med ricottacreme

Tomatgalette

Nem opskrift på tomatgalette. Sprød og lækker galette med et mix af friske solmodne tomater.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse25 minutter
I alt35 minutter

Ingredienser

Tomatgalette

  • 1 stk færdigkøbt tærtedej
  • 8 stk tomater
  • 200 g ricotta
  • 15 g olivenolie* (1 spsk)
  • 3 kviste frisk oregano
  • 2 kviste frisk timian
  • salt og friskkværnet peber
  • 40 g basilikumspesto
  • 30 g pistacienødder*

Desuden

  • 15 g olivenolie* (1 spsk)
  • 40 g basilikumspesto
  • ¼ bundt basilikum

Køkkenudstyr

Noter

TIP: Du kan også lave din egen hjemmelavede tærtedej.
 

Fremgangsmåde

  • Tænd for ovnen på 180° varmluft.
  • Rul tærtedejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Skær tomater i skiver.
  • Rør ricotta sammen med, olivenolie, finthakket oregano, finthakket timian, salt og friskkværnet peber i en lille skål.
  • Smør ricottacremen ud på bunden (men ikke helt ud til kanten) og læg tomatskiver oven på cremen.
  • Fold kanterne ind over tærten, og drys med lidt ekstra frisk oregano. Top med grofthakket pistacienødder. Fordel også 2 spsk basilikumspesto rundt på hele galetten.
  • Pensl kanten med olivenolie eller vand.
  • Bag tærten i en i ca. 30-35 minutter, til den er gylden.
  • Kom endnu et par spiseskeer pesto på når den er færdig og top med friske basilikumsblade.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Tips til opskriften på sprød galette med tomat og basilikum

  • Du kan bruge præcis den pesto du foretrækker i opskriften, og tilpasse galetten de forskellige sæsoner. Prøv fx en ramsløgspesto til foråret, når ramsløg er i sæson. En rød pesto med tomat og peberfrugt vil også komplimentere tomatgaletten rigtig godt.
  • Kan serveres lun eller kold. Så den er også oplagt til frokost, i fx madpakken hvis du har nogle rester til overs.
  • Alle tomater kan bruges.
  • Lav dobbelt portion når du er igang. Frys galetten ned, hvis du vil have (ekstra) nem aftensmad en dag.

Læs også: Squash galette med parmesan og pinjekerner eller Galette med spinat, gedeost og pesto.

Tomatgalette med ricotta
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1008
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments