Sunde snickersmuffins med dadelglasur og peanuts

Hvis du elsker snickers, men gerne vil have en sundere version, så er disse sunde snickersmuffins nok lige noget for dig og dine smagsløg. De er fyldt med naturlige ingredienser som dadler, peanutbutter og kakao, der giver en skøn, sød smag uden raffineret sukker. Samtidig er de nemme at lave og perfekte til en hurtig snack, dessert eller en lækker treat til kaffen. Det bruger jeg dem ihvertfald til, ligesom jeg gør med min opskrift på sunde snickers.

Sunde snickersmuffins
Ingredienser
Snickersmuffins
- 140 g peanutbutter*
- 100 g dadler fra papæske (uden sten)
- 3 stk æg
- 0,5 dl mælk (eller vand)
- 1 tsk bagepulver*
- 1 nip flagesalt
- 100 g mørk chokolade (hakket)
Dadelglasur
- 100 g dadler fra papæske (uden sten)
- 1 spsk kakaopulver* (med top)
- 1 spsk kokosolie*
- ½ dl vand
- 1 nip flagesalt
Desuden
- 40 g saltede peanuts* (finthakket)
Køkkenudstyr
Noter
Fremgangsmåde
Snickersmuffins
- Forvarm ovnen på 180 grader, varmluft.
- Kom alle ingredienser til muffins i en blender eller foodprocessor. Blend til massen er flydende og der ikke er nogle klumper. Vend hakket chokolade i dejen.
- Fordel dejen i 6 store smurte muffinsforme eller 8 små. Bag i 25 minutter, til du kan stikke en gaffel eller kødnål i, og der ikke hænger dej ved. Lad dem køle af.
Dadelglasur
- Alle ingredienserne til glasuren blendes sammen og du kan smage til med mere salt eller kakaopulver. Du kan tilsætte lidt ekstra vand hvis den er for tyk.
- Smør på de afkølede muffins og top med finthakkede peanuts inden servering.
Nem og hurtig opskrift på muffins med snickerssmag
Leder du efter en nem, hurtig og sund opskrift på muffins med snickerssmag? Så prøv disse saftige og lækre snickersmuffins – de vil med garanti blive et hit hos både store og små. Det er de blevet herhjemme.
Disse muffins er utroligt nemme at lave. Dejen består af peanutbutter, dadler, æg, mælk, bagepulver og en smule salt. Alle ingredienserne blendes sammen, hvorefter dejen fordeles i muffinsforme og bages i ovnen.
Imens muffins bages, kan du forberede en lækker dadelglasur ved at blende dadler, kakao, kokosolie og en smule vand til en cremet konsistens. Når muffinsene er afkølede, smøres dadelglasuren på, og de toppes med finthakkede peanuts for den perfekte crunch.

Sunde snickersmuffins med dadelglasur og peanuts
Forestil dig en svampet og saftig muffin, der smager af snickers, men uden tilsætning af sukker og unødvendige tilsætningsstoffer. Disse sunde snickersmuffins kombinerer den cremede smag af peanutbutter med naturlig sødme fra dadler og et strejf af kakao.
Hver muffins toppes med en silkeblød dadelglasur og drysses med finthakkede saltede peanuts, der tilføjer en skøn crunch. Den perfekte kombination af sødt og salt!
Sunde muffins med dadler og peanutbutter
Dadler er en fantastisk ingrediens i bagværk, da de tilføjer naturlig sødme og giver en lækker, svampet konsistens. I disse muffins erstatter dadler sukker og gør dem både sundere og fyldt med fibre. Sammen med cremet peanutbutter får du en fyldig, tilfredsstillende smag, der giver energi og holder dig mæt længe.
Dejen laves hurtigt i en blender eller foodprocessor, så du slipper for besværlige røreskåle og en masse opvask. Og så skal du blot røre hakket mørk chokolade i bagefter. Det er nemt, og så smager det vidunderligt.


Peanutbutter muffins
Peanutbutter er en sand stjerne i disse muffins! Ikke alene tilføjer det en rig, nøddeagtig smag, men det bidrager også med en cremet konsistens, der gør muffinsene ekstra saftige. Sammen med de søde dadler og en smule kakao får du en autentisk snickerssmag – bare i en sundere version.
Disse peanutbutter muffins er ideelle som en hurtig snack, til madpakken eller som en lækker treat, når du har lyst til noget sødt.
Kan de fryses?
Du kan sagtens fryse dem ned, både med og uden glasuren.
